Ved loven stilledes yderligere 25 mill. kr. til rådighed for udlån til indkøbsforeningerne, så at der med de 25 mill. kr., der stilledes til rådighed ved lov nr. 73 af 24. februar 1960 (årbog 1959-60, side 170), indtil videre kan disponeres over i alt 50 mill. kr. for hele perioden fra 1960-61 til 1969-70. Det bestemmes tillige, at midlerne kan udlånes, efterhånden som der godtgøres at være behov derfor.

Der gennemførtes tillige en bestemmelse om adgang for indkøbsforeningernes samvirksomhed til at foretage indkøb til fællesmekaniseringsforeninger (maskinfællesskaber mellem flere landmænd), så at der i alt skal kunne indkøbes for indtil 50 000 kr. til den enkelte forening, dog højst for et beløb svarende til 5 000 kr. pr. medlem.

Lovforslaget blev ved 1. behandling modtaget velvilligt af ordførerne for socialdemokratiet, venstre, det radikale venstre og socialistisk folkeparti, hvorimod den konservative ordfører, Niels Ravn, tog forbehold, idet han bl. a. udtalte:

„Det konservative folkeparti erkender, at landbruget i dag har et stort finansieringsbehov, og det gælder naturligvis hele landbruget, også de dele af landbruget, der her er tale om. Men vi foretrækker, at man drøfter dette finansieringsbehov for landbruget som helhed, at man ikke skiller en enkelt gruppe ud og lovgiver alene for den, og det forekommer os særlig mærkværdigt, at man ønsker at stille midler til rådighed for den del af landbruget, som man jo har erkendt, også fra regeringens side, bør forsvinde gennem strukturrationalisering i de nærmest kommende år."

Også de uafhængiges ordfører, Mose Hansen, tog afstand fra forslaget; han udtalte bl. a.:

„Mit parti er også af den opfattelse, at de foreslåede låneforanstaltninger ikke forbedrer det mindre landbrugs stilling eller dets rentabilitet, således at der ved forbedret rentabilitet kunne blive mulighed for og råd til den lige så vigtige opgave: forbedring af produktionsrummene og boligerne. Begge dele er i de allerfleste landbrug og ikke mindst i mange mindre landbrug utidssvarende og saneringsmodne.

Mit parti har tidligere givet udtryk for, at det ikke er med nye lån, man hjælper landbruget, når det har besvær nok med at klare dem, der er. Skal der lånes, må det, som jeg allerede har nævnt, være gennem landbrugets realkreditfond. Desuden mener jeg, at man må afvente, hvad der fremkommer fra landbokommissionen med hensyn til finansiering af landbruget".

Under udvalgsforhandlingerne gav landbrugsministeren, jfr. udvalgets betænkning, tilsagn om at undersøge mulighederne for at gennemføre en lovgivning, der omfattede hele landbruget.

Ved 2. behandling opretholdt Niels Ravn dog sin modstand mod den foreslåede forøgelse af lånfinansieringen og anbefalede i stedet for en ordning med rationaliseringstilskud, mens Mose Hansen hævdede, at den foreslåede udvidelse af lånerammen ville fremme en fejlinvestering.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 136 stemmer (S, V, RV og SF) mod 25 (KF og Uafh.)