Lovforslaget havde nær tilknytning til det af indenrigsministeren den 13. januar 1961 fremsatte lovforslag om ændringer i folketingsvalgloven, idet man fandt det ønskeligt, at der bestod en vis overensstemmelse mellem reglerne for afholdelse af de politiske og de kirkelige valg. Samtidig havde kirkeministeren benyttet lejligheden til at foreslå en enkelt anden ændring i menighedsrådsloven (lov nr. 280 af 30. juni 1922, jfr. lovbekendtgørelse nr. 167 af 8. juni 1957 som ændret ved lov nr. 171 af 31. marts 1960).

Om de foreslåede ændringer anførte kirkeministeren ved lovforslagets fremsættelse:

„Hovedbestemmelsen i lovforslaget er den i § 1 under pkt. 5 foreslåede nye § 46, hvorefter vælgere, som på grund af indlæggelse på offentlige eller private sygehuse eller offentlige helbredelsesanstalter i øvrigt på valgdagen vil være forhindret i at indfinde sig på det afstemningssted, hvor de ellers skulle have stemt, kan stemme hos sygehusets eller helbredelsesanstaltens inspektør én af de sidste 7 søgnedage før valgets afholdelse.

Den direkte anledning til bestemmelsens optagelse i lovforslaget er som nævnt det allerede fremsatte forslag til ændringer i lov om valg til folketinget. Ved det omtalte lovforslag om valg til folketinget er det bl. a. som ny § 56 a foreslået, at den adgang til at afgive stemme ved indsendelse af stemmeseddel, som i den gældende lovgivning er åbnet for visse vælgere, der ikke har mulighed for personlig at afgive deres stemme på det normale afstemningssted, udvides til også at omfatte vælgere, der på grund af indlæggelse på offentlige eller private sygehuse eller offentlige helbredelsesanstalter i øvrigt er forhindret i på valgdagen at indfinde sig på det fastsatte afstemningssted. Det behøver næppe nogen nærmere motivering, at jeg har skønnet det ønskeligt, at en tilsvarende adgang åbnes også for valg til menighedsrådene. Og dersom man finder en sådan særlig stemmeafgivning forsvarlig ved valg til folketinget — samt i øvrigt også ved de kommunale valg, hvorom lovforslag også blev fremsat den 13. januar d. å. — kan der naturligvis ikke være betænkelighed ved at gennemføre tilsvarende regler for menighedsrådsvalgene. De øvrige som følge af den her omtalte bestemmelse fremsatte ændringsforslag til folketingsvalgloven foranlediger derimod ikke tilsvarende ændringer i menighedsrådsloven, idet de nærmere regler om stemmeafgivning m. v. ifølge menighedsrådslovens § 47 fastsættes ved en ministeriel bekendtgørelse.

Herudover er der, ligeledes i overensstemmelse med de fremsatte forslag til ændringer i folketingsvalgloven, i menighedsrådslovens § 45, stk. 3, 1. pkt., foreslået en udvidelse af fristen for afgivelse af stemme på folkeregistrene fra 3 til 7 søgnedage før valgets afholdelse og i § 9, stk. 2, foreslået optaget en bestemmelse om, at ingen kan være stiller for mere end én kandidatliste. Også på disse punkter bør der gælde fælles regler. Jeg skal i øvrigt oplyse, at spørgsmålet om, hvorvidt en vælger kan være stiller for mere end én liste, flere gange har været aktuelt ved de afholdte menighedsrådsvalg, og at det også af denne grund er ønskeligt, at en udtrykkelig bestemmelse herom optages i menighedsrådsloven.

Endelig foreslås bestemmelsen i § 27 om anvendelsen af de i kirkens bøsser indkomne beløb til brug for menighedsplejen udvidet til også at omfatte menighedsarbejdet..."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse, men gennemførtes ikke, da det ikke lykkedes at nå til ende med behandlingen af de foreslåede tilsvarende ændringer i folketingsvalgloven.