Luk

Luk
Luk

Luk

L 13 Lov om ændringer i lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.

Af: Finansminister Poul Hansen (Kalundborg) (S)
Samling: 1963-64 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 369 af 06-11-1963
Ved lov nr. 83 af 16. marts 1963 (årbog 1962-63, side 54) er indført et reguleringspristal med basis januar 1963. Dette pristal skal ifølge nævnte lov anvendes ved pristalsreguleringer, hvor sådanne er fastsat ved lov.

I henhold til loven om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jfr. lovbekendtgørelse nr. 261 af 16. juli 1962 § 12, stk. 1, er hidtil anvendt det af det statistiske departement offentliggjorte detailpristal med basis juli 1914 ved pristalsregulering i henhold til loven. Ved nærværende lov gennemføres ændringer, der fastslår, at indekskontrakter — herunder allerede oprettede indekskontrakter — skal reguleres med det nye pristal.

Lovbekendtgørelsens § 12 får herefter følgende affattelse:

㤠12. Det af det statistiske departement offentliggjorte reguleringspristal med basis januar 1963 anvendes ved pristalsreguleringer i henhold til denne lov.

Det pristal pr. juli 1956, som i henhold til § 4, stk. 2, og § 6, stk. 1, danner grundlag for beregning af grundbeløb og pristalsreguleret ydelse, fastsættes til 82%.

Ved beregning af grundbeløb og pristalsreguleret ydelse foretages afrunding til hele kroner, idet ørebeløb under 50 bortkastes, medens ørebeløb på 50 og derover forhøjes til nærmeste hele kronebeløb.

Indekskontrakter i henhold til denne lov udfærdiges i en af finansministeren efter forhandling med handelsministeren godkendt form. Finansministeren bemyndiges i øvrigt til efter forhandling med handelsministeren at fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af bestemmelserne i nærværende lov." Der har i lovbekendtgørelsens § 2, stk. 2, været opstillet en række betingelser for, at en person kunne opnå indekstillæg til oprettede indekskontrakter.

Nærværende lov fastslår ved en ændring af den nævnte bestemmelse, at der fremtidig kan ydes indekstillæg til personer, der er berettiget til folkepensionens mindstebeløb. Herved bortfalder det hidtidige krav om dansk indfødsret og bopæl her i riget.

Herudover indeholder loven en række ændringer af teknisk natur.

Lovforslaget gennemførtes i folketinget uden udvalgsbehandling. Det gav ikke anledning til særlige bemærkninger og vedtoges ved
3. behandling enstemmigt.
Partiernes ordførere
Niels Hjortnæs (S), Søren Andersen (V), Poul Møller (KF), J. Skræppenborg-Nielsen (SF), Grethe Philip (RV) og Iver Poulsen (U)