Ved loven stilles i overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 138 af 23. april 1959 de fornødne midler til opførelse af arbejderboliger på landet til rådighed for finansåret 1960-61.

Loven er udformet efter samme retningslinjer som den hidtil gældende udlånslov (lov nr. 84 af 21. marts 1959), der samtidig ophæves.

Om lovens enkelte bestemmelser kan anføres, at rådighedsbeløbene (§ 1) er uændrede i forhold til den tidligere lov. For så vidt angår maksimumsbeløbene for de enkelte lån og tilskud (§ 2) er det normale maksimumsbeløb for lån til opførelse af bygninger i overensstemmelse med indstilling fra statens jordlovsudvalg forhøjet med 1 000 kr. til 24 500 kr., mens de øvrige maksimumsbeløb er uændrede i forhold til den tidligere lov.

Lovforslaget vandt i folketinget ikke tilslutning fra venstre og det konservative folkeparti, der til forslagets 2. behandling stillede en række ændringsforslag, hvorefter det samlede rådighedsbeløb skulle formindskes med 9,5 mill. kr., mens maksimumsbeløbet for byggelånet skulle nedsættes fra 24 500 kr. til 14 000 kr. Disse ændringsforslag byggede på den forudsætning, at der forud for statslånet og til delvis erstatning for dette rejstes et lån på 10 000 kr. i et privat kredit- eller finansieringsinstitut, hvorved der skulle kunne ske en nedsættelse af statens udlån svarende til formindskelsen af rådighedsbeløbene.

Disse ændringsforslag blev imidlertid forkastet ved afstemningen efter 2. behandling, hvorefter de to partiers medlemmer ved 3. behandling undlod at stemme om lovforslaget.