Loven har følgende indhold:

§ 1. Den undervisningsministeren ved lov nr. 164 af 7. juni 1958 givne bemyndigelse til at lade foretage udvidelse og ombygning af rigshospitalet skal omfatte bemyndigelse til indtil 1. april 1978 at anvende et samlet beløb til disse byggearbejder, der svarer til 355 mill. kr., beregnet efter byggepriserne i marts 1962, heri indbefattet allerede givne byggebevillinger, men ikke bevillinger til løst inventar, hospitalsudstyr og videnskabeligt apparatur.

§ 2. Bevillinger til løst inventar, hospitalsudstyr samt videnskabeligt apparatur gives ved de årlige finans- eller tillægsbevillingslove eller ved særlig lov. Det samme gælder bevillinger til byggearbejder m. v. ved Københavns militærhospital, der med virkning fra 1. april 1963 sammenlægges med rigshospitalet.

Disse bestemmelser begrundedes af undervisningsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget således:

"Rigshospitalets udvidelse og ombygning er tidligere med tilslutning fra alle partier i det høje ting vedtaget ved lov nr. 164 af juni 1958 [årbog 1957-58, side 473], uden at denne lov, hvad dengang heller ikke var sagligt muligt, fastsatte nogen bevillingsramme, og der ville efter min opfattelse formentlig være tilstrækkeligt lovgrundlag for at gennemføre byggeriet også efter den nu foreliggende dispositionsplan inden for de årlige bevillinger, der gives på bevillingslovene, og under forudsætning af finansudvalgets godkendelse af bevillingsrammen.

Når jeg alligevel har fundet det rigtigt nu at foreslå et tillæg til loven med en bevillingsramme inden for et bestemt tidsrum for byggeriet, er baggrunden herfor dels, at der under planlægningen og projekteringen er sket gennemgribende ændringer af det oprindelige konkurrenceprojekt, som det forelå ved bemyndigelseslovens gennemførelse i 1958, uden at der herved er tale om udvidelse af projektets størrelsesorden, dels at der er foreslået taget nye opgaver op, som man tidligere lod ligge eller ikke kunne forudse nødvendigheden af. Endvidere er der sket en betydelig prisudvikling i de forløbne år siden loven af 1958, og der er foretaget ændringer i priskalkulationerne baseret på et gennemarbejdet og detaljeret beregningsmateriale, medens man tidligere i væsentlig grad måtte bygge på skøn. Der er derved fremkommet betydelige udgiftsstigninger, således at det i det hele er rimeligt, at folketinget får lejlighed til på ny at tage stilling til sagen.

Jeg må dog herved bemærke, at der i sig selv intet overraskende er i denne udvikling.

Det stod allerede under folketingets drøftelse i 1958 klart for mange, at den tidligere påtænkte udeladelse af boligbyggeri for hospitalets læger, sygeplejersker og andre funktionærer ikke i længden ville være holdbar. En række byggeopgaver, som f. eks. fødeafdelingerne, randbebyggelsen, de tekniske anlæg m. v. kunne ikke nærmere bearbejdes, og den gennemgang af planerne for disse byggeafsnit, som nu har fundet sted, viser, at ganske betydelige investeringer er nødvendige.

Udviklingen inden for lægevidenskaben og udviklingen på hospitalsbyggeriets område er i de senere år gået frem med stærke skridt, og staten kan ikke være interesseret i, at planer iværksættes uændrede på grundlag af tidligere godkendelse, når udviklingen allerede inden iværksættelsen er løbet fra dem.

Også fremover kan det ved et sådant byggeri over en lang periode blive nødvendigt med ændringer i eller tilføjelser til planerne. Jeg har i lovforslaget og bemærkningerne hertil gjort opmærksom herpå og udtrykkeligt nævnt fremgangsmåden ved deres godkendelse.

Den foreslåede beløbsramme hviler på byggeudvalgets indstilling til ministeriet og teknikernes af byggeudvalget godkendte overslag og beregninger. Jeg henviser herom til bemærkningerne og bilaget til lovforslaget.

Byggeriet er nu nået til det stadium, hvor man ved påbegyndelsen af centralkompleksets bygning låser hospitalets udformning fast, og hvor byggeledelsen må træffe dispositioner på lang sigt og med betydelig økonomisk rækkevidde. Det vil derfor være rimeligt nu at bestemme bevillingsrammen.

De allerede igangværende arbejder med grundudgravning, flytning af røntgenafdelingen m. v. fortsætter i overensstemmelse med de givne bevillinger, men byggeriets videreførelse, herunder en fuldstændig udnyttelse af de på finanslovforslaget for 1963-64 optagne bevillinger, kræver en godkendelse af dispositionsplanen.

Rammen omfatter en byggeperiode til 1978, hvilket er et forholdsvis langt tidsrum. Dette hænger sammen med, at hospitalet under byggeriet er i fuld drift, og at påbegyndelsen af de nye fødeafdelinger o. a. store arbejder uden for centralkomplekset først kan påbegyndes eller fuldføres, når centralkomplekset, hospitalets 17 etagers hovedbygning, er færdig til ibrugtagning forhåbentlig i 1969-70.

Militærhospitalets sammenlægning med rigshospitalet betyder foruden aflastning under byggeperioden en senere udvidelsesreserve. Nærmere planer herfor kan naturligvis ikke lægges nu, men det vil være naturligt at inddrage dette hospital under byggeudvalgets kommissorium."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der enstemmigt indstillede det til vedtagelse uændret. I udvalgets betænkning udtales:

„Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Det har herunder fået besvaret en række skriftlige spørgsmål, haft samråd med undervisningsministeren og fra hospitalet modtaget en redegørelse for byggeriet samt besigtiget dette."

De uafhængige havde gerne set byggeperioden opdelt i flere perioder, idet man ikke fandt det muligt allerede nu at fastsætte, hvor store beløb der skal bruges til rigshospitalets udbygning mange år ud i fremtiden. Også dette parti kunne dog tiltræde lovforslaget, som ved 3. behandling vedtoges uændret og enstemmigt.