Ved loven gennemføres i form af en selvstændig lov de nødvendige bestemmelser om beregning af et reguleringspristal. Bestemmelserne i denne lov træder i stedet for de hidtil gældende bestemmelser i § 85 i lov om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd (lov nr. 154 af 7. juni 1958 som ændret ved lov nr. 147 af 20. maj 1961) samt for særpristallets vedkommende i § 3 i lov nr. 162 af 14. juni 1957.

Den direkte baggrund for lovforslagets fremsættelse var den ved forliget i juni 1962 mellem de fire gamle partier indgåede aftale, hvori det bl. a. udtaltes:

„Der udregnes fra 1. april 1963 et særpristal, som hverken medtager skatter eller afgifter. De nærmere regler herom foreslås fastlagt ved ændring af tjenestemandsloven." (Se betænkning over forslag til lov om almindelig omsætningsafgift, Folketingstidende 1961-62, tillæg B., sp. 1137).

I overensstemmelse med denne forligsaftale bestemmer loven, at skatter og afgifter ikke skal medtages ved beregningen af det såkaldte reguleringspristal. Det er derimod ikke fundet praktisk at lade nyordningen udforme som en ændring til tjenestemandsloven, således som det anvistes ved forligsaftalen. Pristalsreguleringen indgik nemlig tidligere foruden i tjenestemandsloven også i en del af socialministeriets love, ligesom tilsvarende reguleringsbestemmelser fandtes i en række af statens overenskomster m. m. Regeringen fandt det derfor rimeligt at samle alle bestemmelser om regulering efter pristal i en særlig lov og derefter foretage de nødvendige ændringer af rationaliserende karakter i den øvrige lovgivning, hvori reguleringsbestemmelser havde været indeholdt. Reguleringspristallet, der har januar 1963 som basis (= 100), kom herved til at erstatte seks af de hidtil udarbejdede pristal.

Loven, der tillige indeholder de fornødne bestemmelser om hjemmel til indsamling af oplysninger m. v., vedtoges ved 3. behandling med 165 stemmer mod 12 (SF og Holger Eriksen), mens 1 medlem (Rosing) undlod at stemme.