Loven vedrører retsforholdet mellem arbejdsgivere og sådanne medhjælpere, der mod vederlag udfører landbrugsarbejde eller husligt arbejde, og som får enten kost og logi eller kost alene hos arbejdsgiveren som en del af vederlaget.

Ved loven, der afløser lov nr. 343 af 6. maj 1921 om retsforholdet mellem husbond og medhjælpere, sondres ligesom i den tidligere lov mellem medhjælpere under og over 18 år.

A. For medhjælpere under 18 år gælder, at lovens regler ikke kan fraviges ved overenskomst til ugunst for medhjælperen. I øvrigt er der for disse unge medhjælpere givet følgende nye eller ændrede bestemmelser:

I § 3 er indsat en bestemmelse om, at enhver af parterne kan forlange, at der oprettes skriftlig kontrakt med angivelse af løn- og arbejdsvilkår samt arbejdsforholdets varighed.

Mens en kvindelig medhjælper allerede efter den tidligere lov kunne opsige arbejdsforholdet, dersom hun agtede at indgå ægteskab, er der nu også indført en adgang for hende til at opsige et arbejdsforhold efter ægteskabs indgåelse. Ny er også en bestemmelse om, at en kvindelig medhjælper i tilfælde af graviditet er berettiget til at opsige arbejdsforholdet uden derved at ifalde noget økonomisk ansvar (§ 4, stk. 5 og 6).

I §5, stk. 2, er det bestemt, at medhjælperen uanset arbejdsforholdets varighed kan kræve lønnen udbetalt månedsvis bagud. Herved bortfalder den tidligere bestemmelse om, at der ved arbejdsforhold, der indgås for et halvt år eller derover, skal henstå 2 måneders løn. hos arbejdsgiverne.

I § 8 gives der bestemmelser om medhjælperværelser. Det fastslås her, at disse skal være tætte, fugtfrie, vel vedligeholdte, lyse og luftige med mindst ét let åbneligt vindue, der ikke må vende ud mod mødding, svinegård eller lignende. Yderligere gives der bestemmelser om mindstemål, adgangsforhold, brandsikring m. v., og det foreskrives, at værelset skal kunne aflåses og være forsynet med de tilstrækkelige indretninger til belysning og opvarmning og det nødvendigste bohave.

Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt værelset opfylder de givne forskrifter, kan ifølge § 9 forelægges det stedlige arbejdstilsyn.

Reglerne om ferie er indeholdt i § 11, hvori det bl. a. fastslås, at medhjælperne under ferie ikke blot — som hidtil — oppebærer lønnen, men at de i ferien også modtager kostpenge.

§§ 13-16 indeholder bestemmelser om arbejdsgiverens forpligtelser over for medhjælpere, der bliver syge eller kommer til skade. Som noget nyt er her fastsat, at medhjælperen — såfremt plejen i arbejdsgiverens hjem ikke er forsvarlig — kan kræve sig overført til sygehus eller til en af ham anvist forsvarlig privat pleje.

I § 18 fastslås det, at en medhjælper ikke under en lovlig arbejdskonflikt er forpligtet til at udføre arbejde, der ikke er hans normale arbejde.

I § 19, stk. 1, fastslås det, at en medhjælper under 15 år ikke må anvendes til arbejde, der vil indvirke skadeligt på hans skolegang eller konfirmationsforberedelse, og at han skal have den fornødne tid til forberedelse hertil.

§§ 20 og 22 omhandler de tilfælde, i hvilke arbejdsgiveren kan nægte at modtage en medhjælper eller ophæve et allerede påbegyndt arbejdsforhold. Nyt er, at dette kan ske, dersom medhjælperen er fundet skyldig i et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af hans stilling som medhjælper. Bestemmelsen tager i første række sigte på overtrædelser af straffelovens kap. 24 om sædelighedsforbrydelser. Af hensyn til mindreårige husfæller og medhjælpere er det fundet rimeligt, at en arbejdsgiver uden at ifalde erstatningsansvar kan afvise en sådan medhjælper, når han efter aftalens indgåelse er blevet vidende om, at denne har gjort sig skyldig i en sædelighedsforbrydelse.

Ved §§ 21 og 23 er arbejdsgiverens erstatningspligt i tilfælde af ulovlig afvisning eller ulovlig bortvisning begrænset til højst 2 måneders løn og kostpenge, dog kan medhjælperen søge sig tillagt et højere beløb, såfremt almindelige erstatningsregler giver ham ret hertil i det enkelte tilfælde.

Bestemmelserne om, i hvilke tilfælde medhjælperen er berettiget til at undlade at tiltræde eller til at ophæve et arbejdsforhold, findes i §§ 24 og 26. Også her er indsat en ny bestemmelse, der tager sigte på tilfælde, hvor der er tale om sædelighedsforbrydelse.

§§ 25 og 27 omhandler medhjælperens erstatningspligt i tilfælde af, at han uden lovlig grund udebliver, forlader tjenesten eller ikke tiltræder i rette tid. Også her er erstatningsbeløbets størrelse begrænset til højst 2 måneders løn.

I §§ 28-32 findes bestemmelser om medhjælpernes retsstilling i tilfælde af arbejdsgiverens flytning, død og konkurs m. v., og i § 33 er indsat en bestemmelse om medhjælperens adgang til dagpenge efter lov om den offentlige sygeforsikring.

B. Bestemmelserne om retsforholdet mellem arbejdsgivere og medhjælpere, der ved arbejdsforholdets tiltrædelse er fyldt 18 år, er indeholdt i et særligt kapitel, der omfatter §§ 34-36.

Hovedreglen er som i den hidtidige lov, at dette retsforhold beror på parternes aftale, idet dog en del af de for medhjælpere under 18 år fastsatte bestemmelser også udvides til ufravigeligt at gælde for medhjælpere over 18 år. Dette gælder således § 4, stk. 5 og 6, om en kvindelig medhjælpers adgang til at opsige arbejdsforholdet i tilfælde af hendes ægteskab eller graviditet, § 5, stk. 2, om medhjælperens ret til at kræve lønnen udbetalt månedsvis bagud, § 6 om medhjælperens kost, §§ 8 og 9 om medhjælperens værelse, § 10 om arbejdsgiverens pligt til at holde medhjælperens ejendele forsikret, § 11 om medhjælperens ret til ferie og §§ 13-16 om medhjælperens stilling i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst.

Lovforslaget blev ved 1. behandling tilsagt velvillig behandling fra ordførerne for socialdemokratiet, det konservative folkeparti, det radikale venstre og socialistisk folkeparti. Også venstres ordfører (Jacob Sørensen) var i princippet velvilligt indstillet, men han ønskede dog foretaget en række ændringer. Mose Hansen (Uafh.) fandt derimod ændringen af de hidtil gældende regler unødvendig og udtalte i denne forbindelse bl. a.:

„Vore dages karle og piger har en meget stærk stilling over for arbejdsgiveren, skabt af den beskæftigelsessituation, vi har i øjeblikket, en stilling, som på visse områder er så stærk, at der i nogle tilfælde burde være tale om beskyttelse af arbejdsgiveren i stedet for. Mit parti vil gerne være med til at forbedre forholdene — om det så er nødvendigt at lovfæste det, som er foreslået her, er en anden sag — men vi ønsker samtidig at sige, at arbejdsgivernes stilling ikke må yderligere forringes."

I den over lovforslaget afgivne betænkning stillede udvalget som helhed en række ændringsforslag, der alle vedtoges ved 2. behandling. Ud over disse ændringsforslag stillede venstres medlemmer af udvalget forslag om yderligere ændringer, der gik ud på:

1. at fæstemål i mangel af anden aftale skulle anses for indgået for tiden indtil førstkommende skiftedag,

2. at kostpenge for ferien i mangel af særlig aftale skulle anses for indregnet i den aftalte løn, og

3. at også medhjælpere over 18 år skulle falde ind under de for medhjælpere under 18 år gældende bestemmelser, når ikke anden aftale var truffet.

Da disse ændringsforslag forkastedes ved lovforslagets 2. behandling, meddelte venstres ordfører ved 3. behandling, at hans parti ville stemme imod lovforslaget.

Lovforslaget vedtoges herefter med 106 stemmer (S, KF, RV og SF) mod 37 (V og Uafh.).