Ved loven, der sammen med lov om en rapsordning og lov om en kornordning for høståret 1963-64 (se de to nærmest efterfølgende sager) gennemførtes som et led i den såkaldte helhedsløsning (se herom nedenfor under nr. 65), videreføres den lovgivning, der med henblik på fremme af afsætningen af danske landbrugsvarer blev indledt i 1958, og som i 1961 og 1962 blev suppleret med bestemmelser om økonomisk bistand til landbrugerne.

Den del af loven, der omhandler de foranstaltninger, som tager sigte på uden økonomisk bistand fra staten at fremme afsætningen af danske landbrugsvarer, er stort set enslydende med de hidtil gældende bestemmelser, idet der dog ved en mindre ændring i den hidtidige § 2 er skabt et lidt større spillerum for etablering af centralsalg, end den pågældende bestemmelse hidtil har givet mulighed for.

Uændret er ligeledes den siden 1961 gældende adgang for eksportsvineslagteriernes salgsforening til at forhøje hjemmemarkedsprisen for flæsk med indtil 50 øre pr. kg i gennemsnit.

De i 1961 for en toårig periode vedtagne foranstaltninger til støtte for landbruget omfattende et årligt tilskud fra statskassen på i alt 375 mill. kr. er derimod afløst af de i lovens § 6 indeholdte bestemmelser, hvorefter der af statskassen ydes et kontant tilskud på 150 mill. kr. til brugere af landbrugsejendomme, 100 mill. kr. til en dispositionsfond til afsætningsfremmende foranstaltninger og 50 mill. kr. til nedsættelse af priserne på kunstgødning. Herudover gives der adgang for landbrugsministeren til af statskassen at yde et årligt tilskud på 10 mill. kr. (eller i alt 20 mill. kr.) til mejerirationalisering, så at det kontante tilskud fra statskassen i henhold til denne lov andrager i alt 310 mill. kr., hvortil imidlertid kommer 105 mill. kr., der ydes som tilskud i henhold til andre love, idet der på finansloven bevilges 35 mill. kr. til dækning af landbrugets amtskommunale grundskyld og 40 mill. kr. til dækning af landbrugets grundskyld og grundstigningsskyld til staten, mens der i kornloven er afsat et tilskud fra statskassen til kornpuljen på 30 mill. kr. Dette giver en samlet udgift for statskassen på 415 mill. kr. eller en stigning på 20 mill. kr., idet den hidtidige udgift androg 395 mill. kr., når tilskuddet til kornpuljen medregnes.

Af de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget, fremgik det, at det kontante tilskud på 150 mill. kr. til brugere af landbrugsejendomme skulle fordeles med 70 mill. kr. efter hoantal og 80 mill. kr. efter ejendomsstørrelse. Angående disse 80 mill. kr. blev der i udvalgets betænkning anført følgende:

„Med hensyn til det beløb af 80 mill. kr., der af rationaliseringsfondens midler skal fordeles efter ejendomsstørrelse, er det i udvalget præciseret,

at landbrugsministeren efter nærmere aftale med landbrugets organisationer skal udelukke landbrugere, der har 2/3 eller mere — dog mindst 7.000 kr. — af deres indtægt uden for landbruget,

at der ikke kan gives tilskud til personer, der efter 1. juli 1963 har overtaget brugen af en ejendom, til hvilken ejendomsretten efter samme dato ved frivillig overdragelse er overgået til en ny ejer, der ikke er den hidtidige ejers ægtefælle eller beslægtet med den hidtidige ejer i op- og nedstigende linje."

Den i 1962 tilvejebragte lovhjemmel til en hjemmemarkedsordning for flæsk, oksekød, kalvekød, fjerkrækød og æg videreføres, således at de senest forud for loven af monopoltilsynet godkendte hjemmemarkedspriser opretholdes i lovens gyldighedsperiode, dog at disse priser korrigeres i takt med ændringer i landbrugets produktionsomkostninger.

Loven har gyldighed til udgangen af juni 1965.

Under 1. behandling blev lovforslaget kritiseret af ordførerne for oppositionspartierne.

Jens Chr. Christensen (V) var utilfreds med den foreslåede beløbsramme og erklærede, at regeringen med dette oplæg ikke tilgodeså landbrugserhvervet. Han udtalte ved afslutningen af sit indlæg bl. a. følgende:

„Jeg går ud fra som givet, at den beløbsramme, der er tale om i de foreliggende lovforslag, er fremsat som et forhandlingsgrundlag. Formålet med den lovgivning, vi skal til at gennemføre her eller videreføre her, må under alle omstændigheder være, at landbrugets udøvere i forbindelse med den påtænkte helhedsløsning ligestilles i indtjening med landets øvrige erhvervsgrupper. Hvilken beløbsramme der skal opereres med, er det vanskeligt på stående fod at udtale sig om. Derfor må jeg i allerhøjeste grad beklage, som jeg allerede har gjort, at regeringen ikke i tide har optaget forhandlinger med landbrugserhvervets folk. Jeg håber, at viljen er til stede hos den høje regering til at gennemføre en lovgivning, der tilgodeser landbrugets vanskeligheder, og at landbruget i indtjening skal ligestilles med den øvrige del af landets befolkning."

Heller ikke H. C. Toft (KF) fandt, at helhedsløsningen indeholdt den rette balance. Han opridsede på følgende måde partiets landbrugspolitik:

„Vi vil medvirke til en øjeblikkelig nødvendig korttidspolitik, der bør bestå i afvikling af de resterende ejendomsskatter, en forbedret kornordning med væsentlig højere priser for brødkorn og mindst tilsvarende forhøjelser af basisprisen for foderkorn, en forhøjelse af hjemmemarkedsprisen for forædlede landbrugsprodukter i forhold til forhøjelsen af foderkornsprisen, statsmidler til eksportfremmende foranstaltninger, statsmidler til billiggørelse af produktionen — gødningstilskud.

Denne korttidspolitik må nødvendigvis nu sammenkobles med en politik, der peger fremad mod den mest mulig produktive landbrugsbedrift, en politik, der vil gøre det lettere for landbruget at konkurrere og derved skabe større muligheder for indkomstforøgelse, så man i landbruget kan komme på højde med andre befolkningsgruppers indkomstniveau. Derfor må vi gennemføre en jordlovgivning, der fjerner landbrugsforpligtelsen for de mindste brug, sætter den frie sammenlægningsgrænse væsentlig højere end i dag og åbner adgang for samdrift af mere end to ejendomme, når det drejer sig om mindre eller middelstore landbrug.

Vi mener, at når vi skal drøfte helhedsløsning, må vi på længere sigt også få lagt den rigtige landbrugspolitik, og vi må som medlem af EFTA-området virke for en landbrugspolitik i dette område, der beskytter EFTAs egne landmænd og hindrer barrierer mellem EFTA- landene indbyrdes for derved at styrke det danske landbrugs eksportmuligheder."

Morten Lange (SF) kunne give tilslutning til forslagets bestemmelser om oprettelse af en dispositionsfond og til bevilling af midler til mejerirationaliseringer. Han gik derimod imod bestemmelserne om tilskud til nedsættelse af kunstgødningspriserne, tillige mod bestemmelserne om direkte tilskud til landbrugerne i forhold til deres koantal og ejendomsstørrelse. Han erkendte ganske vist, at landbruget under de gældende forhold havde behov for støtte til hjælp ved omlægning af driften, men han fandt det mere hensigtsmæssigt at give denne støtte i form af lån (eventuelt rentefrie) til nødvendige driftsomlægninger.

Mose Hansen (Uafh) udtalte sig ligesom den konservative ordfører imod, at landbrugets struktur blev låset fast i brugsstørrelser, der ikke var konkurrencedygtige, og som ikke havde råd til at investere. Der måtte skabes produktionsmuligheder, så landbruget fremover kunne klare sig i konkurrencen. Han erklærede, at lovforslaget indeholdt ting, som hans parti kunne tilslutte sig, men han fandt det uheldigt, at ministeren ikke var nået til enighed med landbrugets organisationer om fordelingen af pengene.

Lovforslaget undergik under udvalgsbehandlingen kun mindre ændringer. Nogle ændringsforslag, der var stillet af socialistisk folkepartis medlem af udvalget, og som bl. a. gik ud på ophævelse af den gældende hjemmemarkedsordning samt en forhøjelse af rationaliseringsfondens midler fra 150 mill. kr. til 200 mill. kr., der herefter skulle anvendes til udlån i stedet for tilskud, blev ved 2. behandling forkastet med 141 stemmer mod 11.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 90 stemmer (S og RV samt Anders Andersen [V]) mod 11 (SF), mens 75 medlemmer (V, KF og Uafh) undlod at stemme.