Ved loven, der må ses som et led i bestræbelserne for at lette landbrugseksporten og forbedre landbrugets økonomiske vilkår, overtager staten landbrugets udgifter ved den offentlige kvalitets- og eksportkontrol med landbrugsprodukter.

Forholdet er det, at en række landbrugsprodukter for at kunne komme ind i køberlandene skal være ledsaget af certifikater udstedt af offentlig myndighed, som giver sikkerhed for, at varen sundhedsmæssigt er i orden. På nogle områder er der tillige tale om kvalitetskontrol, som skal sikre, at eksportvarens kvalitet er sådan, at varen har mulighed for at klare sig i konkurrencen og ikke skader andre danske eksportvarers renommé. De offentlige kontrolmyndigheder skal altså fremtidig kunne yde denne bistand som en service for eksporten på dette område. Hvis private instanser medvirker, overtager statskassen derimod ikke disses udgifter herved.

Med hensyn til virkningerne for statskassen oplystes det ved lovforslagets fremsættelse, at veterinærkontrollen samt statskontrollen med mejeriprodukter og æg m. m. og statens plantetilsyn måtte skønnes hidtil at have indbragt ca. 16 mill. kr. som betaling for disse ydelser. Et indtægtsbeløb af mindst denne størrelse vil således for fremtiden bortfalde.

Loven er udformet som en bemyndigelse for landbrugsministeren til efter indstilling fra Landbrugsrådet, landbo- og husmandsforeningerne samt vedkommende brancheorganisation at bestemme, at staten overtager kontroludgifterne i et nærmere fastsat omfang.

På samme måde kan ministeren bestemme, at udgifter, der er forbundet med kontrolforanstaltninger, som uden særligt lovgrundlag udøves af en offentlig kontrolmyndighed i forbindelse med udførsel af landbrugsprodukter, skal kunne afholdes af statskassen.

På de af loven omfattede kontrolområder, hvor opkrævede afgifter og bøde- og konfiskationsbeløb hidtil er indgået i en fond til afholdelse af udgifter ved eksportkontrollen, overtager statskassen fra nyordningens iværksættelse disse fondes over- eller underskud.

Lovforslaget fik ved 1. behandling en velvillig modtagelse, idet dog ordførerne for det konservative folkeparti og socialistisk folkeparti beklagede, at den foreslåede ordning havde karakter af en bemyndigelseslov. Landbrugsministeren erklærede på denne foranledning, at han ikke samlede på bemyndigelser, og at han var villig til at drøfte andre muligheder, hvis disse blot var praktisk anvendelige.

Lovforslagets karakter ændredes imidlertid ikke under udvalgsbehandlingen, men det blev i betænkningen præciseret, at det også for fremtiden vil blive sådan, at der ganske på samme måds som hidtil vil blive forhandlet med vedkommende branche om kontrollens tilrettelæggelse og udøvelse i praksis.

Endvidere anførtes i betænkningen følgende:

„Udvalget er betænkelig ved en regel om, at man som anført af landbrugsministeren ved lovforslagets skriftlige fremsættelse lader nyautoriserede virksomheder selv betale kontroludgifterne i de første år, for at de derigennem kan dokumentere deres berettigelse som eksportvirksomheder. Landbrugsministeren har derfor erklæret sig villig til at tilbagebetale sådanne nyetablerede virksomheders kontroludgifter fra deres start, når de efter en passende periode har dokumenteret deres eksistensberettigelse. Tilbagebetaling bør muligvis aldrig ske for mere end de sidste 2 år. Det må dog være en forudsætning for tilbagebetaling, at den pågældende virksomheds produktion i det væsentlige eksporteres, og at det altså ikke drejer sig om virksomheder, der ønsker autorisation hovedsaglig for at skaffe sig fordele med hensyn til den indenlandske omsætning."

Herefter indstillede hele udvalget lovforslaget til vedtagelse med en mindre tilføjelse, der gik ud på, at der åbnedes mulighed for, at omkostningerne ved certificering ifølge regler for certifikation af kløver- og græsfrø i henhold til OEECs „Herbage Seed Scheme" kan medtages under loven, således at staten kan overtage disse udgifter.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 111 stemmer.