Loven drager, for så vidt angår bestemmelserne i loven om mægling i arbejdsstridigheder, konsekvenserne af, at der under 18. november 1960 blev afsluttet en hovedaftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark De samvirkende Fagforbund. Denne hovedaftale, der i forholdet mellem hovedorganisationerne afløste det såkaldte septemberforlig af 5. september 1899, trådte i kraft samtidig med fornyelsen af de gældende arbejdsoverenskomster i foråret 1961.
Loven har følgende ordlyd:
I lov nr. 5 af 18. januar 1934 om mægling i arbejdsstridigheder, jfr. arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 15 af 28. januar 1958, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 4, 2. punktum, affattes således:
„For de organisationer, der er underkastet varslingsbestemmelserne i septemberforliget eller i den af hovedorganisationerne vedtagne hovedaftale af 18. november 1960, når denne er trådt i kraft, er det dog tilstrækkeligt at tilstille forligsinstitutionen afskrift af et udstedt 2. varsel."
2. § 12, stk. 1, 2. punktum, affattes således:
„Ved en sådan sammenkædning af mæglingsforslag omfattende flere fag vil der dog ikke kunne inddrages organisationer bestående af arbejdsledere m. v., der er omfattet af septemberforligets punkt 5 eller af § 5, stk. 1, i den af hovedorganisationerne vedtagne hovedaftale af 18. november 1960, når denne er trådt i kraft, eller er ligestillet med de omhandlede personer."
Ved fremsættelsen af forslagene til nærværende lov og den nedenfor omtalte lov, der behandledes sammen, anførte arbejdsministeren:
„Baggrunden for de to forslag er, at hovedorganisationerne som bekendt i november 1960 har afsluttet en ny hovedaftale, der disse organisationer imellem afløser septemberforliget af 1899 ved fornyelsen af de nu gældende overenskomster. Septemberforliget omtales såvel i forligsmandsloven som i loven om den faste voldgiftsret. Den nye hovedaftale foreslås indsat i de pågældende bestemmelser.
Når henvisningen til septemberforliget ikke samtidig foreslås strøget i disse bestemmelser, skyldes det navnlig, at septemberforliget også efter den nye hovedaftales ikrafttræden vil kunne bevare sin gyldighed for de uden for de to hovedorganisationer stående organisationer og enkeltvirksomheder, som har tilsluttet sig dette under den ene eller den anden form, men som ikke for deres vedkommende har truffet aftale om afløsning af septemberforliget."
Lovforslagene mødte i folketinget tilslutning fra ordførerne for samtlige partier. Chr. Madsen (SF) havde dog ønsket, at lejligheden var blevet benyttet til at tage forskellige spørgsmål vedrørende afstemningsreglerne samt arbejdernes indflydelse og medbestemmelsesret i faglige anliggender op til behandling. Når han ved 3. behandling anbefalede lovforslagene til vedtagelse, skete det i forventning om, at arbejdsretskommissionen ville stille forslag om ændringer i såvel mæglingsloven som loven om den faste voldgiftsret.
Foranlediget heraf udtalte Hans Rasmussen (S), at det efter hans opfattelse ville være ganske gavnligt, om de to hovedorganisationer fik lejlighed til at drøfte dels det arbejdsretlige forhold, dels spørgsmålet om hvordan forhandlingerne fremtidig skal finde sted, om der skal ske ændringer i forhandlingsreglerne eller ikke. „Det vil være rimeligt, at vi følger de traditioner, som hidtil har været gældende: at hovedorganisationerne vurderer, hvorvidt noget skal fremlægges for folketinget eller ikke".
Arbejdsrninisteren oplyste, at Chr. Madsen i udvalget havde fremlagt skitse til nogle ændringsforslag. „På det ærede medlems anmodning enedes man om, at jeg skulle sørge for, at arbejdsretskommissionen blev gjort bekendt med denne skitse, og mit løfte herom kan jeg gentage."
Forslaget til nærværende lov vedtoges uændret og enstemmigt.