Da partiet de uafhængige ikke fandt, at det af medlemmer af venstre og det konservative folkeparti fremsatte lovforslag om ministres ansvarlighed (se foran side 423) var et juridisk holdbart og forsvarligt grundlag for en lov, og da partiet ikke havde fundet det muligt ved ændringsforslag at tilvejebringe et tilfredsstillende resultat, havde partiet foretrukket at fremsætte et selvstændigt lovforslag. Denne fremgangsmåde skyldtes også, at det om det første lovforslag nedsatte udvalg ikke havde ment at kunne imødekomme et af de uafhængige fremsat ønske om adgang til at deltage i udvalgets møder uden stemmeret og uden ret til at fremsætte nogen udtalelse i betænkningen.

Lovforslaget havde følgende indhold:

§ 1. Til nærmere bestemmelse af det i grundloven fastslåede ministeransvar for regeringens førelse gælder de i denne lov fastsatte regler. Hvor intet andet følger af denne lov, finder endvidere borgerlig straffelov og den øvrige straffelovgivning anvendelse på ministrenes ansvar for handlinger eller undladelser.

§ 2. For beslutninger, der er underskrevet af kongen, og som vedrører lovgivningen eller regeringen, er enhver minister, der har medunderskrevet beslutningen, ansvarlig.

Enhver minister er ansvarlig for en beslutning vedrørende lovgivningen eller regeringen, hvis han har medvirket til beslutningens tilblivelse, jfr. borgerlig straffelovs kapitel 4.

§ 3. For beslutninger, der er truffet i statsråd eller ministerråd, jfr. grundlovens §§ 17 og 18, kan i øvrigt efter omstændighederne enhver minister drages til ansvar, hvis han har været til stede og ikke har taget til orde imod beslutningen, særlig hvis denne hører under eller berører ministerens forretningsområde.

§ 4. Er en regeringshandling, hvis udførelse i henhold til grundloven eller den almindelige lovgivning påhviler kongen, ikke foretaget, har vedkommende minister ansvaret. Enhver minister, der har medvirket til, at den pågældende regeringshandling undlades, er tillige ansvarlig herfor.

§ 5. En minister kan drages til ansvar, hvis han over for folketinget eller et af dette nedsat udvalg giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold af betydning for folketingets arbejde eller fortier omstændigheder, om hvilke folketinget med føje kunne vente at blive oplyst.

§ 6. For sin øvrige embedsførelse er en minister ansvarlig efter følgende regler:

1. En minister er ansvarlig

a. for sine egne handlinger og undladelser, herunder for alle beslutninger, som han har underskrevet,

b. hvis han åbenbart misbruger sin myndighed, selv om han ikke har overskredet dennes grænser.

2. En minister er ansvarlig for underordnedes handlinger og undladelser og de af dem trufne beslutninger under følgende omstændigheder:

a. hvis han har undladt i et efter omstændighederne rimeligt omfang at føre tilsyn med de underordnede for at hindre fejl eller forsømmelser fra disses side,

b. når han har vidst, at en beslutning ville blive truffet, og har undladt at hindre dette,

c. når han har vidst, at en beslutning var truffet, og har undladt at hindre dens udførelse.

3. En minister er endvidere ansvarlig

a. for underordnedes handlinger, foretaget i henhold til særlig bemyndigelse fra ministeren,

b. for underordnedes handlinger og undladelser, når disse har været et nødvendigt eller dog som naturligt forudsat middel til gennemførelse af en beslutning, for hvilken ministeren er ansvarlig.

§ 7. En minister kan i henhold til de foranstående bestemmelser drages til ansvar for handlinger eller undladelser, der er i strid med grundloven, lovgivningen eller en af folketinget truffet beslutning eller i strid med de pligter, som påhviler ham i medfør heraf, eller som i øvrigt følger af hans embede.

For at en minister kan drages til ansvar for sine egne eller de i § 6, nr. 2, omhandlede handlinger eller undladelser, er det en betingelse, at han har indset eller burdet indse, at disse var lov- eller pligtstridige, som anført i stk. 1.

§ 8. Såfremt strafansvar pålægges i henhold til foranstående, er straffen bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år, for så vidt den almindelige lovgivning ikke medfører højere straf. Den forskyldte straf kan under særlige omstændigheder nedsættes eller helt bortfalde. Hvis en minister idømmes straf af hæfte eller fængsel, kan han samtidig dømmes til fortabelse af sit embede.

Ved udmåling af straffen for uhjemlet afholdelse af statsudgifter skal der tages hensyn til, om der overhovedet ikke har været bevilget noget beløb til det pågældende formål, eller om der foreligger en overskridelse af et bevilget beløb.

Strafansvar efter denne lov bortfalder ved forældelse. Forældelsesfristen er 5 år. Den løber fra det tidspunkt, da det strafbare forhold er blevet fremdraget i folketinget, og beregnes i øvrigt efter reglerne i borgerlig straffelovs § 94.

§ 9. Uanset om en minister ifalder straf efter foranstående bestemmelser, er han erstatningspligtig efter dansk rets almindelige regler over for statskassen og den, der ellers måtte have lidt tab ved handlinger eller undladelser, for hvilke han bærer ansvaret.

En eventuel erstatning til statskassen kan dog altid nedsættes eller bortfalde, når omstændighederne taler derfor.

§ 10. Denne lov træder i kraft ...

Ved 1. behandling udtalte justitsminister Hans Hækkerup, at selv om han ikke fandt lovforslaget så lidt som det af venstre og det konservative folkeparti fremsatte lovforslag egnet til gennemførelse i den foreliggende form, betegnede det på flere punkter væsentlige forbedringer i forhold til dette og dermed også et mere frugtbart grundlag for en principdebat. Han fandt det dog uheldigt, at forslaget ikke havde fastholdt sondringen mellem, hvilke handlinger og undladelser der kan henregnes til en minister som ansvarsbegrundende, og hvilke nærmere betingelser vedrørende den enkelte handling der i øvrigt skal være opfyldt, for at denne kan påføre ministre straf- eller erstatningsansvar. Ministeren gennemgik kritisk de enkelte bestemmelser i lovforslaget, som han fandt egnet til at indgå i det siddende folketingsudvalgs arbejde som et yderligere grundlag for drøftelse af retningslinjer for en ministeransvarlighedslovs indhold.

Efter bemærkninger fra Iver Poulsen (Uafh), K. B. Andersen (S), Helge Larsen (RV) og Aksel Larsen (SF) henvistes lovforslaget til det om forslag til lov om ministres ansvarlighed nedsatte udvalg.

Udvalget afgav ikke betænkning, men ved folketingsårets slutning afgaves en beretning, der som bilag indeholder en redegørelse fra justitsministeren vedrørende de to lovforslag om ministres ansvar, fremsat af medlemmer af (1) venstre og det konservative folkeparti og (2) de uafhængige.