Luk

Luk
Luk

Luk

L 2 Lov om indfødsrets meddelelse m. v.

Af: Indenrigsminister Søren Olesen (DR)
Samling: 1960-61 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. B 12 af 26-10-1960
Ved lovens § 1 meddeles indfødsret til 235 personer, for enkeltes vedkommende dog på betingelse af, at de senest 30. april 1963 godtgør at være løst fra undersåtligt eller statsretligt forhold til en fremmed stat.

Ved §§ 2 og 3 fritages i alt 6 personer fra virkningerne af de i lov nr. 379 af 12. juli 1946, §§ 2 og 3, indeholdte bestemmelser, hvorved visse grupper udelukkedes fra automatisk at erhverve dansk indfødsret.

§§ 4 og 5 indeholder ikrafttrædelsesbestemmelser.

På det oprindelige lovforslag var kun optaget 227 personer. Under sagens behandling i folketinget forøgedes dette antal til 241 ved vedtagelsen af nogle ændringsforslag, der var stillet af indenrigsministeren og udvalget.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt, idet 5 medlemmer (DK og SF) afholdt sig fra at stemme.