Ved folketingsbeslutningen giver folketinget samtykke til opstilling af en permanent dansk militær beredskabsstyrke og til, at denne styrke efter anmodning fra De Forenede Nationer — og på grundlag af en vurdering af den almindelige situation — af regeringen kan stilles til rådighed for denne organisation med henblik på at bistå ved gennemførelsen af de af De Forenede Nationer vedtagne fredsbevarende forholdsregler.

Som begrundelse herfor anføres i de bemærkninger, der ledsagede forslaget ved dets fremsættelse:

„I juni 1959 henvendte FNs generalsekretær sig bl. a. til de medlemslande, som havde bidraget til FN-styrken i Gaza, og anmodede om, at disse lande i deres militære planlægning tog hensyn til muligheden for fremtidige bidrag til FN.

På et møde mellem forsvarsministrene fra Norge, Sverige og Danmark i september 1960 drøftede man for første gang spørgsmålet om, hvilke foranstaltninger der kunne forberedes, således at eventuelle fremtidige anmodninger om at stille militære enheder til rådighed for FN til løsning af fredsbevarende opgaver hurtigt kunne imødekommes.

Siden har det nævnte spørgsmål været forhandlet på skandinavislce forsvarsministermøder, og forhandlingerne er resulteret i en plan om opstilling af en skandinavisk styrke på i alt ca. 4.000 mand.

Det er tilstræbt at organisere styrkerne på en sådan måde, at hvert lands styrker enten kan indsættes for sig eller kan indgå i en samlet skandinavisk enhed.

Fra norsk side vil der ifølge en i januar 1964 i stortinget fremsat proposition blive tale om en samlet styrke på ca. 1.250 mand omfattende bl. a. en infanteribataljon, visse fly-enheder og en fregat.

Planerne vedrørende det svenske bidrag vil efter det foreliggende i den nærmeste fremtid blive forelagt den svenske rigsdag.

Finland, der i løbet af 1963 blev inddraget i forhandlingerne, har efter det oplyste besluttet at stille en infanteribataljon til rådighed.

Det danske bidrag er forudsat at skulle omfatte en infanteribataljon, et signalkompagni, et sanitetskompagni, en militærpolitideling samt personel til stabstjeneste m. v., i alt ca. 950 mand.

Personellet påregnes tilvejebragt på frivillig basis og vil for hovedpartens vedkommende efter planerne bestå af frivilligt, hjemsendt personel, som efter en særlig uddannelse af nogle ugers varighed hjemsendes med rådighedspligt for en nærmere fastsat periode med henblik på tjeneste i den nævnte styrke.

Det er forudsat, at der i beredskabsperioden ydes et særligt vederlag for den omhandlede rådighedspligt.

Udgifterne til materielanskaffelser er anslået til en størrelsesorden af 20 mill. kr., medens de årlige driftsudgifter omfattende udgifter til lønning og forplejning, mundering, indkvartering og uddannelse m. v. samt udgifter til vedligeholdelse m. v. af materiel og mundering er anslået til en størrelsesorden af 10 mill. kr.

Udgifterne til styrkens materiel og drift påregnes stillet til rådighed ud over det rammebestemte militære driftsbudget og vil blive søgt på de årlige bevillingslove.

I de hidtidige planer er principielt forudsat, at en FN-beredskabsstyrke først skal opstilles, når de nuværende afgivelser til FN er ophørt.

De afgivne danske styrker omfatter i øjeblikket — foruden observatører og stabspersonel — ca. 560 mand i Gaza, der i april d. å. vil blive reduceret til 410 mand, samt ca. 100 mand i Congo, der forventes hjemsendt i løbet af indeværende år.

Således som den planlagte styrke påtænkes organiseret, er det ikke en forudsætning for dens opstilling, at de nuværende FN-forpligtelser er afviklet. Man vil eventuelt kunne tænke sig en opstilling i takt med de danske styrkers afvikling. Dette spørgsmål vil dog afhænge af de videre forhandlinger mellem de respektive lande, idet man også på dette punkt finder det rigtigst at tilstræbe en fælles nordisk linie.

Da det må antages at være af afgørende betydning for de af De Forenede Nationer vedtagne fredsbevarende forholdsregler, at der med øjeblikkelig virkning kan stilles beredskabsstyrker til organisationens rådighed, søges der om bemyndigelse til, at regeringen efter anmodning fra FN umiddelbart kan afgive den opstillede styrke — eller en del heraf — til denne organisation.

Det er imidlertid en forudsætning, at en anmodning fra FN kun kan imødekommes efter en selvstændig vurdering af den almindelige situation, herunder at afgivelsen af styrken under de foreliggende forhold skønnes forsvarlig af hensyn til det danske forsvarsberedskab.

Afgivelsen af den danske beredskabsstyrke vil i givet fald kunne ske uafhængigt af de øvrige skandinaviske landes deltagelse i den omhandlede FN-foranstaltning."

Ved fremsættelsen af forslaget understregede forsvarsministeren, at det er en forudsætning for at imødekomme en anmodning fra De Forenede Nationer om afgivelse af dansk styrke, at det „efter en almindelig vurdering af de internationale forhold på det pågældende tidspunkt og den særlige baggrund for anmodningen findes forsvarligt og ønskeligt at afgive styrken til FN. I den konkrete situation vil naturligvis også hensynet til det danske forsvarsberedskab være af betydning."

Forslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning indstillede det til vedtagelse i uændret form. Forholdene havde under sagens behandling i udvalget udviklet sig således på Cypern, at afsendelsen af en dansk styrke til denne ø var blevet aktuel.

Ved 2. (sidste) behandling gjorde udenrigsministeren nærmere rede for Cypern-situationen og regeringens stilling til den anmodning, man havde modtaget om på linje med andre lande at stille mandskab til rådighed for FN her.

„Vi underkender på ingen måde alvoren i det. På den anden side: når sikkerhedsrådet i en så alvorlig situation med risiko for, at det, der er begyndt som indre stridigheder, kan brede sig som en brand ud over ikke blot øen, det drejer sig om, men også ud over andre områder med konsekvenser, som ingen af os vil være i stand til at overskue i dag, enstemmigt — det vil sige med tilslutning fra alle de forskellige grupperinger i verdenspolitikken — vedtager oprettelsen af en sådan styrke, og når derefter FNs generalsekretær henvender sig til Danmark og anmoder om vor assistance, synes jeg, at det ville være meget betænkeligt at sige nej. Det må tilsvarende så være vor forpligtelse, når vi siger ja, at gøre hvad vi kan over for generalsekretæren, dels støtte ham i hans bestræbelser, dels understrege over for ham, hvilke synspunkter vi mener bør lægges til grund, og hvilke hensyn vi mener bør tages til dem, der har meldt sig til styrken."

Forsvarsministeren omtalte ligeledes de planer, regeringen havde angående styrkens afsendelse.

Disse planer havde indgående været drøftet i det udenrigspolitiske nævn og mødte i folketinget almindelig tilslutning, idet kun et enkelt medlem af SF (O. Mathiasen) gav udtryk for, at han ud fra såvel principielle som praktiske synspunkter nærede stor betænkelighed ved at imødekomme anmodningen fra FN. Det foreliggende forslag kunne han ikke stemme for.

Efter forhandlingens slutning vedtoges forslaget til folketingsbeslutning enstemmigt med 124 stemmer, idet O. Mathiasen tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.