Loven, der træder i stedet for lov nr. 195 af 16. april 1941 om adgang til præsteembeder i folkekirken som ændret ved lov nr. 173 af 4. juni 1947, tilsigter at give en noget videre kreds af personer end hidtil adgang til at søge præsteembeder i folkekirken. Bestemmelserne herom gælder dog ikke Grønland.

Ifølge § 1, der er i overensstemmelse med den hidtil gældende lovs tilsvarende bestemmelser, har følgende kategorier af personer uden videre adgang til at søge præsteembeder i den danske folkekirke:

1. Personer, der har bestået dansk teologisk embedseksamen.

2. Personer, der efter her i landet at have aflagt den for missionærer fastsatte universitetsprøve og efter at være blevet ordineret i den danske folkekirke har gjort tjeneste på missionsmarken i mindst 7 år.

3. Personer, der har virket i mindst 7 år som præster for danske evangelisk-lutherske menigheder uden for riget, og som af vedkommende biskop findes egnede til at overtage præsteembeder her i landet.

4. Personer, der i mindst 7 år har virket som præster for evangelisk-lutherske frimenigheder, der opfylder lovgivningens betingelser for at få folkekirkens kirker overladt til brug.

§§ 2 og 3, der gør det muligt også for en del andre personer end de nævnte at komme i betragtning som ansøgere, afviger derimod på flere punkter fra den hidtil gældende ordning. Disse paragraffer lyder således:

§ 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan der ved kgl. resolution i hvert enkelt tilfælde gives følgende adgang til under de nedenfor omhandlede betingelser at søge præsteembeder i folkekirken:

1. Personer, der har bestået afsluttende teologisk prøve ved en evangelisk-luthersk læreanstalt uden for riget. Det er en betingelse, at vedkommende godtgør at være i besiddelse af fyldestgørende kendskab til dansk kirkeliv, dansk åndsliv og det danske sprog.

2. Personer, som har bestået afsluttende teologisk prøve ved en anden læreanstalt i eller uden for riget, såfremt det efter uddannelsens beskaffenhed og forholdene i øvrigt findes forsvarligt, og i øvrigt under samme betingelse som under 1 anført.

3. Personer, der ved et af universiteterne eller anden højere læreanstalt her i landet har bestået en anden afsluttende prøve end den teologiske.

4. Andre danske missionærer end de i § 1 nævnte, når de har gjort tjeneste på missionsmarken i 7 år.

Der kan som vilkår for at give adgang til at søge præsteembede i folkekirken i henhold til nærværende bestemmelse stilles krav om, at vedkommende har bestået en særlig prøve efter nærmere af kirkeministeren i hvert enkelt tilfælde truffet bestemmelse eller eventuelt gennemgår en supplerende uddannelse.

§ 3. Der nedsættes et udvalg med den opgave at afgive indstilling til kirkeministeren i sager om tilladelse til at søge præsteembede i henhold til § 2.

Biskoppen over Københavns stift er formand for udvalget. Som medlemmer af udvalget beskikker kirkeministeren en anden af landets biskopper, en professor ved hvert af de teologiske fakulteter og en repræsentant for kirkeministeriet. Disse medlemmer beskikkes for 3 år ad gangen. Endvidere er forstanderen for pastoralseminariet medlem af udvalget. I de i § 5 omhandlede tilfælde tiltrædes udvalget af et medlem udpeget af det pågældende menighedsråd.

Udvalgets forretningsorden fastsættes af kirkeministeren.

Stk. 1, punkt 1, svarer til den hidtil gældende lovs § 6.

Som noget nyt bestemmes det i § 2, stk. 1, nr. 2, at også personer, der har bestået afsluttende teologisk prøve ved en anden (d. v. s. en ikke evangelisk-luthersk) læreanstalt i eller uden for riget, eventuelt skal kunne søge præsteembede i folkekirken.

Bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 3, åbner mulighed for, at også andre akademikere m. v. end de teologisk uddannede kan søge præsteembede. En sådan bestemmelse fandtes ikke i den hidtil gældende lov om adgang til præsteembeder, hvorimod der i den tidligere lov nr. 285 af 30. juni 1922 § 2 indeholdtes hjemmel til, at „mænd, der ved Københavns universitet har bestået en anden afsluttende prøve end den teologiske" under visse betingelser kunne beskikkes til præster. Denne bestemmelse er nu genindført og udvidet.

Mens det efter den tidligere lov var en betingelse for, at de til missionsmarken udsendte missionærer kunne beskikkes til præster her i landet, at de forinden udsendelsen havde bestået en universitetsprøve og var ordineret i den danske folkekirke, åbner § 2, stk. 1, nr. 4, mulighed for, at også andre missionærer kan søge præsteembeder, når de har gjort tjeneste på missionsmarken i 7 år.

Da det antagelig i mange tilfælde vil vise sig vanskeligt at afgøre, om de i § 2 nævnte personer er kvalificerede til at søge præsteembeder, skal der iflg. § 3 nedsættes et sagkyndigt udvalg, som får til opgave at gøre indstilling til kirkeministeren. Endvidere indeholder § 2, stk. 2, den nye bestemmelse, at det kan stilles som vilkår, at vedkommende har bestået en særlig prøve eller eventuelt gennemgået en supplerende uddannelse.

Sidste punktum i § 3, stk. 2, blev indføjet i folketinget.

§ 4 svarer til den hidtil gældende lovs § 2.

I § 5 bestemmes:

På de i lov om menighedsråd, jfr. bekendtgørelse nr. 167 af 8. juni 1957 § 42, stk. 1, nævnte vilkår kan der endvidere gives personer, der ikke opfylder de i §§ 1-2 anførte betingelser, adgang til at beskikkes til præster i folkekirken, såfremt de gennem deres arbejde til kirkens og menighedens tarv i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af de egenskaber, der kræves til præstegerningen.

De i denne paragraf omhandlede personer kan dog ikke beskikkes til præster, forinden de er fyldt 35 år og kirkeministeren efter indhentet udtalelse fra det i § 3 nævnte udvalg — og eventuelt efter afholdt prøve, jfr. § 2, stk. 2 — finder det forsvarligt, at de beskikkes til præster.

Reglerne herom svarer til den hidtil gældende lovs § 3 angående beskikkelse af såkaldte lægmandspræster. Den tidligere ordning, hvorefter disse for at kunne beskikkes til et præsteembede skulle underkaste sig en af tre biskopper afholdt prøve, er nu ændret til, at det i § 3 nævnte udvalg skal gøre indstilling til kirkeministeren, og at der eventuelt kan stilles krav om, at vedkommende skal bestå en prøve, jfr. § 2, stk. 2.

I § 9 bestemmes, at udgifterne til det i § 9 nævnte udvalg afholdes af statskassen. Bortset herfra giver §§ 6-12 ikke anledning til bemærkninger.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte kirkeministeren efter at have gjort rede for de foreslåede ændringer i den gældende lov:

„Nogle vil måske formode at dette forslag er fremsat for at imødegå en truende præstemangel. Det er imidlertid ikke motiveringen, i al fald ikke den væsentlige. Jeg mener ikke, de nye bestemmelser vil blive anvendt så ofte, at det vil kunne få videre betydning som middel mod en præstemangel. Jeg kunne derimod tænke mig, at det ville være værdifuldt for kirken, om der nu og da blev ansat præster med en uddannelse, der afviger fra den sædvanlige. Det kan muligvis virke inspirerende, også set på baggrund af den stigende økumeniske interesse."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse, omend der fra forskellig side rettedes kritik mod forskellige af dets enkeltheder. Særlig skal nævnes, at Bækgaard (Uafh.) fandt det betænkeligt, at personer, som er uddannet ved en ikke evangelisk-luthersk læreanstalt, skulle kunne få præsteembede i den danske folkekirke. Han syntes heller ikke om det i § 3 omhandlede udvalg, som enten burde bortfalde eller indskrænkes til kun at omfatte 3 medlemmer: biskoppen for Københavns stift, forstanderen for pastoralseminariet og en repræsentant for kirkeministeriet.

Lovforslaget undergaves efter 1. behandling en kort udvalgsbehandling, der kun resulterede i den foran omtalte ændring i § 3. Det vedtoges enstemmigt, idet de uafhængige afholdt sig fra at stemme.