Loven har følgende indhold:

§ 1. Handelsministeren bemyndiges til efter forhandling med finansministeren at godkende oprettelsen af et skibsfinansieringsinstitut.

Instituttets navn og vedtægter skal godkendes af handelsministeren.

Uanset bestemmelserne i § 9, stk. 5, i lov om banker, jfr. lovbekendtgørelse nr. 169 af 15. juni 1956, kan direktører, vicedirektører og underdirektører i en bank have sæde i instituttets styrelse eller repræsentantskab.

§ 2. Det godkendte finansieringsinstitut kan udstede ustemplede kasseobligationer lydende på navn eller ihændehaver. Transporter på de af instituttet udstedte obligationer er ligeledes stempelfri.

Transporter til instituttet på skibspantebreve udstedt til sikkerhed for lån, der i forbindelse med fondens etablering endeligt overtages fra en dansk bank, er stempelfri, såfremt transporten finder sted inden 2 år fra lovens ikrafttræden.

§ 3. De til instituttet af låntagerne udstedte skylderklæringer tjener til sikkerhed for instituttets forpligtelser. Skylderklæringerne skal være udstedt på sådanne vilkår, at ydelserne i henhold til dem gennemsnitligt vil afgive fornøden dækning for instituttets løbende forpligtelser.

§ 4. Handelsministeren udnævner en tilsynsførende ved instituttet. Denne skal påse, at bestemmelserne i denne lov og i instituttets vedtægter overholdes, og at hensynet til kasseobligationernes sikkerhed tilbørligt iagttages af ledelsen.

Instituttets ledelse er pligtig at meddele den tilsynsførende enhver oplysning, som affordres ledelsen angående instituttets forhold.

§ 5. Nærmere regler til gennemførelse af denne lovs bestemmelser kan fastsættes af handelsministeren.

§ 6. Denne lov træder i kraft den 15. maj 1961.

Som begrundelse for oprettelsen af det nye finansieringsinstitut anførte handelsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:

„Under den omstillingsproces, det danske erhvervsliv er inde i, bl. a. under hensyn til markedsordningerne, har spørgsmålet om erhvervslivets finansiering gang på gang været draget frem som en meget betydende faktor. For medvirken ved løsning af finansieringsproblemerne er der i det sidste par år oprettet forskellige finansieringsinstitutter, der i kraft af en obligationsudstedelse skal sikre en hensigtsmæssig finansiering. Jeg tænker her i første række på boligbyggeriets finansiering, jfr. herved lov nr. 356, hvor der er oprettet byggeriets realkreditfond, jfr. lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeriet. Endvidere er der oprettet et finansieringsinstitut for landbrug m. v. i henhold til lov nr. 278 af 7. juli 1960 samt finansieringsinstituttet for industri og håndværk i medfør af lov nr. 332 af 5. december 1958. Også finansieringen af skibsværfternes produktion og indkøb af skibe i udlandet, der andrager et samlet årligt beløb af ca. 800 mill. kr., har voldt vanskeligheder for kapitalmarkedet, hvorfor Danmarks nationalbank, Danske Bankers Fællesrepræsentation, Danmarks Rederiforening, Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i Danmark og Assurandør-Societetet er enedes om at søge oprettet et skibsfinansieringsinstitut. Instituttet skal have til formål at finansiere:

a. Nybygning af skibe for dansk ejer på dansk eller udenlandsk værft.

b. Nybygning af skibe for udenlandsk ejer på dansk værft.

c. Køb af danske skibe eller udenlandske, højst 2 år gamle skibe til indregistrering i Danmark.

d. Dansk ejers salg af skibe til udlandet.

Ifølge det foreliggende vedtægtsudkast, der er optrykt som bilag til lovforslaget, skal instituttet kunne yde lån i skibe mod 1. prioritets panteret inden for 50 pct. af skibets værdi, idet supplerende sikkerhed dog vil kunne kræves i særlige tilfælde. Panteret i skibe vil dog kunne frafaldes mod, at der stilles anden fuldgod sikkerhed for lånet.

Afdragstiden for lån skal normalt ikke kunne overstige 7 år fra skibets aflevering fra værft, men såvel lånegrænsen som afdragstiden skal kunne udvides, såfremt panteretten suppleres med anden fuldgod sikkerhed, f. eks. i form af dansk eller udenlandsk bankgaranti, pant i anden tonnage eller medhæftelse fra værftet eller sælgeren af det pågældende skib.

Det samme skal gælde, hvis der stilles eksportkredit eller statsgaranti. Hjemmel til at yde en sådan garanti haves allerede i den gældende lovgivning, og der bliver således ikke tale om at indføre nye former for statsstøtte.

Lånene forudsættes i vedtægtsudkastet at ville blive ydet i form af kasseobligationer, hvilket dog ikke udelukker, at instituttet på et senere tidspunkt gennem en vedtægtsændring kan beslutte at yde lånene som kontantlån.

Til sikkerhed for instituttets forpligtelser tjener dels en garantikapital på 40 mill. kr., der tegnes af de fornævnte organisationer og institutter, dels de til instituttet udstedte pantebreve og andre skylderklæringer og endelig instituttets oparbejdede reserver.

Ved nærværende lovforslag tilsigtes det at sikre det påtænkte institut de for dets virksomhed fornødne stempelbegunstigelser og at gøre det muligt for de garantitegnende banker at blive repræsenteret i instituttets ledelse."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider og vedtoges enstemmigt med et par mindre ændringer, idet man dels tilføjede bestemmelsen i § 2, stk. 2, som ikke fandtes i det oprindelige lovforslag, dels ændrede ikrafttrædelsestidspunktet fra 1. april 1961 til 15. maj 1961.