Luk

Luk
Luk

Luk

L 94 Lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker.

Af: Undervisningsminister Jørgen Jørgensen (Lejre) ()
Samling: 1960-61 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 158 af 31-05-1961
Forslaget til loven fremsattes første gang 15. januar 1960 og henvistes til behandling i et udvalg, som ikke nåede at blive færdig inden udløbet af folketingsåret 1959-60.

Det genfremsatte lovforslag var i alt væsentligt i overensstemmelse med det tidligere fremsatte, idet der dog på grundlag af forhandlinger, som var ført mellem det danske folketingsudvalg og de tilsvarende parlamentariske udvalg i Finland, Norge og Sverige, samt overvejelser i undervisningsministeriet var foretaget enkelte ændringer, de fleste af redaktionel og tydeliggørende karakter. Under behandlingen i folketinget foretoges yderligere en række ændringer, foreslået af undervisningsministeren og tiltrådt af det nedsatte udvalg.

Idet der om lovens forhistorie og hovedindhold henvises til den i folketingsårbogen 1959-60, side 477-81, givne fremstilling, omtales i det følgende alene enkelte mere betydningsfulde ændringer, som var foretaget i det genfremsatte lovforslag eller foretoges under behandlingen i folketinget.

I kapitel III om ophavsrettens overgang til andre udvidedes ved ændringsforslag parternes ret til ved aftale at fravige bestemmelserne, således at alene § 37 om forlæggerens pligt til at tilstille ophavsmanden skriftlig opgørelse over fremstillede og solgte eksemplarer bibeholdtes som ufravigelig.

I kapitel V, Andre rettigheder, indsattes ved ændringsforslag en bestemmelse om, at det kgl. teater er berettiget til at lade teatrets festforestillinger eller forestillinger i anledning af officielle besøg udsende af Danmarks radio i lydradio eller fjernsyn.

Endvidere foretoges en udvidelse af grammofonpladebeskyttelsen. Ifølge lovforslaget havde fremstilleren såvel som de udøvende kunstnere krav på vederlag, når grammofonpladerne anvendtes til radio- eller fjernsynsudsendelse, men ikke ved anden fremførelse. Dette var, for så vidt angår grammofonindustrien, en begrænsning i forhold til gældende ret, hvorefter der må erlægges afgift til grammofonindustrien også for anden offentlig fremførelse. Ved den ændrede formulering gaves der såvel fremstilleren som de udøvende kunstnere vederlag, når grammofonplader „anvendes til lydradio- eller fjernsynsudsendelse eller i erhvervsmæssigt øjemed bruges ved andre offentlige fremførelser".

I kapitel VI, Forskellige bestemmelser, indsattes i § 53 en bestemmelse, der giver hjemmel til fortsættelse af undervisningsministeriets og det såkaldte droit moral udvalgs hidtidige virksomhed med hensyn til afgivelse af vejledende udtalelser om, hvorvidt der foreligger krænkelser af afdøde ophavsmænds droit moral.

Bestemmelsen i samme kapitel om et nævn, som fastsætter vederlag i visse tilfælde, hvor en beskyttet ret kan udnyttes uden ophavsmandens samtykke, ændredes i det genfremsatte lovforslag således, at det fremgik, at nævnet kun havde den endelige administrative afgørelse og domstolenes prøvelsesret forudsattes.

I det genfremsatte lovforslag var bestemmelserne i kapitel VII om retshåndhævelse ændret efter forhandling med justitsministeriet. Ændringerne var væsentligst af formel karakter. Under behandlingen i folketinget foretoges tillige den realitetsændring, at det strafbares område begrænsedes til forsæt og grov uagtsomhed ligesom efter loven af 1933, samtidig med at det fastsattes, at hæfte kun kan finde anvendelse, når der foreligger skærpende omstændigheder.

Lovens ikrafttræden, der i overensstemmelse med de andre nordiske landes lovforslag oprindelig var foreslået til 1. juli 1960, ændredes ved 3. behandling til 1. oktober 1961.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, som afgav en ret udførlig betænkning, der indeholdt udvalgets bemærkninger til forskellige af lovforslagets paragraffer foruden en række af ministeren stillede ændringsforslag, der var tiltrådt af hele udvalget, samt bemærkninger til disse ændringsforslag. Ved 2. behandling vedtoges samtlige ændringsforslag, hvorefter lovforslaget på ny henvistes til behandling i udvalget. I dettes tillægsbetænkning indstillede hele udvalget lovforslaget til endelig vedtagelse alene med den foran nævnte ændring vedrørende ikrafttrædelsestidspunkter.

Lovforslagets vedtagelse ved 3. behandling var enstemmig.
Partiernes ordførere
Lars M. Olsen (S), Per Federspiel (V), Ellen Strange Petersen (KF), Helge Larsen (RV) og Morten Lange (SF)