Loven, der viderefører de senere års kornlove, træder i stedet for den for det foregående høstår gældende lov nr. 209 af 16. juni 1961, men er i forhold til denne ændret på følgende punkter:

Mens den pris, hvortil staten overtager brødkorn af dansk avl, er fastsat uændret til 47 kr. og 49 kr. for henholdsvis rug og hvede, hæves udligningsafgifterne på indført foderkorn således, at prisen cif dansk havn med tillæg af afgiften bliver

på havre ................................................ 43 kr. pr. 100 kg
- milocorn og hirse ............................... 45 - - 100 -
- byg og majs samt på foderrug og
foderhvede ........................................ 46 - - 100 -

hvilket er en stigning på 6 kr. pr. 100 kg i forhold til den senest gældende kornlov. De nævnte beløb forhøjes dog yderligere med 50 øre hver måned i 8 måneder, første gang den 1. september 1962, så at f. eks. bygprisen vil kunne stige til 50 kr. pr. 1. april 1963. Et sådant opbevaringstillæg for dansk foderkorn fandtes ikke i den tidligere kornlov.

Afgifterne indgår som hidtil i en under landbrugsministeren sorterende fond, hvis midler anvendes til fordel for det mindre landbrug, men der er hertil føjet en ny bestemmelse, hvorefter statskassen til denne fond skal yde et tilskud med dels et beløb på 20 mill. kr., dels det beløb, dog højst 15 mill. kr., hvormed statens udgifter til kornordningen i høståret 1962-63 ligger under udgifterne i 1961-62.

Herudover gennemførtes nogle bestemmelser, der i forhold til tidligere kornlove dog nærmest fremtræder som ændringer af teknisk karakter, så at loven med de foran nævnte undtagelser i det store og hele svarer til den hidtil gældende kornlov.

Lovforslaget fremsattes og udvalgsbehandledes sammen med forslag til lov om ændring af lov om afsætning af danske landbrugsvarer (se nærmest efterfølgende sag). Om baggrunden for lovforslagenes fremsættelse udtalte landbrugsministeren ved fremsættelsen følgende:

„For et år siden blev der her i det høje folketing vedtaget dels en kornlov for 1961-62, dels en lov om afsætning af danske landbrugsvarer m. m., hvori som noget nyt i forhold til den tidligere gældende lov om samme emne indeholdtes bestemmelser om direkte statstilskud til landbruget med henblik på en forbedring af landbrugernes økonomiske forhold.

Baggrunden for de nævnte love var et mellem regeringen og landbruget indgået forlig, der efter aftale skulle gælde for 2 år. Bemyndigelsessloven fik straks 2 års løbetid, medens kornloven af praktiske grunde og efter sædvane blev givet for kun ét år, idet man ville søge at finde frem til tekniske forbedringer af loven, der kunne imødegå landbrugets interesse i en udvidet brødkornsdyrkning.

I marts måned modtog jeg imidlertid en henvendelse fra det såkaldte kompensationsudvalg om yderligere støtteordning for landbruget, idet der henvistes til landbrugets stærkt forringede økonomiske forhold. Under de senere forhandlinger har landbruget fremlagt beregninger, der skal vise, at landbruget siden landbrugsforliget sidste forår har haft en forringelse af sine økonomiske kår på ca. 650 mill. kr. Det statistiske departement har foretaget foreløbige beregninger og skøn vedrørende ændringer i landbrugets økonomi fra driftsåret 1960-61 til driftsåret 1961-62 og er kommet til det resultat, at indtægterne skønnes at være faldet med ca. 40 mill. kr., medens udgifterne er steget med ca. 330 mill. kr. Selv har jeg ikke fundet det nødvendigt at gå ind i en større diskussion, om det ene eller det andet tal er det rigtige. Det må erkendes, at landbruget har haft et vanskeligt år, og at udsigterne for tiden ikke er de bedste. Derfor gik jeg ind i forhandlingerne med landbrugets organisationer, idet jeg dog på et tidligt stadium præciserede, at der ikke kunne være tale om nogen som helst forhøjelse af brødkornspriserne, når disse priser også skulle betales for brødkorn, der ikke medgik til brødforsyningen, men skulle sælges tilbage til landbruget som foderkorn, og at der ikke kunne forventes kontante tilskud fra staten af betydning.

Under forhandlingerne udtrykte landbrugsorganisationerne ønske om 3 kr.s forhøjelse af brødkornspriserne. Endvidere ønskede de en forhøjelse af foderkornspriserne med 6 kr., hvortil skulle lægges et månedligt lagertillæg på 50 øre i 8 måneder. Man foreslog samtidig, at der fra statskassen blev ydet dels et tilskud på 20 mill. kr., dels det beløb, dog højst 15 mill. kr., hvormed statens udgifter til kornordningen for høståret 1962-63 ligger under udgifterne i 1961-62. Efter langvarige forhandlinger frafaldt landbruget kravet om forhøjelse af brødkornspriserne, medens regeringen på den anden side gik ind for ydelse af det fornævnte statstilskud.

Begrundelsen for de sidste 15 mill. kr.s tilskud er, at den skete forhøjelse af foderkornspriserne uden tilsvarende forhøjelse af brødkornspriserne vil kunne bevirke, at der afleveres brødkorn, væsentlig rug, i mindre omfang, og vil ligeledes kunne bevirke, at der opnås en højere pris for de overskudsbeholdninger af brødkorn, der ved høstårets udgang skal sælges til foderbrug, således at der opnås en besparelse i statens udgifter til brødkornsordningen i forhold til udgifterne ved indeværende høstårs brødkornsordning, der foreløbig er opgjort til ca. 64 mill. kr."

Mens der under lovforslagenes 1. behandling udspandt sig en langvarig, principiel debat om, hvilke støtteforanstaltninger der ville være bedst egnede til at formindske landbrugserhvervets øjeblikkelige økonomiske vanskeligheder og formidle overgangen til en mere hensigtsmæssig produktionsstruktur, lykkedes det under udvalgsbehandlingen forholdsvis hurtigt at skabe et solidt flertal for gennemførelsen af kornlovsforslaget, mens der ikke kunne opnås et flertal for en samtidig gennemførelse af forslaget om ændringer i afsætnings- loven. Et flertal omfattende socialdemokratiets, venstres, det konservative folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget indstillede derfor forslaget om en kornordning til vedtagelse, hvorimod forslaget om ændringer i afsætningsloven imod protest fra venstres medlemmer af udvalget underkastedes en yderligere undersøgelse og behandling. Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) kunne dog ikke medvirke til kornlovsforslagets gennemførelse, selv om han fandt forslaget mere rimeligt end det foregående års kornlov. Mindretallet henviste til, at de foreslåede lagertillæg ville være en unødig byrde for det kornkøbende landbrug, og at loven kunne modvirke en rationalisering af landbruget.

Ved 3. behandling vedtoges kornlovsforslaget med 140 stemmer (S, V, KF, RV og Uafh.) mod 11 (SF), mens Axel Sørensen (RV) undlod at stemme.