De tidligere bestemmelser fandtes i lov nr. 135 (Lovtidende 1939) af 13. april 1938 om handel med foder- og gødningsstoffer samt grundforbedringsmidler med tillæg nr. 288 af 30. maj 1940 samt for foderstoffernes vedkommende med tillæg nr. 99 af 19. april 1961 (årbog 1960-61, side 182).

Da de bestemmelser, der nu er gennemført på de nævnte to områder, er af helt forskellig art, og da endvidere tilsynet med bestemmelsernes overholdelse udøves af forskellige organer, har det været mest hensigtsmæssigt at udskille bestemmelserne for hvert område i en lov for sig.

Bestemmelserne i den nye lov om handel med foderstoffer bygger på de i loven af 1938 og tillægsloven af 1940 indeholdte bestemmelser om foderstoffer. Endvidere har man i loven indarbejdet de særlige bestemmelser om iblanding af lægemidler i foderstoffer, der indeholdes i tillægsloven af 1961. Endelig har man i loven optaget sådanne bestemmelser fra gældende bekendtgørelser om foderstoffer, som må anses for at have blivende betydning og derfor skønnes at burde lovfæstes. Dette gælder f. eks. bestemmelserne om tørprodukter af fisk og skaldyr m. m. samt om fiskeensilage.

I § 1, stk. 1, er lovens område i modsætning til, hvad der var tilfældet efter de tidligere bestemmelser, begrænset til foderstoffer, der er bestemt til opfodring inden for husdyrbruget. Herved undtages foder til fisk fra lovens bestemmelser. Dette er sket i overensstemmelse med et ønske fra ørreddambrugene, som ønsker at kunne anvende et amerikansk ørredfoder, der efter den tidligere lovs bestemmelser ikke kunne forhandles her i landet, fordi der ikke kan gives fuld oplysning om indholdet. Det amerikanske ørredfoder oplyses at være af enestående værdi for ørredbestanden.

§ 1, stk. 2 og 3, afgrænser, hvilke foderstoffer der ikke henhører under loven. Stk. 2 undtager formalet eller knust korn, som ikke var undtaget i lovens tidligere formulering, men som bør undtages allerede af den grund, at blandinger af formalet korn var undtaget, således som det fremgik af den tidligere lovs bestemmelser.

I øvrigt svarer bestemmelserne i loven stort set til de tidligere gældende, idet der dog ved de nye regler er givet landbrugsministeren øgede bemyndigelser til kontrol og indgreb i form af påbud eller forbud. F. eks. kan det nævnes, at landbrugsministeren ifølge § 2, stk. 10, kan forbyde erhvervsmæssig fremstilling og import af foderstoffer, der kan skade husdyrbrugsprodukterne eller på anden måde være uhensigtsmæssige. Også med hensyn til sælgerens oplysningspligt indeholder loven bestemmelser, der betegner en skærpelse i forhold til de tidligere gældende regler.

Lovens §§ 5 og 6 vedrører erhvervsmæssig tilsætning af lægemidler til foderstoffer og salg af sådanne foderstoffer. De nærmere regler om tilvirkning af og handel med disse foderstoffer er i henhold til lov nr. 99 af 19. april 1961 fastsat i bekendtgørelse nr. 299 af 29. september 1961 om lægemiddelholdige foderstoffer.

I bemærkningerne til lovforslaget udtales om disse bestemmelser:

„På baggrund af de betænkeligheder, der kom til orde under lovens behandling i folketinget, og på baggrund af sundhedsstyrelsens betænkeligheder med hensyn til sundhedsfaren, der kan opstå ved benyttelse af lægemidler i foderstoffer, er bestemmelserne i ovennævnte bekendtgørelse skærpet i forhold til de tidligere gældende, og der er efter anmodning fra sundhedsstyrelsen søgt finansiel bevilling til at afholde udgifterne ved gennemførelse af fodringsforsøg og undersøgelser med henblik på at skaffe klarhed over omfanget af det sundhedsmæssige problem. Skulle resultatet af disse undersøgelser vise, at en ændring af bestemmelserne i §§ 5 og 6 er ønskelig, vil bestemmelserne blive taget op til revision."

Ifølge § 14 træder loven i kraft den 1. januar 1963. Foderstoffer, der er bestemt til opfodring uden for husdyrbruget, er dog straks fra lovens kundgørelse undtaget fra bestemmelserne i den tidligere lov.

Lovforslaget, der i folketinget behandledes sammen med forslag til lov om handel med gødning og grundforbedringsmidler m. m., modtoges med velvilje af alle partiers ordførere, der anerkendte nødvendigheden af øget kontrol inden for det af loven omfattede område. Udvalgsbehandlingen resulterede i nogle mindre ændringer, og ved 3. behandling vedtoges det ændrede lovforslag enstemmigt.