Loven har følgende indhold:

Indenrigsministeren bemyndiges til at lade foretage en udbygning af statens seruminstitut, dels ved opførelse af nybygninger til brug for visse af instituttets afdelinger, dels ved gennemførelse af bygningsarbejder til en modernisering og udvidelse af instituttets bestående bygninger.

Om baggrunden for lovforslaget anførte indenrigsministeren ved fremsættelsen bl. a.:

„Seruminstituttet er oprettet i medfør af lov nr. 28 af 20. marts 1901 om oprettelse af et institut til fremstilling af antidifterisk serum og blev senere udvidet i bygningsmæssig henseende i henhold til lov nr. 72 af 1. april 1910, samtidig med at instituttet blev anerkendt som centrallaboratorium for bakteriologiske undersøgelser for landets læger og sygehuse.

Seruminstituttets virksomhed er siden stadig øget i takt med udviklingen inden for lægevidenskaben. Instituttet fremstiller bl. a. vaccine mod polio, difteri, stivkrampe, kighoste, tuberkulose og kopper samt sera til behandling af forskellige infektionssygdomme. Især i løbet af de sidste 20 år er fremstillingen af forskellige produkter af menneskeblod taget op og øges stadig; disse produkter anvendes til patienter under og efter operationer og til patienter med stærke blødninger og chok.

Instituttets diagnostiske virksomhed omfatter undersøgelse af blod, spyt, pus, urin og afføring for sygdomme som tarminfektioner, tyfus, tuberkulose, syfilis, gonorré, kighoste og hospitalsinfektioner samt diagnosticering af virusinfektioner, særlig polio, influenza og papegøjesyge.

Et par tal kan belyse udviklingen: i 1939 udførte instituttet 284.420 diagnostiske undersøgelser, i årene 1959-63 i gennemsnit 1.187.900 årligt. I 1939 fremstilledes af vacciner, sera m. v. 193.540 ml, i årene 1959-63 i gennemsnit 10.496.000 ml årligt.

Det har gennem længere tid været indenrigsministeriets opfattelse, at arbejdsforholdene i mange af seruminstituttets afdelinger er særdeles ringe, og denne opfattelse er fuldt ud blevet bestyrket af en betænkning, som er afgivet den 27. august 1963 af et sagkyndigt udvalg, som var nedsat den 15. januar 1963 med den opgave at fremsætte forslag om statens seruminstituts fremtidig bygge- og anlægsvirksomhed."

Af den af indenrigsministeren omtalte betænkning fremgår, at udvalget indledningsvis har drøftet instituttets nuværende beliggenhed, herunder hvorvidt den nuværende placering bør opretholdes, og at drøftelserne er resulteret i en indstilling fra udvalget om, at instituttets nuværende placering bibeholdes. Udvalgets indstilling i denne henseende begrundes dels med instituttets placering i nærheden af sygehusene i Storkøbenhavn, som udgør en stor del af landets samlede sygehuskapacitet, og dets placering i forhold til de vigtigste transportmidler, dels med, at en væsentlig del af instituttets bygninger vedblivende vil være fuldt anvendelige, dels endelig med, at den nødvendige bebyggelse kan finde sted på instituttets nuværende areal og på Artillerivejens kasernes tilgrænsende areal, der efter det for udvalget oplyste efterhånden kan påregnes stillet til rådighed for instituttet af forsvarsministeriet, formentlig inden for en 8-10 års periode.

På grundlag af en meget nøje gennemgang af samtlige instituttets afdelinger, for så vidt angår arbejdsområder og pladsforhold, har udvalget påvist, at de forhold, hvorunder en stor del af instituttets personale arbejder, ligger på grænsen af det forsvarlige på grund af mangel på lokaler og deraf følgende anvendelse af uegnede arbejdsrum. Da instituttet stadig stilles over for nye, påkrævede og omfattende opgaver, som kun vanskeligt eller slet ikke kan imødekommes, og da instituttet på grund af pladsmangel endvidere delvis er afskåret fra at modtage udenlandske videnskabsmænd på studiebesøg — hvilket er af stor betydning for instituttets internationale arbejde — anser udvalget det for uomgængeligt nødvendigt, at der så hurtigt som muligt påbegyndes en udbygning af statens seruminstitut, således at der kan fremskaffes egnede lokaler til påkrævede opgaver og til aflastning af de afdelinger, hvor arbejdsforhold m. v. er allerdårligst.

Udvalget har foreslået, at udbygningen foretages i 5 etaper, hvoraf de første 4 efter udvalgets mening bør realiseres inden for en periode på mellem 12 og 15 år.

For så vidt angår de to første etaper, har udvalget opstillet et detaljeret program med angivelse af skønsmæssigt anslåede byggeudgifter på grundlag af byggeindexet i april 1963, mens man for 3. og 4. etaper har ment på nuværende tidspunkt at burde nøjes med at skitsere en plan for udbygningen. For 5. etapes vedkommende har udvalget i en situationsplan peget på de muligheder, der vil være for en videre udbygning til varetagelse af eventuelle nye opgaver.

1. etape er af udvalget foreslået påbegyndt i finansåret 1964-65. Hvis etapen gennemføres i overensstemmelse med udvalgets forslag, vil der blive tale om opførelse af nybygninger med et samlet bruttoetageareal på ca. 5.800 m2, og udgiften hertil er skønsmæssigt anslået at ville andrage ca. 13,2 mill. kr. på grundlag af byggeindexet i april 1963.

2. etape omfatter efter forslaget opførelse af ca. 6.150 m2 bruttoetageareal, hvortil udgifterne skønsmæssigt er anslået at ville udgøre samme beløb som for 1. etapes vedkommende, nemlig ca. 13,2 mill. kr. på grundlag af byggeindexet i april 1963.

Udvalget har bestræbt sig for at udforme udbygningsplanerne således, at så stor en del som muligt af de eksisterende bygninger, der kan anvendes, bliver bestående, og udvalget påregner — når de første fire byggeafsnit er bragt til afslutning — at kunne bevare godt 19.000 m2 af seruminstituttets nuværende etageareal på i alt ca. 26.000 m2.

Noget afhængigt af, hvorledes arealerne udnyttes, vil der i alt blive plads for ca. 76.000 m2 etageareal på seruminstituttets nuværende grund og det til kasernen hørende areal.

Ved lovforslagets 1. behandling i folketinget betonede man fra alle partiers side nødvendigheden af, at der blev foretaget en udbygning af seruminstituttet, hvis arbejde man fra alle sider anerkendte som værdifuldt og højt anskrevet. Kaj Andresen (S) havde dog fundet det rigtigst, om der i lovforslaget havde været angivet en økonomisk ramme for de meget betydelige beløb, som udbygningen ville komme til at koste. Hvad angik den fra flere sider udtalte tanke om udflytning af instituttet til provinsen, ville hans parti gerne støtte bestræbelserne for placering af statsinstitutioner i provinsen, men det forekom ham ikke realistisk eller rationelt at søge et for det tætbefolkede hovedstadsområde så vigtigt institut flyttet til en egn af landet, hvor vanskeligheder med transport og kontakt ville melde sig. Det forhold, at en væsentlig del af det bestående anlæg fortsat kunne anvendes, talte også imod en udflytning.

Damsgaard (V) erklærede sig på sit partis vegne villig til at drøfte, hvordan der kunne skabes bedre og rimeligere rammer om instituttets arbejde. Der var dog forskellige spørgsmål, som måtte overvejes nærmere. Han ville gerne have yderligere oplysninger om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, der i sine bemærkninger kun indeholdt oplysninger om udgifterne ved de første 2 af de i alt 5 byggeetaper. Spørgsmålet, om ikke instituttet burde flyttes til provinsen, burde overvejes, og i forbindelse hermed kunne man overveje, om man ikke ved etablering af permanente regionallaboratorier i provinsen kunne aflaste instituttet, hvis man bevarede instituttets nuværende placering.

Knud Thomsen (KF) tilsluttede sig Damsgaards bemærkninger. Den stærkt voksende trafik på Amager Boulevard kunne gøre det betænkeligt at fastholde instituttets nuværende placering, og usikkerheden med hensyn til de kommende vejføringer i forbindelse med Øresundsbroen talte i samme retning. En deling af instituttet var måske en mulighed, der burde indgå i overvejelserne.

Heller ikke Aage Fogh (RV) var sikker på, at en udbygning burde foretages dér, hvor instituttet nu var beliggende. Han ville ikke have noget imod, at nybyggeriet blev placeret i Jylland. Derved ville man også undgå at tage arbejdskraft fra boligbyggeriet i hovedstaden.

Morten Lange (SF) fandt det vanskeligt at finde saglig begrundelse for en flytning eller opdeling af instituttet. Man burde snarere koncentrere drøftelserne om en undersøgelse af, om institutionens fremtidige størrelse kunne gøre en decentralisering af enkelte af dens virksomheder rimelig.

Mose Hansen (Uafh) fandt det tvivlsomt, om ikke den foreslåede udbygning på længere sigt ville være en fejlinvestering. Man burde
kæde lovforslaget sammen med et forslag om oprettelse af yderligere et serumlaboratorium i provinsen.

I sin svartale udtalte indenrigsministeren, at bevarelsen af instituttets nuværende placering efter hans opfattelse var sagligt velmotiveret. Han oplyste i tilslutning hertil, at man fra instituttets side havde bestræbt sig for at decentralisere i det omfang, det var muligt. Man havde placeret centrallaboratorier på Blegdamshospitalet og i Odense, og der ville blive oprettet centrallaboratorier i Århus og Ålborg.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, i hvis betænkning det bl. a. a.nføres:

„Udvalget har bl. a. indgående drøftet spørgsmålet om en udflytning af instituttet til periferien af hovedstadsområdet eller andetsteds.

Et flertal (socialdemokratiets, det radikale venstres og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) mener, at instituttets nuværende placering bør bibeholdes.

Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) peger på det ønskelige i, at der finder en spredning sted af statens institutioner, og beklager, at regeringen ikke i tide har taget initiativet dertil.

Ministeren har over for udvalget oplyst, at efter et skønsmæssigt overslag vil udgifterne ved gennemførelsen af de i betænkningen af 27. august 1963 om seruminstituttets fremtidige bygge- og anlægsvirksomhed opstillede 5 byggeetaper på grundlag af det nuværende prisniveau andrage følgende beløb:

1. byggeetape ......... 13.200.000 kr.
2. — ......... 13.200.000 -
3. — ......... 35.000.000 -
4. — ......... 30.000.000 -
5. — ......... 27.000.000 -

I alt ........................ 118.400.000 kr.

Udvalget ønsker at give udtryk for nødvendigheden af, at seruminstituttets udbygning foregår uden opsættelse.

Udvalget indstiller herefter enstemmigt lovforslaget til vedtagelse uforandret."

Til supplering af mindretalsudtalelsen i betænkningen udtalte Damsgaard (V) ved lovforslagets 2. behandling, at han efter udvalgsbehandlingen var enig i, at seruminstituttets nuværende placering burde bevares, og Niels Ravn (KF) erklærede som sin opfattelse, at instituttet burde bevares i eller i nærheden af hovedstadsområdet. Mose Hansen (Uafh) fastholdt ønsket om en udflytning eller deling af instituttet og udtalte, at hans parti ikke kunne stemme for lovforslaget.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 130 stemmer, mens 6 medlemmer (Uafh) undlod at stemme.