Luk

Luk
Luk

Luk

B 10 Folketingsbeslutning om folketingets samtykke i henhold til grundlovens § 57.

Af: ()
Samling: 1961-62
Status: 1. behandling/vedtaget
Den 3. oktober 1961 anmeldtes i folketinget (F. sp. 29), at formanden fra justitsministeren havde modtaget en skrivelse af følgende indhold:

„JUSTITSMINISTERIET

København, den 1. september 1961.

Af en af rigsadvokaten til justitsministeriet fremsendt sag fremgår, at medlem af folketinget Axel Gustav Tage Reedtz- Thott kan sigtes for overtrædelse af færdselslovens § 25, stk. 1.

Sigtelsen går ud på, at folketingsmedlemmet den 27. maj og 14. juli 1961 som fører af personmotorvogn på hovedvej A 2 har undladt at efterkomme de ved færdselstavler angivne hastighedsbegrænsninger.

Efter rigsadvokatens indstilling skal justitsministeriet under henvisning til grundlovens § 57 anmode om folketingets samtykke til at tiltale Axel Reedtz-Thott for ovennævnte færdselslovsovertrædelser.

Hans Hækkerup.

/ F. Weber, fg.

Folketingets formand."

I overensstemmelse med folketingets forretningsordens § 17, stk. 3, blev skrivelsen overgivet til udvalget for forretningsordenen, til hvilket formanden senere henviste endnu en skrivelse fra justitsministeren af følgende indhold:

„JUSTITSMINISTERIET

København, den 28. september 1961.

I skrivelse af 1. september 1961 anmodede justitsministeriet under henvisning til grundlovens § 57 om folketingets samtykke til at tiltale medlem af folketinget Axel Gustav Tage Reedtz-Thott for overtrædelse af færdselslovens § 25, stk. 1, idet han sigtes for den 27. maj og 14. juli 1961 som fører af personmotorvogn på hovedvej A 2 at have undladt at efterkomme de ved færdselstavler angivne hastighedsbegrænsninger.

Af en af rigsadvokaten hertil fremsendt sag fremgår, at den pågældende på ny kan sigtes for overtrædelse af færdselslovens § 25, stk. 1.

Sigtelsen går ud på, at han den 5. september 1961 som fører af personmotorvogn på hovedvej A 2 har undladt at efterkomme de ved færdselstavler angivne hastighedsbegrænsninger.

Efter rigsadvokatens indstilling skal justitsministeriet under henvisning til grundlovens § 57 anmode om folketingets samtykke til, at der tillige rejses tiltale mod Axel Reedtz-Thott for den nævnte færdselslovsovertrædelse.

Hans Hækkerup.

/ Niels Madsen.

Folketingets formand."

Efter at udvalget havde haft lejlighed til at se sagens akter, indstillede det, at folketinget gav samtykke til tiltale mod folketingsmand Reedtz-Thott i overensstemmelse med det i de to nævnte skrivelser fra justitsministeren anførte. (B. sp. 17).

Folketinget tiltrådte 2/11 enstemmigt udvalgets indstilling. (F. sp. 716).