Luk

Luk
Luk

Luk

L 45 Lov om salg af skind og huder ved offentlig auktion.

Af: Landbrugsminister Karl Skytte (RV)
Samling: 1963-64 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 383 af 04-12-1963
Loven har følgende indhold:

§ 1. Landbrugsministeren kan meddele personer bevilling til uden auktionsledernes mellemkomst og uden betaling af auktionsafgift at afholde frivillig offentlig auktion over skind og huder af pelsdyr og husdyr i den kommune, hvor pågældende bor.

Bevilling kan endvidere meddeles producentforeninger og lignende sammenslutninger under forudsætning af, at foreningens vedtægter indeholder en bestemmelse om, at enhver producent af indenlandske pelsdyrskind eller huder kan blive medlem af foreningen. Den repræsentant for foreningen, der skal afholde auktionerne, skal godkendes af landbrugsministeren.

Forinden bevillingen meddeles, gives der kommunalbestyrelsen lejlighed til at erklære sig om andragendet.

§ 2. Lov nr. 178 af 7. juni 1958 om afholdelse af frivillig offentlig auktion over indenlandske pelsdyrskind og huder
[årbog 1957-58, side 214] ophæves.

§ 3. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 5 af 13. januar 1960 er salg ved frivillig offentlig auktion af skind og huder af indenlandske pelsdyr og husdyr afgiftsfri. Derimod har sådant salg af udenlandske pelsdyrskind og huder hidtil vær et omfattet af bestemmelserne i lov nr. 138 af 24. april 1935 om afgift for offentlig auktion m. v., hvorefter der betales en afgift på 7'4 pct. af bruttoomsætningen.

Dette ændres ved nærværende lov, hvis bestemmelser i bemærkningerne til det af landbrugsministeren fremsatte lovforslag begrundes således:

„Pelsdyravlerforeningerne i Danmark, Norge, Sverige og Finland har de sidste år drøftet mulighederne for at rationalisere de hidtil afholdte pelsauktioner, således at auktionerne afholdes i en af de 4 landes hovedstæder. Foreningerne mener, at en sådan rationalisering vil kunne stabilisere priserne i opadgående retning, og at flere købere vil komme til auktionerne. Fra dansk pelsdyravlerforenings side har man arbejdet for, at de nordiske auktioner kan afholdes i Glostrup, hvor foreningen er i færd med at opføre et stort og moderne pelsauktionshus.

Der er endvidere mulighed for, at der på en sådan auktion kan sælges skind fra andre lande, idet især Holland og Tyskland har vist interesse for på danske pelsauktioner at kunne sælge den i disse lande frembragte skindproduktion.

Da auktionsafgifter på pelsdyrskind ikke afkræves i de andre nordiske lande, er indførelse af afgiftsfrihed for udenlandske skind en forudsætning for, at det planlagte samarbejde om fællesnordisk auktion her i landet kan gennemføres.

I sæsonen 1962-63 blev der solgt 5 mill. skind, heraf 1,3 mill. i Sverige, 1,1 mill. i Norge, 700.000 i Finland, 1,5 mill. i Danmark, 150.000 i Tyskland og 250.000 i Holland. Værdien af de handlede skind beløb sig til ca. 500 mill. kr., og gennemførelse af samarbejdet om skindsalg her i landet af de nævnte landes produktion kan bevirke, at Danmark bliver et internationalt pelscentrum. Fiskale hensyn kan ikke antages at være til hinder for at imødekomme den ønskede afgiftsfritagelse, idet der under den nugældende lov kun i meget beskedent omfang er indført udenlandske pelsdyrskind på auktionerne, og den gældende afgift på 1/4 pct. af købesummen er meget lille.

For så vidt angår auktionssalg af huder, bemærkes, at der ligesom for pelsdyrskindenes vedkommende kun i meget beskedent omfang indføres udenlandske huder til salg på auktioner her i landet, og opretholdelse af den hidtidige afgiftsmæssige ligestilling mellem pelsdyrskind og huder må anses for ønskelig.

Man har derfor fundet det hensigtsmæssigt, at tilladelsen til afholdelse af auktionerne tillige omfatter udenlandske skind og° huder."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.
Partiernes ordførere
Chr. Rasmussen (S), Marius J. Heilesen (V), Jørgen Jensen (KF), Morten Lange (SF), Jens Peter Jensen (RV) og Axel Grøndahl (U)