Lovforslaget var bortset fra enkelte ændringer identisk med det af de samme forslagsstillere i samlingen 1962-63 fremsatte lovforslag, der efter 1. behandling henvistes til et udvalg, der ikke afgav betænkning, men afgav en beretning om sit arbejde, jfr. årbog 1962-63, side 423.

Om de i lovforslaget foretagne ændringer bemærkes:

I det tidligere lovforslag indeholdtes i § 3 følgende bestemmelse: „Kan der med føje rejses tvivl om, hvilken minister ansvaret påhviler, er statsministeren ansvarlig." Denne bestemmelse var ikke medtaget i det genfremsatte forslag under hensyn til indvendinger, som var rejst imod den.

I det tidligere lovforslag bestemtes i § 5, at en minister pådrager sig ansvar „a. hvis han forsætligt eller uagtsomt træffer beslutninger eller gennemfører foranstaltninger, der er i strid med grundloven, statsretlig praksis, lovgivningen eller en af folketinget i henhold til grundloven truffet beslutning, eller han undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham i medfør heraf, eller som følger af hans embedsforretningers karakter".

I en redegørelse fra justitsministeren vedrørende det tidligere lovforslag (optrykt som bilag til udvalgets beretning) udtales bl. a., at bestemmelsen vil omfatte tilsidesættelse af et mistillidsvotum i henhold til grundlovens § 15, men synes efter affattelsen at have et videre sigte. Den ændrede formulering, hvorefter ordene „i henhold til grundloven" var udeladt, tilsigtede at tydeliggøre, at det var forslagsstillernes ønske, at bestemmelsen havde et sådant videre sigte.

Efter 1. behandling af lovforslaget, der foretoges sammen med 1. beh. af det af justitsministeren fremsatte forslag til lov om ministres ansvar (se side 340) og det af medlemmer af de uafhængige fremsatte forslag til lov om ministres strafansvar (se side 438), henvistes de 3 lovforslag til samme udvalg.

I udvalgets betænkning over lovforslagene udtaltes, at forslagsstillerne under henvisning til den i udvalget opnåede enighed om en ministeransvarlighedslov havde oplyst, at de ved anden behandling agtede at tage det af dem fremsatte lovforslag tilbage. Dette skete, og lovforslaget var hermed bortfaldet.