Ved loven stilles i overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 2, jfr. §§ 12 og 30, i bekendtgørelse nr. 223 af 25. maj 1960 af lov om opførelse af arbejderboliger på landet de fornødne midler til rådighed til videreførelse af den i nævnte lov omhandlede udlånsvirksomhed m. v. for finansåret 1962-63.

I loven er rådighedsbeløbene for lån af jordfonden ansat til samme beløb som i den tidligere gældende udlånslov. Derimod er rådighedsbeløbene for lån af statskassen under hensyn til den nedenfor omtalte forhøjelse af maksimumsbeløbene forhøjet med i alt 6 mill. kr., heraf 5 mill. kr. til lån og tilskud i henhold til arbejderboliglovens kap. IV og 1 mill. kr. til lån i henhold til arbejderboliglovens kap. VI.

Som følge af den fortsatte stigning i jordpriserne er maksimumsbeløbene for jordkøbslån forhøjet med 200 kr. fra 1 800 kr. til 2 000 kr., i særlige tilfælde med 500 kr. fra 2 000 kr. til 2 500 kr., mens maksimumsbeløbene for byggelån bl. a. under hensyn til stigningen i byggeomkostningerne er forhøjet med 5 500 kr. fra 26 500 kr. til 32 000 kr. Det særlige tillæg til byggelånet på 2 000 kr. opretholdes uændret, mens det særlige tillæg til byggelånet til dækning af udgifterne til supplerende tekniske installationer er forhøjet med 500 kr. fra 2 000 kr. til 2 500 kr. Endelig er tilskuddet til indløsning af ældre pantegæld i henhold til arbejderboliglovens § 12, stk. 3, forhøjet med 500 kr. fra 2 500 kr. til 3 000 kr.

Lovens § 4, der indføjedes under lovforslagets 2. behandling, er sålydende:

„Landbrugsministeren kan bemyndige statens jordlovsudvalg til, når ældre lån uden for ejerskiftetilfælde konverteres efter ejerens begæring — jfr. den i § 1 nævnte lovs § 22 A, stk. 2 — at lade påløbet tilsvar for renteefterbetaling henstå rente- og afdragsfrit og i øvrigt på de i § 3, stk. 5, nævnte vilkår indtil ejerskifte, således at beløbet i tilfælde af ejerens optagelse af lån med prioritet forud for statslånet efter reglen i § 3, stk. 2, 2. punktum, ikke er til hinder for pantsætningen."

Forslaget om denne ændring, der var tiltrådt af folketingsudvalget, stilledes af landbrugsministeren i udvalgets betænkning, der indeholdt følgende begrundelse for den nye regel:

„Ved ændringsforslaget imødekommes et i udvalget fremsat ønske om, at de ved landarbejderboliglovens revision i 1959 tilvejebragte konverteringsregler ikke skal være til hinder for forudprioritering i henhold til bestemmelserne i udlånslovens § 3, stk. 2, 2. punktum, idet det foreslås, at det eventuelt påløbne tilsvar for renteefterbetaling ved frivillig konvertering uden for ejerskifte vel gøres op, men holdes uden for statslånets resthovedstol indtil det følgende ejerskifte. I forbindelse hermed foreslås, at det således opgjorte tilsvar for renteefterbetaling henstår rente- og afdragsfrit indtil det følgende ejerskifte. Der vil herved med hensyn til renteefterbetalingstilsvaret være tilvejebragt i realiteten fuldstændig ligestilling mellem den ejer, der — eventuelt med henblik på foretagelse af moderniserings- og ombygningsarbejder eller lignende — søger statslånene konverteret, og den ejer, der først får renteefterbetalingstilsvaret gjort op ved ejerskiftet."

Lovforslaget fik ved 1. behandling en stort set velvillig modtagelse fra alle partiers side med undtagelse af de uafhængige. Såvel Niels Eriksen (V) som Juul Madsen (KF) udtalte dog ønske om en undersøgelse under udvalgsbehandlingen af mulighederne for, at privat kapital kunne få førsteprioritet. I overensstemmelse med et ønske om en således ændret finansieringsform stillede de konservative medlemmer af udvalget i udvalgsbetænkningen ændringsforslag, der gik ud på, at låntagerne forud for statslånet skulle optage et kreditforenings-, bank-, eller sparekasselån på indtil 7 000 kr., hvorefter statslånet skulle reduceres fra 32 000 kr. til 25 000 kr., hvilket skulle kunne betinge en nedsættelse af rådighedsbeløbet med 5 mill. kr.

Det konservative folkepartis ændringsforslag fik ved 2. behandling kun tilslutning fra dette parti. Niels Eriksen (V) udtalte, at han efter de oplysninger, man havde fået i udvalget, ikke fandt, at tiden var inde for en ændring af finansieringsformen, men at han muligvis ville tage spørgsmålet op senere. De konservatives ændringsforslag forkastedes derfor med regeringspartiernes og socialistisk folkepartis stemmer, idet venstre og de uafhængige undlod at stemme.

Lovforslaget med den af landbrugsministeren foreslåede ændring vedtoges herefter ved 3. behandling enstemmigt med 122 stemmer, idet 26 medlemmer (KF, Uafh. og Rosing) undlod at stemme.