Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

Folketinget opfordrer statsministeren til at drage omsorg for, at samtlige statsinstitutioners ledelser undlader at indkøbe varer fra Den sydafrikanske Union.

Som ordfører for forslagsstillerne begrundede Vivike (SF) ved fremsættelsen forslaget således:

„Der er en betydelig risiko for, at en fortsættelse af racepolitikken i Den sydafrikanske Union vil ende med krig. Verwoerdregimet lader fortsat hånt om henstillinger fra FN om ophør af apartheidpolitikken. Alle kræfter bør forenes om at bringe dette umenneskelige barbari til ophør. Boykot af sydafrikanske varer kan medvirke hertil, og store dele af den danske befolkning deltager da også i en sådan boykot, medens det desværre hidtil har været sådan, at statens organer benytter sydafrikanske produkter, hvilket praktisk og moralsk er en svækkelse af boykotpolitikken. Derfor bør folketinget beslutte, at regeringen skal gøre sit til, at statsinstitutioner ikke støtter den sydafrikanske regering ved at købe varer fra Sydafrika, så længe den umenneskelige racediskrimination opretholdes."

Ved 1. behandling gjorde statsministeren i korthed rede for regeringens stilling til sagen. Han udtalte:

„Ingen, der har fulgt den offentlige debat herhjemme eller debatten i FN, kan være i tvivl om regeringens syn på den apartheidpolitik, som den sydafrikanske regering fører. Der er på så klar og stærk en måde fra dansk side taget afstand fra denne politik, at det ikke er nødvendigt, at jeg føjer yderligere hertil.

Desuden har Danmark sammen med de øvrige nordiske lande forsøgt at føre nye tanker ind i debatten i FN. Man har gjort det med det formål at forhindre — eller bidrage til en udvikling, hvorved det muligvis kunne forhindres — at Sydafrikaudviklingen bar frem til en katastrofe, en katastrofe, som ville betyde grusomheder og tab af menneskeliv, og som også ville kunne medføre en skærpelse af den internationale situation, hvis farlighed ikke på forhånd kan overskues.

Denne sag er stadig til behandling i De Forenede Nationer, og de danske synspunkter, som er fremført i samarbejde med de øvrige nordiske lande, indgår i FNs behandling af sagen.

Det forslag til beslutning, der her er fremsat, er i sit indhold ikke forskelligt fra indholdet af et spørgsmål, det ærede medlem hr. Aksel Larsen stillede mig her i tinget den 22. maj i år, og jeg kan henvise til det svar, jeg dengang afgav. Svaret mundede ud i, at cheferne for de institutioner, der køber varer ind, som kan være relevante i denne forbindelse, må se på deres indkøb fra tilfælde til tilfælde og bære sig fornuftigt ad, men at et regeringsdirektiv ikke vil kunne gives.

Det er det samme svar, jeg må give i dag. Danmark er medlem af den internationale told- og handelsorganisation GATT, og som det vil være tinget bekendt, er medlemmerne af denne organisation forpligtet til, at indkøb til statsforetagender skal finde sted i overensstemmelse med de almindeligt gældende principper om ikke-diskriminatorisk behandling. En fravigelse fra dette princip vil kun kunne ske i en situation, hvor sikkerhedsrådet måtte have besluttet at iværksætte boykot over for sydafrikanske varer. En sådan beslutning fra sikkerhedsrådet er til dato ikke truffet.

I øvrigt kan jeg oplyse, at det af en undersøgelse, jeg har ladet foretage, er fremgået, at sagen ikke har større praktisk betydning, da indkøb af sydafrikanske varer til statsinstitutioner kun har fundet sted i yderst begrænset omfang. Institutionerne, i hvert fald adskillige af dem, har ved deres afgørelse af, hvilke varer der skulle indkøbes, taget hensyn til den offentlige debat, der har været ført."

Efter at ordføreren for forslagsstillerne havde fremsat nogle replicerende bemærkninger, henvistes forslaget på forslag af K. B. Andersen (S) til behandling i et udvalg. Dette afgav ikke betænkning.