Luk

Luk
Luk

Luk

L 59 Lov om ændringer af lov om indkvartering.

Af: Indenrigsminister Lars P. Jensen (S)
Samling: 1963-64 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 162 af 27-05-1964
Loven indeholder to nydannelser, hvoraf den ene er, at taksterne for indkvartering i private hjem af værnenes personel skal give dækning for de udgifter, som normalt vil være forbundet med indkvarteringsydelserne. Den anden nydannelse er, at takstfastsættelsen overlades til administrationen, hvorved det undgås, at loven senere skal ændres på grund af stigning eller fald i prisniveauet.

Lovforslaget fik en meget velvillig behandling i folketinget, idet der fra alle sider blev givet udtryk for det ønskelige i, at de gældende indkvarteringstakster forhøjedes og fremover kunne reguleres i takt med prisniveauet.

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt med 130 stemmer; 1 medlem (Rosing) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Alfred Gerholm (S), Holger Hansen (V), Marie Antoinette von Lowzow (KF), O. Mathiasen (SF), Jens Peter Jensen (RV) og Ejnar Bækgaard (U)