Efter de hidtil gældende regler har de grønlandske børn født i ægteskab stort set den samme retsstilling som danske ægtebørn, idet den grønlandske ægteskabslov — lov nr. 152 af 11. maj 1954, jfr. lovbekendtgørelse nr. 28 af 15. februar 1955 — indeholder bestemmelser om underholdspligt og forældremyndighed over for sådanne børn svarende til de danske regler.

For så vidt angår børn født uden for ægteskab, var der derimod væsentlige forskelle i retsstillingen for børn under dansk ret og børn under grønlandsk ret. En af de vigtigste var, at der efter grønlandsk ret ikke var adgang til at fastslå egentligt faderskab til børn født uden for ægteskab med de i Danmark gældende retsvirkninger. Den udlagte fader ville alene kunne pålægges bidragspligt over for barnet, men barnet ville ikke kunne opnå ret til faderens navn eller arveret efter ham. Det udtaltes ganske vist i den grønlandske arvelov — lov nr. 190 af 7. juni 1958 — at barn uden for ægteskab tager arv efter sin fader, men kun såfremt faderskabet er fastslået på den i lovgivningen herom foreskrevne måde. Så længe man ikke havde regler om fastsættelse af faderskab, havde bestemmelsen i arveloven derfor ingen praktisk betydning.

Et udkast til en børnelov for Grønland blev første gang i 1956 forelagt det grønlandske landsråd. Det blev da udsat til nærmere overvejelse og drøftelse i befolkningen, og udkastet blev i 1957 efter en meget indgående behandling vedtaget af rådet med enkelte ændringsforslag.

Under drøftelserne i landsrådet i 1956 og 1957 behandlede man samtidig et udkast til bestemmelse om arveret for børn født uden for ægteskab svarende til de danske retsregler. Landsrådet fandt ikke at kunne vedtage denne bestemmelse, men fremsatte forslag til en ny bestemmelse herom. Det var oprindelig tanken, at forslaget til bestemmelser om arveret for børn uden for ægteskab først skulle fremsættes for folketinget i forbindelse med fremsættelse af forslag til en børnelov. Under tingets behandling i 1958 af forslag til arvelov for Grønland blev det imidlertid vedtaget at optage regler i loven om arveret for børn uden for ægteskab, der var stemmende med det af landsrådet fremsatte forslag. Da disse bestemmelser var knyttet til fastsættelse af faderskab, understregede folketingsudvalget i sin betænkning — jfr. årbog 1957-58, side 329 — ønskeligheden af, at der snarest måtte blive fremsat et lovforslag om børns retsstilling.

Når lovforslag for Grønland om børns retsstilling ikke er blevet fremsat på et tidligere tidspunkt, skyldes det, at regeringen i mellemtiden fremsatte forslag til en ny dansk lov om børns retsstilling, og at man fandt det rigtigst at afvente behandlingen af dette forslag med henblik på, om den danske lov eventuelt burde have gyldighed for Grønland. Denne lov — lov nr. 200 af 18. maj 1960 — kunne imidlertid ikke anses for anvendelig i Grønland, idet den afskaffer adgangen til at anse en udlagt mand som bidragspligtig til barn uden for ægteskab, og loven alene giver mulighed for enten dom til faderskab eller frifindelse. Man fandt endnu ikke, at forudsætningerne for gennemførelse af en sådan ordning var til stede i Grønland, fordi bevismidlerne i faderskabssager ikke har nået den samme udvikling som i Danmark.

Ved den her omhandlede lov, der gennemførtes uændret i folketinget, indføres nu adgang til fastsættelse af egentligt faderskab for børn født uden for ægteskab, men i de tilfælde, hvor faderskab ikke kan fastslås, opretholdes af de lige anførte grunde den i den tidligere danske lov om børn uden for ægteskab — lov nr. 131 af 7. maj 1937 — gældende ordning således, at hvis ingen kan anses som fader til et uden for ægteskab født barn, anses den eller de, som inden for avlingstiden har haft samleje med moderen, som bidragspligtige, medmindre der foreligger omstændigheder, som udelukker, at barnet kan være frugt af sådant samleje.

Loven er i øvrigt i videst muligt omfang formuleret i overensstemmelse med børneloven af 18. maj 1960, idet der kun er gjort afvigelser, hvor hensynet til grønlandsk retsopfattelse eller forholdene i Grønland i øvrigt har gjort det nødvendigt.

Forslaget var tiltrådt af landsrådet på enkelte punkter nær, hvor man af forskellige grunde har fundet det betænkeligt at følge landsrådets indstilling. Således havde landsrådet ønsket, at flere bidragspligtige til et barn født uden for ægteskab kun skulle betale en anpart af et bidrag. Dette havde ministeriet i overensstemmelse med justitsministeriets opfattelse ikke ment at kunne følge. Loven indeholder derfor den i dansk ret indtil børneloven af 1960 gældende regel om, at flere bidragspligtige hver for sig betaler fuldt bidrag, men således at den bidrags- berettigede kun får et beløb svarende til ét bidrag udbetalt, medens resten indgår i kommunekassen til anvendelse til almene børneforsorgsformål.

Landsrådet havde også ønsket indsat en bestemmelse om, at loven skulle optages til revision, f. eks. om 5 år. En sådan bestemmelse havde man ikke anset for nødvendig, idet det måtte forekomme selvfølgeligt, at ensartede regler for Grønland og det øvrige Danmark indføres, så snart forudsætningerne herfor er til stede. Man havde derfor ikke ment at burde binde sig til en bestemt frist.

Det bestemmes i lovens slutningsparagraf, at den for Vestgrønlands vedkommende træder i kraft den 1. juni 1963. For Nord- og Østgrønlands vedkommende træffes bestemmelse om tidspunktet for lovens ikrafttræden, eventuelt med fornødne lempelser, ved kongelig anordning. Dette skyldes, at lovens bestemmelser forudsætter, at reglerne i den grønlandske retsplejelov og arvelov tillige er gældende. Disse love er endnu ikke sat i kraft i Nord- og Østgrønland, men spørgsmålet om indførelse af den i Vestgrønland gældende lovgivning overvejes.

Ved 1. behandling tiltrådtes lovforslaget af samtlige partiordførere samt det grønlandske medlem Rosing.

Lovforslaget henvistes til et udvalg på 17 medlemmer. I betænkningen, der gik ud på at indstille lovforslaget til vedtagelse uændret, udtaltes bl. a.;

„Ministeren og udvalget er enige om, at der, så snart blodtypebestemmelser for Grønlands vedkommende kan foretages med tilsvarende sikkerhed som for den øvrige del af riget, bør foretages en ajourføring af lovgivningen for Grønland om børns retsstilling i lighed med de for den øvrige del af riget gældende bestemmelser. Den nu foreslåede ordning må derfor betragtes som en overgangsordning. Der henvises i øvrigt til nedenstående som bilag 1 optrykte oversigt over grønlandske faderskabssager 1956-1960 og til den som bilag 2 optrykte skrivelse af 16. maj 1962 fra Københavns universitets retsmedicinske institut om blodtypebestemmelser i grønlandske faderskabssager.

For Østgrønlands og Nordgrønlands vedkommende vil bestemmelserne efter ministerens oplysninger blive sat i kraft ved kgl. anordning, når udviklingen skønnes at være moden dertil.

Ministeren har under samråd med udvalget givet tilsagn om en forhandling med mødrehjælpsinstitutionen om oprettelse af en lignende institution i Grønland samt om uddannelse også af grønlændere til denne virksomhed."

Efter 2. behandling gik lovforslaget direkte til 3. behandling. Vedtagelsen var enstemmig.