Ved indkaldelsen af bidrag til normeringslovforslaget for 1962-63 tilskrev finansministeriet de forskellige administrationsgrene således:
„Ved lovforslagets udarbejdelse må der for så vidt angår forslag om ændret normering og klassificering af tjenestemandsstillinger følges nedenstående hovedsynspunkter:
1) Forslag om udvidelse af antallet af bestående tjenestemandsstillinger bør kun fremsættes, såfremt aldeles afgørende grunde kan fremføres, herunder at aspiranttiden for personer, der med bevillingsmyndighedernes tilslutning er antaget som aspiranter, vil udløbe i finansåret 1962-63, uden at det kan påregnes, at der til dette tidspunkt og med de nuværende normeringer vil være mulighed for fast ansættelse af de pågældende.
2) I henhold til § 46, stk. 3, i lov om lønninger og pensioner m. v. kan der optages forslag om almindelig regulering, der omfatter den ved de lokale forholds udvikling nødvendiggjorte omklassificering af stillinger som stationsforstander, postmester, telegrafbestyrer, toldforvalter, fyrmester o. lign. I øvrigt kan forslag om bestående tjenestemandsstillingers oprykning til højere lønningsklasse normalt ikke forventes optaget på lovforslaget, medmindre der efter gennemførelsen af lønningslovene af 7. juni 1958 er sket sådanne ændringer af pågældende stillingers arbejdsområde og karakter, at en ændring også af deres lønmæssige placering må anses for velmotiveret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4) nedenfor.
3) Forslag om oprettelse af stillinger, der fortrinsvis eller udelukkende har til formål at forbedre avancementsforholdene for en tjenestemandsgruppe, kan ikke optages.
4) Såfremt der i overensstemmelse med de ved sidste normeringslov fulgte retningslinjer fremsættes forslag om oprykning til 9. lønningsklasse af kontorassistenter, skal man udbede sig oplysning om de pågældendes alder, anciennitet, uddannelse i kontorfaget og det arbejdsområde, de varetager i styrelsen."
De forslag, som af de enkelte ministerier og styrelser i henhold til foranstående indkaldelsesskrivelse indsendtes til optagelse på normeringslovforslaget, blev som sædvanlig af finansministeriet forelagt lønningsrådet til udtalelse. De i det endelige forslag optagne bidrag var alle tiltrådt af rådet.
I sin fremsættelsestale fremhævede finansministeren, at der på normeringslovforslaget var optaget en række forslag om omklassificering af lokale chefstillinger som følge af udvildingen i den siden 1958 forløbne 4 års periode. Denne omklassificering omfattede stillinger som stationsforstander, postmester, telegrafbestyrer, toldforvalter, fyrmester m. fl.
„Under centralstyrelsen er ministeriet for kulturelle anliggender foreslået normeret med en departementschef og 2 kontorchefer, hvorved bemærkes, at en omlægning af undervisningsministeriets centrale administration vil blive søgt gennemført ved ændringsforslag til normeringslovforslaget.
Medens hovedparten af de på normeringslovforslaget optagne stillinger ikke medfører nogen forøgelse af det samlede antal tjenestemandsstillinger, idet der forudsættes nedlagt et tilsvarende antal stillinger i bundklasserne, er der på enkelte områder tale om en reel udvidelse af tjenestemandsgruppen. Dette gælder således inden for politiet, hvor der bl. a. som følge af den pr. 1. april 1961 stedfundne nedsættelse af tjenestetiden er foreslået en forøgelse af politistyrken med 400 mand, idet der dog kun forventes en mindre del af disse stillinger besat i finansåret 1962-63. Endvidere kan nævnes, at der ved de nyoprettede revalideringscentre er foreslået normeret 24 tjenestemandsstillinger, nemlig 12 stillinger som ledere og et tilsvarende antal som souschefer.
Jeg finder i øvrigt grund til at redegøre for de på normeringsforslaget optagne forslag vedrørende statens sygeplejersker.
Gennem en længere årrække har der bestået den ordning, at Sygehusforeningen i Danmark, Københavns kommune og staten, der tilsammen repræsenterer den altovervejende del af sygehusvæsenet her i landet, hver for sig har fastsat sygeplejerskernes løn- og øvrige ansættelsesvilkår. Denne ordning har i praksis vist sig særdeles uhensigtsmæssig, ikke mindst under den herskende mangel på sygeplejersker.
På denne baggrund har der været ført forhandlinger mellem Dansk Sygeplejeråd på den ene side og sygehusforeningen og staten på den anden side med Københavns kommune som observatør, og disse forhandlinger er nu resulteret i et forslag om en ændret og forbedret lønordning for statens sygeplejerskepersonale samt om forskellige andre ændringer vedrørende ansættelsesvilkårene for dette personale med henblik på tilvejebringelse af ensartede regler for sygeplejersker i og uden for staten. Ved vurderingen af dette forslag må det i øvrigt tages i betragtning, at der i den seneste tid er gennemført ret væsentlige ændringer af de arbejdsopgaver, der har været pålagt sygeplejerskerne. Det mindre krævende sygeplejearbejde udføres således nu af sygehjælpere under sygeplejerskernes ledelse, hvilket i forbindelse med de skete fremskridt inden for sygdomsbehandling har medført, at sygeplejerskerne og særlig de ledende sygeplejersker nu stort set kun anvendes til arbejde, der stiller ret store krav til dem. Det har i forbindelse hermed været nødvendigt at forbedre deres uddannelse. Med hensyn til den foreslåede normering af de ledende stillinger bemærkes, at ordningen forudsætter, at organisationen af statens hospitaler tilrettelægges på en sådan måde, at de pågældendes arbejdsområde, ansvar m. v. kommer til at svare til den foreslåede lønmæssige placering af stillingerne."
Der var ikke på det foreliggende normeringslovforslag optaget ny- eller omnormeringer vedrørende forsvarets militære personel. Sådanne forslag agtedes optaget i et særligt lovforslag, hvorved bemærkes, at visse af normeringsforslagene for de militære tjenestemænd har forbindelse med det af forsvarsministeren fremsatte forslag til lov om forsvarets personel.
Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til lønningsudvalget, hvis arbejde med sagen resulterede i en række ændringsforslag, hvoraf de fleste var stillet af finansministeren og tiltrådt af udvalget. Der stilledes dog også enkelte mindretalsforslag, ligesom der var nogle af finansministerens ændringsforslag, som kun støttedes af et mindretal.
I udvalgets betænkning oplyses bl. a., at ministerialforeningen over for udvalget havde stillet forslag om, „at man for ikke at foregribe resultatet af en af foreningen ønsket forhandling om den forestående rationalisering og modernisering af centraladministrationen undlader dels at normere de af finansministeren foreslåede 3 stillinger som administrationschef i 28. lønningsklasse og 2 stillinger som kontorchef i 26. lønningsklasse i undervisningsministeriet, dels at overføre til undervisningsministeriets departement (undervisningsdirektoraterne) de i lønningslovens § 234 nu normerede stillinger ved tilsyn med skoler henhørende under undervisningsministeriet samt den i § 251 normerede stilling som leder af undervisningsministeriets båndcentral."
Repræsentanter for Lærerorganisationernes Samarbejdsudvalg fremsatte over for udvalget ønske om en hurtig gennemførelse af den af administrationsudvalget af 1960 foreslåede nyordning af undervisningsministeriet, herunder den foreslåede oprettelse af undervis- ningsdirektoratet, idet man dog ønskede, at det overensstemmende med en mindretalsudtalelse på dette punkt i administrationsudvalgets betænkning lovfæstes, at ledelsen af undervisningsdirektoraterne skal varetages af cheferne for disses pædagogiske afdelinger.
Udvalgets flertal (udvalget med undtagelse af venstres medlemmer) kunne tiltræde, „at der på indeværende tidspunkt sker normering af stillinger i undervisningsministeriet i overensstemmelse med det af finansministeren fremsatte og af lønningsrådet tidligere tiltrådte forslag, idet flertallet forudsætter, at de nyoprettede stillinger af administrativ karakter først besættes, efterhånden som den af administrationsudvalget foreslåede ordning gennemføres. For så vidt angår det af Lærerorganisationernes Samarbejdsudvalg anførte vedrørende stillingerne som ledere af undervisningsdirektoraterne, skal flertallet bemærke, at selv om man anser det for naturligt, at direktoraterne i almindelighed bliver ledet af cheferne for de pædagogiske afdelinger, finder man ikke, at man på forhånd bør afskære sig fra, at der kan ske udvælgelse på almindelig kvalifikationsbasis blandt de i betragtning kommende ansøgere."
Venstremindretallet anfører i en særudtalelse, at det „kan tiltræde princippet i det af finansministeren stillede forslag vedrørende undervisningsministeriets fremtidige opbygning, men finder, at der bør foretages forskellige ændringer, dels for så vidt angår ledelsen af undervisningsdirektoraterne, dels for så vidt angår antallet af administrative stillinger og disses lønningsmæssige placering. Mindretallet er således af den opfattelse, at statskonsulenterne og undervisningsinspektøren for gymnasieskolerne bør være ledere af undervisningsinspektoraterne, og at der bør tillægges de pågældende, der er foreslået placeret i 28. lønningsklasse som hidtil, et bestillingstillæg på 3 000 kr. årlig. Mindretallet finder endvidere, at stillingerne som administrationschef bør placeres i 27. lønningsklasse, og at det indtil videre bør overdrages administrationscheferne i direktoratet for gymnasieskolerne og direktoratet for ungdomsundervisningen at varetage den daglige ledelse af det administrative kontor i hvert af direktoraterne. Mindretallet stiller ændringsforslag i overensstemmelse med disse synspunkter."
Udvalget indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse med de af finansministeren foreslåede ændringer, idet dog venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget tog forbehold med hensyn til det under nr. 21 optagne ændringsforslag vedrørende den lønningsmæssige placering af leder- og souschefstillingerne ved revalideringscentrene, ligesom venstremindretallet ikke kunne medvirke til gennemførelse af ændringsforslagene nr. 7, 11 og 13 og i stedet for stillede egne ændringsforslag.
Ved lovforslagets 2. behandling forkastedes venstres ændringsforslag, mens finansministerens vedtoges.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt, idet 6 medlemmer (Uafh.) afholdt sig fra at stemme.