Loven, der gennemførtes i forbindelse med lov om afsætning af danske landbrugsvarer m. m. (se nærmest foregående sag), er i det store og hele en videreførelse af den for høståret 1960-61 gældende kornlov, lov nr. 232 af 10. juni 1960 (årbog 1959-60, side 157), idet såvel priserne som betingelserne i forhold til denne er uændrede.

Loven virker ved de i den indeholdte afleveringspriser for rug og hvede som en støttelov for de brug, der især dyrker og sælger disse kornsorter. Om hensigtsmæssigheden heraf anførte landbrugsministeren ved fremsættelsen bl. a. følgende:

„Jeg har nærmere i bemærkningerne til lovforslaget redegjort for, at ordningen i og for sig virker uheldigt på den måde, at den tilskynder til dyrkning af store rugmængder her i landet, som der ikke er brug for i brødforsyningen, og som det heller ikke er rationelt at dyrke til foderbrug. Det synes påkrævet, at man inden en ny kornlov skal tages under overvejelse, finder udvej for at afbøde disse uheldige virkninger."

Lovforslaget gennemførtes, bortset fra et par mindre væsentlige ændringer, i den foreslåede affattelse, idet dog et mindretal (venstre og det konservative folkeparti) i udvalgets betænkning stillede et ændringsforslag om en forhøjelse af basispriserne for foderkorn med 6 kr. pr. 100 kg. Dette ændringsforslag forkastedes ved lovforslagets 2. behandling.

Herefter vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 136 stemmer (S, V, KF, RV) mod 14 (SF og Uafh.).