I § 1, stk. 2, i lov nr. 83 af 16. marts 1963 om beregning af et reguleringspristal (se ovenfor under nr. 4) er det bestemt, at det omhandlede reguleringspristal, der har januar 1963 = 100, skal finde anvendelse på pristalsreguleringer, der er fastsat ved lov. I konsekvens heraf er lønnings- og pensionslovens § 85, der indeholdt de nærmere bestemmelser om beregningen af detailpristallet, ophævet i henhold til § 7 i den nævnte lov om beregning af et reguleringspristal.

I denne anledning har det været nødvendigt at ændre de øvrige i lønnings- og pensionsloven indeholdte regler om dyrtidstillæg til tjenestemandslønninger m. v., hvilket sker ved nærværende lov, hvis bestemmelser på forhånd — efter stedfunden forhandling — var tiltrådt af de forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisationer.

Ved loven gives der § 86 i lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd følgende affattelse:

„Reguleringspristallet for januar og juli måneder benyttes ved dyrtidsreguleringen af lønninger, pensioner og ventepenge samt bestillingstillæg og de på finansloven opførte honorarer for tidsrummet henholdsvis 1. april-30. september og 1. oktober-31. marts."

Samtidig affattes § 87 således:

„For hver fulde tre points udsving i reguleringspristallet ud over 100 forhøjes eller nedsættes lønningerne med 3 pct. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

Til lønningerne henregnes ved regulering i medfør af stk. 1:

1. Den i § 84 nævnte lønning.

2. Pensionsgivende, personlige tillæg.

3. Overenskomsttillæg.

4. Det den 1. april 1963 gældende dyrtidstillæg til lønstørrelserne under 1 og 2.

Uafhængigt af bestemmelserne i stk. 1 forhøjes lønningerne som opgjort i stk. 2 med 1 pct. med virkning fra 1. oktober 1963."

Herom anføres i bemærkningerne til lovforslaget:

"På det private arbejdsmarked er det fastlagt, at dyrtidstillæggene skal reguleres for hver fulde tre points udsving i reguleringspristallet ud over 100 samt for hver fulde to points udsving i reguleringspristallet under 100. Det er endvidere bestemt, at voksne mandlige lønmodtagere, der hører under hovedorganisationerne på det private arbejdsmarked, med virkning fra september 1963 skal have udbetalt seks øre i timen. Dette beløb svarer til to tredjedele af en portion dyrtidstillæg efter de hidtil gældende regler.

Ligesom tilfældet var ved den i 1961 gennemførte ændring af lønnings- og pensionslovens bestemmelser om dyrtidsregulering, må det anses for ønskeligt, at tidspunkterne for dyrtidsregulering i det væsentlige er sammenfaldende for tjenestemænd og for det store flertal af andre lønmodtagere. Det foreslås derfor, at dyrtidstillægget ændres for hver fulde tre points udsving i op- og nedadgående retning i reguleringspristallet ud over 100. Der er derimod ikke optaget nogen bestemmelse om regulering af tjenestemandslønningerne ved fald i reguleringspristallet under 100, idet tjenestemandsorganisationerne under hensyn til indholdet og virkningen af den hidtil gældende reguleringsordning har henstillet, at dette spørgsmål gøres til genstand for nærmere forhandling, såfremt den omhandlede situation måtte blive aktuel, ligesom organisationerne har modtaget tilsagn om, at den samlede reguleringsordning for tjenestemændene optages til fornyet forhandling, hvis der på et senere tidspunkt på det private arbejdsmarked måtte blive truffet aftale om ændring af pristalsintervallet på 3 points.

Ved at fastsætte, at dyrtidstillægget ændres for hver fulde tre points udsving i reguleringspristallet ud over 100, vil reguleringen ske ved pristalsændringer, der er 1,65 gange så store som ændringer på tre points i det hidtil anvendte pristal, der med basis i juli 1949 beregnedes til 165 i januar 1963.

Som følge af den sjældnere regulering, som overgangen til anvendelse af reguleringstallet således medfører, vil det allerede for at imødegå en forringelse af tjenestemændenes hidtidige dyrtidsregulering være nødvendigt at forhøje størrelsen af de portioner, hvormed tjenestemandslønningerne reguleres.

På denne baggrund foreslås en ændret opgørelsesmåde for dyrtidstillægget.

Siden 1. april 1958 er tjenestemandslønningerne dyrtidsreguleret med portioner, hvis størrelse principielt udgør en procentdel af den lønning, som fastsattes i lønnings- og pensionsloven af 1958 uden senere tilkommende overenskomsttillægsportioner. Som følge heraf giver de hidtidige dyrtidsportioner under stigende realindkomst og pristal stadigt ringere dækning for dyrtiden. Det foreslås derfor, at grundlaget for dyrtidsreguleringen fremtidig bliver bruttolønningen pr. 1. april 1963 (bortset fra eventuelt stedtillæg), men med tillæg af eventuelt kommende overenskomsttillægsportioner. Endvidere foreslås, at den angivne lønstørrelse reguleres med 3 pct. for hver 3 points stigning i reguleringspristallet ud over 100. Herigennem får tjenestemændene til stadighed samme dækning for dyrtiden, uanset pristalsændringernes styrke og hyppighed. Ændringen indebærer endvidere, at tjenestemandslønningerne fremtidig stiger og falder helt overensstemmende med reguleringspristallets udsving. Tjenestemændene får herved en forbedret dækning for dyrtiden i forhold til den hidtidige ordning. Dette skønnes imidlertid rimeligt under hensyntagen dels til tjenestemændenes særlige stilling i lønningsmæssig henseende, dels til den stedfundne ændring i pristalsgrundlaget.

Det i stk. 3 indeholdte forslag om forhøjelse af tjenestemandslønningerne med 1 pct. med virkning fra 1. oktober 1963 svarer til ydelsen af ca. to tredjedele portion dyrtidstillæg efter den hidtil anvendte skala og tilsigter i princippet at ligestille tjenestemændene og det store flertal af de privatansatte lønmodtagere på dette punkt."

Også § 90 i nævnte lov er som en naturlig konsekvens af nyordningen ændret. I denne paragraf bestemmes nu:

„Til bestilling stillæg og de på finansloven opførte honorarer ydes et tillæg på 140 pct. af grundbeløbet.

For hver fulde tre points udsving i reguleringspristallet ud over 100 forhøjes eller nedsættes det i stk. 1 anførte procenttillæg med 7,2. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

Uafhængigt af bestemmelserne i stk. 2 forhøjes procenttillægget med virkning fra 1. oktober 1963 med 2,4."

Endelig ophæves § 91, hvilket kun er en redaktionel ændring.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier med undtagelse af socialistisk folkeparti, der ifølge betænkningen fra det udvalg, der behandlede sagen, ikke ønskede „at medvirke til i lovene at indarbejde det nye reguleringspristal, som ved omsforliget er aftalt mellem fire at folketingets partier."

De uafhængige havde, efter hvad Grøndahl udtalte, ønsket pristalsreguleringen ordnet på en anden måde, men kunne dog stemme for lovforslaget i betragtning af, at det var en konsekvens af andre love.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 128 stemmer, idet 11 medlemmer (SF) hverken ønskede at stemme for eller imod.