Ved loven, der gennemførtes i forbindelse med lov om en kornordning for høståret 1961-62 (se nærmest efterfølgende sag), videreføres med visse ændringer den bemyndigelseslovgivning, der indledtes med lov nr. 213 af 16. juni 1958 om afsætning af danske landbrugsvarer (årbog 1957-58, side 183).

Samtidig gennemførtes dog også en række bestemmelser, der tog sigte på en direkte støtte til landbruget.

Af ændringerne til den hidtidige bemyndigelseslovgivning må som den vigtigste nævnes, at landbrugsministeren får adgang til, når han af hensyn til afsætningsforholdene undtagelsesvis skønner det nødvendigt, at fastsætte, at eksport til lande eller lokale markedsområder skal foregå gennem et centralt eksportorgan (§ 2, stk. 1). Herudover er der ved bestemmelserne i § 3, stk. 2, 4 og 5, foretaget visse mindre ændringer af mere teknisk karakter.

Af de bestemmelser, der har karakter af en direkte støttelovgivning for landbruget, vedrører den ene ligeledes § 2, stk. 1. I den hidtidige lov var landbrugsministeren bemyndiget til at lade opkræve afgifter ved udførsel af danske landbrugsvarer og afgifter ved salg i øvrigt af tilsvarende landbrugsvarer. Det var dog udtrykkeligt bestemt, at der ikke kunne opkræves en højere afgift ved sådant salg end den gennemsnitlige afgift ved salg til eksport. Denne begrænsning er nu udtrykkeligt ophævet, for så vidt angår afgift, der opkræves ved slagtning af svin med det formål for øje at forhøje hjemmemarkedsprisen for flæsk med indtil 50 øre pr. kg i gennemsnit i lovens gyldighedsperiode.

En sådan afgift vil herefter kunne pålægges efter indstilling af Eksportsvineslagteriernes Salgsforening uden forhandling med det i lovens § 1, stk. 2, nævnte kontaktudvalg, og de tilvejebragte afgiftsbeløb vil kunne anvendes til prisudligning og markedspleje med sigte på stabilisering eller forbedring af producentpriserne.

Som ny § 4 er der herudover indsat en række bestemmelser om direkte tilskud af statskassen.

Ifølge § 4, stk. 1, kan landbrugsministeren således oprette en fond, benævnt landbrugets rationaliseringsfond, til hvilken der af statskassen ydes et årligt tilskud på 250 mill. kr. Denne fonds midler anvendes af landbrugsministeren efter indstilling fra Landbrugsrådet, De samvirkende danske Landboforeninger og De samvirkende danske Husmandsforeninger. Midlerne i denne fond skal ifølge bemærkningerne til det fremsatte lovforslag fordeles til brugerne af landbrugsejendomme, idet der ved fordelingen tages hensyn til ejendommenes størrelse, koantal og amtskommunale skatter.

Endvidere kan ministeren ifølge § 4, stk. 2, af statskassen i løbet af finansårene 1961-62 og 1962-63 yde et beløb på i alt 150 mill. kr. til iværksættelse af foranstaltninger til fremme af afsætningen af landbrugsprodukter.

Endelig gives der ved § 4, stk. 3, ministeren beføjelse til at anvende 50 mill. kr. årligt til nedsættelse af priserne på kunstgødning, således at tilskuddet træder i kraft allerede, for så vidt angår kunstgødning, der er anvendt i indeværende sæson.

Loven har gyldighed indtil 30. juni 1963.

Forslaget til denne lov, der som nævnt behandledes sammen med forslaget til kornlov for høståret 1961-62, gav anledning til langvarige debatter ved såvel 1. som 2. behandling i folketinget.

Landbrugsministeren havde forud for forslagenes fremsættelse ført forhandlinger med et udvalg bestående af repræsentanter for landbrugets hovedorganisationer, og ministeren gav ved fremsættelsen udtryk for, at der ved disse forhandlinger var opnået enighed om fremsættelsen af lovforslagene i den foreslåede skikkelse. Om lovforslagenes formål og de til grund for dem liggende omstændigheder udtalte ministeren ved fremsættelsen bl. a. følgende:

„Disse lovforslag tilsigter at forbedre landbrugets økonomi, hvilket efter regeringens mening er nødvendigt, som forholdene har udviklet sig i landbruget.

Landbrugets situation skyldes ikke manglende produktivitetsfremgang, idet produktiviteten i landbruget er steget meget betydeligt. Når landbruget, taget som helhed, alligevel ikke har haft den samme indtægtsfremgang som mange andre erhverv, skyldes det andre årsager.

Først og fremmest må nævnes andre landes støtteforanstaltninger til deres landbrug. Den statsstøtte, som mange andre landes landbrug får, gør det vanskeligt for danske landbrugsvarer at være konkurrencedygtige på de pågældende landes marked, og ofte møder dansk landbrug konkurrence på andre markeder fra en statsstøttet overskudsproduktion. Det er svært for det danske landbrug at konkurrere med andre landes statskasser, og de mindre priser, der er en følge af denne konkurrence, påvirker dansk landbrugs økonomi i uheldig retning.

Dertil kommer den højkonjunktur, der er i andre erhverv, og som er resulteret i stigende omkostninger, der kan gøre det svært for et erhverv, som hovedsagelig må eksportere sin produktion, at opnå dækning for de stigende omkostninger."

Efter en gennemgang af lovforslagenes enkelte bestemmelser fortsatte ministeren:

„Det er regeringens opfattelse, at de her foreslåede foranstaltninger vil virke rimeligt for alle brugsstørrelser, når lovforanstaltninger til landbrugets fremme skal holdes inden for visse rimelige beløbsrammer, og de foreslåede bestemmelser er accepteret af de interesserede parter.

Jeg kan lige oplyse, at der under forhandlingerne er givet udtryk for, at regeringen fortsætter afviklingen af de amtskommunale skatter.

Jeg kan i øvrigt tilføje, at det er min agt at søge arbejdet i landbokommissionen fremmet. Vi må her på lidt længere sigt forberede den rationalisering inden for landbruget, som er nødvendig for at klare fremtidens konkurrence. Fremskaffelse af tillægsjord til for små ejendomme, eventuelt gennem sammenlægning af de for små brug, må muliggøres gennem en smidiggørelse af de bestående jordlove, og vi må ligeledes overveje iværksættelse af foranstaltninger, der kan bidrage til en påkrævet modernisering al landbrugets avlsbygninger. Jeg håber, at man i kommissionen inden længe kan fremsætte forslag i denne retning."

Ved lovforslagenes 1. behandling blev der fra alle sider ytret betænkelighed ved de foreslåede foranstaltninger. Carl Petersen (S) fremhævede, at landbrugets forhandlere ved at gå ind for sådanne foranstaltninger havde betrådt planøkonomiens vej, men ikke fundet frem til en god form for planøkonomi. Han udtalte bl. a.:

„God planøkonomi må bygge på en virkelig analyse, hvor den eller de produktionsgrene findes frem, der ikke er rentable og derfor skaber de økonomiske vanskeligheder. Finder man frem til disse produktionsgrene eller -områder, må det næste vel være at finde ud af, om det overhovedet er muligt at genskabe rentabiliteten på disse områder og, hvis det er det, så at finde de midler, der rigtigt anvendt kan skabe bedre tilstande."

Efter at have kritiseret en række af de foreslåede foranstaltninger kom ordføreren ind på den lige afsluttede produktionsstrejke, som han betegnede som pression over for regeringen. Han sluttede med at udtale, at man nok kunne lade være med at vedtage disse lovforslag, men at man næppe kunne gøre det uden at udløse begivenheder, hvis rækkevidde ingen kunne overskue; han kunne derfor give sit partis tilslutning til en ordning inden for den beløbsramme, regeringen havde måttet gå med til, hvorimod han måtte tage forbehold med hensyn til fordelingen.

Jens Chr. Christensen (V), der gav en oversigt over de vanskeligheder, landbruget mødte i form af stigende omkostninger og samtidig svigtende priser på såvel eksportmarkederne som hjemmemarkedet, følte heller ingen glæde ved de foreslåede tilskudsordninger. Han udtalte bl. a.:

„Skulle det ikke være muligt at gennemføre en lovgivning, der ville være sundere og tillige mere retfærdig? Jeg tænker her først og fremmest på hjemmemarkedspriserne. Det må efter min mening være rimeligt og naturligt, at enhver vare bliver forhandlet til sin kostpris. Det må gælde inden for landbruget såvel som for handel og industri, at de udgifter, der belaster produktion og omsætning, plus en rimelig avance må indregnes i varens udsalgspris."

Herudover fandt han, at regeringen især kunne bidrage til en løsning af landbrugets problemer ved at fritage dette erhverv for den forlodsbeskatning, som ejendomsskatterne efter hans mening var, ligesom han som middel til en mere langsigtet løsning anviste ændringer i jordpolitikken, hvorunder der især måtte foretages sammenlægninger af de brug, der havde vist sig at være for små.

H. C. Toft (KF) kritiserede stærkt fremgangsmåden ved forhandlingerne mellem regeringen og landbrugets organisationer, herunder at ingen af de to parter havde fundet anledning til at orientere oppositionspartierne om synspunkter eller krav. Angående hovedlinjerne i partiets stilling udtalte han, at man ville medvirke til vedtagelse af en beløbsramme som den, der var opnået enighed om ved forliget. Man ville længst muligt undgå at medvirke til direkte statstilskud, men man ville gå ind for en afvikling af ejendomsskatterne, for en kornordning med højere basispriser for foderkorn, for en ordning med hjemmemarkedspriser, der for producenterne nærmede sig Europapriserne, og for en ændring i jordlovgivningen, hvorved man fritog de mindste brug for landbrugsforpligtelsen.

Aage Fogh (RV) kunne tilslutte sig forslaget om at stille de omhandlede beløb til rådighed til støtte for landbrugets afsætning, men var mere betænkelig ved tilskuddene. Under hensyntagen til, at der ved lovforslagene tilsigtedes en bedring af landbrugets øjeblikkelige likviditetsforhold, kunne han dog medvirke til deres gennemførelse, selv om han indrømmede, at han ikke ville have valgt denne udvej, dersom der havde været tale om at lægge en plan for dansk landbrugs fremtid.

Aksel Larsen (SF) kritiserede skarpt landbrugets produktionsstrejke og organisationernes holdning under denne. Var herudover betænkelig ved at overlade sådanne bemyndigelser til en minister uden først at sikre sig kontol med deres udøvelse. Han kunne heller ikke gå ind for nedsættelse af ejendomsskatter eller ydelse af direkte tilskud, da noget sådant efter hans mening ville blive kapitaliseret i form af højere ejendomspriser. Han foretrak at stille beløbene til rådighed i form af lån mod sikkerhed i låntagernes ejendomme.

Iver Poulsen (Uafh.) udtrykte tilfredshed med forslagene om at nedsætte amtsskatterne og yde tilskud til de eksportfremmende foranstaltninger, ligesom han fandt det rimeligt med den foreslåede hjemmemarkedsordning for flæsk, som han beklagede ikke også omfattede kød. Han vendte sig derimod skarpt mod forslaget om direkte tilskud og talte i øvrigt for en nedlæggelse af de for små brug og for ophævelse af landbrugets ejendomsskatter.

I den af udvalget afgivne betænkning præciserede de enkelte oppositionspartier nærmere deres ønsker i form af ændringsforslag.

Venstres medlemmer af udvalget med undtagelse af Anders Andersen, der gik ind for lovforslaget i den fremsatte form, foreslog adgang til følgende forhøjelser af hjemmemarkedspriserne: flæsk indtil 85 øre pr. kg, kød indtil 100 øre pr. kg og smør indtil 50 øre pr. kg. Herudover foresloges bortfald af amtsskatterne og nedsættelse af de stats- og sognekommunale ejendomsskatter med indtil 1 000 kr. pr. ejendom, ligesom man foreslog at pålægge landbrugsministeren at fremsætte lovforslag om bortfald af landbrugsforpligtelsen for de mindste ejendomme. Til gengæld foresloges det, at bestemmelserne om direkte tilskud skulle udgå, dog at der skulle kunne ydes et tilskud på 600 kr. pr. år i to år til ejere af brug med under 15 000 kr. grundværdi.

Det konservative folkepartis medlemmer af udvalget tilsluttede sig venstres ændringsforslag om forhøjelse af hjemmemarkedspriserne og foreslog ligeledes, at bestemmelserne om de direkte tilskud skulle udgå. I stedet for foresloges for skatteåret 1961-62 oprettet en skatterefusionsfond, hvis midler skulle anvendes til refusion af alle de på landbrugsejendomme hvilende grund- og bygningsskatter til staten og amtskommunerne samt til nedsættelse af den kommunale grundskyld for landbrugsejendomme med 10 promille. For det følgende skatteår foresloges det pålagt indenrigsministeren at fremsætte forslag til en mere permanent ejendomsskattenedsættelse. Desuden foresloges landbrugsforpligtelsen hævet for alle ejendomme med under 5 ha og 10 000 kr. grundbeløb.

Socialistisk folkepartis medlem af udvalget foreslog, at bestemmelsen om afgift på flæsk til styrkelse af hjemmemarkedsprisen skulle udgå og endvidere, at bestemmelserne om direkte tilskud skulle erstattes med en bestemmelse om oprettelse af en rationaliseringsfond, hvortil der skulle henlægges 250 mill. kr. årlig i to år til anvendelse til udlån til nyopførelse, ombygning eller istandsættelse af avlsbygninger eller til andre rationaliseringsforanstaltninger inden for landbruget. Herudover foresloges nedsat et udvalg til at overvåge ministerens anvendelse af de til ham henlagte bemyndigelser.

Fælles for både venstre, det konservative folkeparti og socialistisk folkeparti var dog, at de alle ønskede at opretholde den foreslåede bestemmelse om et tilskud på i alt 150 mill. kr. fordelt over to år til iværksættelse af foranstaltninger til fremme af afsætningen af landbrugsprodukter.

De tre partiers ændringsforslag forkastedes imidlertid ved lovforslagets 2. behandling. Derimod vedtoges en række ændringsforslag, der var stillet af et flertal bestående af socialdemokratiets og det radikale venstres medlemmer af udvalget samt venstremanden Anders Andersen. Disse ændringer var for størstedelens vedkommende af redaktionel eller tydeliggørende karakter, men et enkelt var dog af vidererækkende karakter, idet det indeholdt den foran omtalte bemyndigelse til landbrugsministeren til at centralisere eksporten, hvor han af hensyn til afsætningsforholdene skønner det nødvendigt. Vedrørende dette ændringsforslag anførte flertallet i betænkningen følgende:

„Flertallet erkender, at ændringsforslag nr. 2 giver en meget vidtgående bemyndigelse til landbrugsministeren til at centralisere eksporten, hvor han af hensyn til afsætningsforholdene skønner det nødvendigt, altså også til lande, hvor der ikke foreligger centralt indkøb. Flertallet har imidlertid fundet det rigtigt at give landbrugsministeren denne bemyndigelse, dels fordi det ofte kan være vanskeligt at fastslå, hvornår der foreligger centralt indkøb, dels fordi der kan forekomme situationer, hvor ønskeligheden af en centralisering fra alle sider må erkendes, jfr. f. eks. eksporten af avlskvæg til lande, hvor der fra dansk side forberedes eller gennemføres deltagelse i landbrugsprojekter, hvori levering af dansk avlskvæg indgår som et væsentligt led.

Det er dog i udvalget præciseret, at bemyndigelsen kun bør anvendes i undtagelsestilfælde, hvor det skønnes strengt nødvendigt, og hvor kollektiv eksportørindsats ikke har kunnet etableres og den overvejende part af eksportørerne er enige herom."

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 80 stemmer (S og RV samt venstremændene Anders Andersen, Søren Andersen, Niels Eriksen og Skov Thulesen) mod 13 (SF og Uafh).

56 medlemmer af venstre og det konservative folkeparti tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.