Om baggrunden for loven bemærkes, at den hidtidige tilskudsordning for friskolerne på flere punkter har været utilfredsstillende.

Den endelige fastsættelse af statstilskuddet kunne således først finde sted næsten et år efter udløbet af det kalenderår, for hvilket det var beregnet, og den rådighedssum, som dannede grænsen for det samlede tilskud, fastsattes på grundlag af det offentliges udgifter i et finansår, der var udløbet ca. 1½ år forud for tilskudsberegningen.

Tilskuddet til friskolerne var derfor blevet alt for lille, da udgifterne bl. a. som følge af de forhøjede lønkrav efter de nye lønningslove har været stærkt stigende.

De hidtidige bestemmelser led også af den væsentlige mangel, at skolerne ikke havde mulighed for på forhånd at beregne, hvor stort et tilskud de kunne få.

Lovforslaget blev udarbejdet efter forhandling med Dansk Friskoleforening og de private eksamensskolers foreninger, hvorved bemærkes, at de sidstnævnte skolers hovedskoleklasser behandles efter friskolelovens tilskudsregler.

De ved loven gennemførte ændringer går i hovedsagen ud på følgende:

Det samlede tilskud gøres ikke længere afhængigt af en rådighedssum udregnet på grundlag af det offentliges udgifter til skolevæsenet.

Der ydes et statstilskud til leder-, og lærerløn på 85 pct. af den i det sidst forløbne finansår af skolen udbetalte lønning.

Hertil kommer et tilskud pr. elev svarende til halvdelen af kommunernes sidst opgjorte udgifter pr. barn i den offentlige skole.

Til mindre skoler ydes der tillige et grundtilskud, der udgør 3 000 kr. til skoler med 15 elever eller derunder, 2 000 kr. til skoler med 16-20 elever og 1 000 kr. til skoler med 21-30 elever. Elevtallet udregnes som et månedligt gennemsnit for hele finansåret.

Det samlede statstilskud til en skole, der ikke er en selvejende institution, må ikke overstige 80 pct. af skolens driftsudgifter.

Loven indeholder i forhold til tidligere yderligere den ændring, at der til ledere af større friskoler kan ydes tilskud i forhold til skoleinspektørløn, og at tilskudsåret fremtidig ændres fra kalenderåret til finansåret. Endelig stilles der som en overgangsordning et beløb til disposition for undervisningsministeren for at afbøde eventuelt uheldige følger for enkelte skoler af den nye tilskudsordning.

Undervisningsministeren fremhævede i sin fremsættelsestale, at navnlig friskolerne på landet havde været vanskeligt stillet i det sidste par år. Tilskuddet til disse skoler havde i gennemsnit kun udgjort ca. 60 pct. og ved den sidste tilskudsfordeling kun 56,4 pct. af driftsudgifterne.

Efter de nye regler skulle friskolerne i gennemsnit få dækket mellem 73 og 77 pct. af deres driftsudgifter. Dette betyder en fremgang for skolerne som helhed, men kan medføre en mindre nedgang for friskolerne i købstæderne. Ministeren fandt en sådan udjævning af tilskuddet rimelig.

Han fandt det endvidere bedst stemmende med friskolernes idégrundlag, at skolekredsene — også efter de større tilskud — selv skulle skaffe dækning for et vist beløb. Dette måtte blot ikke være så stort, at forældre, der ønskede deres børn i friskole, forhindredes deri af økonomiske grunde.

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle sider og vedtoges med enkelte ændringer enstemmigt.