Efter at Alfred Jensen (DK) som ordfører for forespørgerne nærmere havde begrundet forespørgslen, udtalte arbejdsministeren:

„Som svar på det ærede medlems forespørgsel kan jeg straks sige, at regeringen ikke for tiden har planer om at ændre lovgivningen om de arbejdsretlige forhold på arbejdspladserne. Både forespørgerne og øvrige ærede medlemmer ved jo, at forholdet mellem arbejdere og arbejdsgivere på arbejdsmarkedet ordnes ved frie aftaler mellem parterne eller ved fagretlige organisationer, som de to parter selv har etableret, og som lovgivningen har konfirmeret. Det er kendt for enhver — eller burde i hvert fald være det — at der i Danmark mellem parterne og med parternes tilslutning er etableret et fagretssystem, som ordner eventuelt opståede stridigheder. F. eks. har vi jo i Danmark siden 1910 haft regler om den faste voldgiftsret, som er lovfæstet, og som er indrettet på, at stridigheder i det daglige på arbejdspladserne kan få en retlig afgørelse i overensstemmelse med de regler, som gælder parterne imellem.

Dette retssystem dels med den faste voldgiftsret, dels med de faglige voldgiftsretter inden for de enkelte fag har hidtil vist sin evne til at klare de foreliggende problemer. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at selv et retssystem kan komme ud af takt med den udvikling, som sker i erhvervslivet, og at ændringer af den grund kan være nødvendige. For at undersøge, om noget sådant er tilfældet, og, hvis det er tilfældet, hvilke ændringer der så måtte være ønskelige, har regeringen den 15. august 1956 nedsat en arbejdsretskommission. Denne kommission, hvor arbejdslivets parter er repræsenteret, gennemgår nu problemerne om, hvorvidt arbejdsretsforholdene — herunder septemberforliget — harmonerer med det trin i udviklingen, vi er nået til inden for erhvervslivet. Regeringen lægger vægt på denne kommissions arbejde, fordi arbejdslivets parter her selv søger at ajourføre de fagretlige regler efter de faktiske vilkår på arbejdspladserne. Skulle kommissionen komme til det resultat, at udviklingen gør ændringer i de bestående regler ønskelige, vil regeringen tage sådanne ønsker op til overvejelse.

Jeg kan sige, at jeg ikke agter at foretage noget i anledning af de ærede medlemmers forespørgsel."

Ordføreren takkede for besvarelsen, men fandt den ikke tilfredsstillende. „Jeg er", sagde han, „naturligvis tilfreds med, at ministeren ikke griber til de metoder, man ellers kender fra anden side: at kaste sig over de strejkende, over kommunisterne og andre og give dem skylden for de misligheder, der finder sted på arbejdspladserne. Men det forekommer mig alligevel, at ministeren, som dog er udgået af arbejderklassen og kommet gennem fagbevægelsen, skulle være noget nøjere i kontakt med det, der foregår her. Det forekommer mig dog, at ministeren burde have udtalt sig mere i overensstemmelse med det, der er fremkommet ikke mindst på dette års faglige kongresser."

Ordføreren sluttede sit indlæg med at stille følgende forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:

„Idet folketinget udtaler, at arbejdets tilrettelæggelse og fordeling på arbejdspladserne samt antagelse og afskedigelse bør ske efter forhandling og med tilslutning af de beskæftigede arbejdere, opfordrer det ministeren til at sætte ind for at få § 4 i overenskomsten af 5. september 1899 ophævet.

Tinget går dermed over til næste sag på dagsordenen."

Under den fortsatte forhandling stillede Aksel Larsen (SF) følgende dagsordensforslag:

„Folketinget udtaler, at regerings- og lovgivningsindgreb i de overenskomstmæssige forhold og i mulige konflikter mellem fagforeningerne og arbejdsgivernes organisationer bør undgås,

og går dermed over til næste sag på dagsordenen."

Endelig stilledes af Hans Rasmussen følgende dagsordensforslag: „Idet folketinget tager arbejds- og boligministerens bevarelse til efterretning,

går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Ved afstemningen, der foregik i tingets nærmest efterfølgende møde, vedtoges sidstnævnte forslag med 130 stemmer mod 5 (DK), idet Aksel Larsen afholdt sig fra at stemme. De to øvrige dagsordensforslag var dermed bortfaldet.