Loven er udformet som en almindelig hypotekforeningslov omfattende ikke blot købstadhypotekforeningerne, men også landhypotekforeningerne, som ikke — eller kun i begrænset omfang — var omfattet af lov nr. 108 af 7. april 1936 om købstadhypotekforeninger.
En væsentlig bestemmelse i loven er § 2, stk. 1, hvori udlånsadgangen for de ved lovens ikrafttræden bestående hypotekforeninger fastsættes således:
Byernes Hypotekforening: Faste ejendomme (dog ikke landbrugsejendomme) i hovedstadsområdet og købstæderne, Grundejernes Hypotekforening: Faste ejendomme (dog ikke landbrugsejendomme) i hovedstadsområdet,
Provinshypotekforeningen for Danmark: Faste ejendomme uden for hovedstadsområdet og købstæderne samt landbrugsejendomme i hovedstadsområdet og købstæderne.
Købstadhypotekforeningen (Jydsk Hypotekforening): Faste ejendomme (dog ikke landbrugsejendomme) i købstæderne uden for hovedstadsområdet,
Landhypotekforeningen for Danmark: Faste ejendomme uden for hovedstadsområdet og købstæderne samt landbrugsejendomme i hovedstadsområdet og købstæderne,
Ålborg Hypotekforening: Faste ejendomme (dog ikke landbrugsejendomme) i Ålborg og Hasseris kommuner.
Ved hovedstadsområdet forstås byudviklingsområdet for Københavnsegnen, således som dette til enhver tid er afgrænset i medfør af lovgivningen om regulering af bymæssige bebyggelser.
En hensigtsmæssig tilrettelæggelse af hypotekforeningsudlånet var et hovedproblem for det udvalg, som gjorde forarbejdet til lovrevisionen, jfr. udvalgsbetænkning nr. 328 af 20. februar 1963.
Om udvalgets synspunkter henvises til den i lovforslagets bemærkninger givne redegørelse, hvoraf endvidere den hidtidige opdeling i udlånsområder fremgår.
Udvalgsflertallets forslag gik ud på, at de hidtidige 8 hypotekforeninger burde sammenlægges til 4. 2 af disse skulle have Jylland som fælles udlånsområde, og de øvrige 2 skulle give lån på øerne.
Ved de forhandlinger, som efter den nævnte betænknings afgivelse førtes med de eksisterende hypotekforeninger og mellem foreningerne indbyrdes, opnåedes der — med en enkelt undtagelse — tilslutning til den ovenfor anførte afgrænsning af udlånsområderne. Forhandlingerne var ved lovforslagets fremsættelse endnu ikke afsluttet, og bestemmelsen fandt derfor sin endelige form ved et under folketingets behandling af boligministeren stillet ændringsforslag.
Hypotekforeningernes antal er herefter reduceret til 6, jfr. de nedenfor omtalte sammenlægninger, og afgrænsningen er i øvrigt foretaget således:
Byernes Hypotekforening er dannet ved sammenslutning af Københavns Hypotekforening og Østifternes Hypotekforening med det anførte udlånsområde.
Grundejernes Hypoteleforeninqs område er udvidet med et antal hovedstadskommuner.
Provinshypotekforeningen for Danmark er dannet ved sammenslutning af Østifternes Land-Hypotekforening og Husmandshypotek- foreningen.
Købstadhypotekforeningen (Jydsk Hypotekforening) har fået udvidet sit udlånsområde med købstæderne uden for Jylland.
Landhypotekforeningen for Danmark (tidligere Ny jydsk Land- Hypotekforening) har fået sit udlånsområde udvidet med landdistrikterne uden for Jylland.
Ålborg Hypotekforening er opretholdt med sit hidtidige udlånsområde.
Herefter er der i hvert af de 3 områder: hovedstadsområdet, købstæderne og landdistrikterne, udlånsadgang for 2 — men også kun for 2 — foreninger. Alle foreninger får normal udlånsadgang, idet Husmandshypotekforeningen med dens særlige begrænsninger er sammenlagt med en anden forening.
Lovens øvrige bestemmelser svarer i vid udstrækning til de hidtil gældende lovregler eller hidtidig praksis, som dog er aiourført, bl. a. på grundlag af de i årenes løb gennemførte ændringer i kreditforeningsloven af 1936.
I det følgende omtales alene enkelte ændringer af mere principiel interesse.
Ifølge § 2, stlc: 2, kan en regulering af grænserne for låneområderne, som de berørte foreninger er enige om, gennemføres med boligministerens godkendelse. Det er herved forudsat, at udvidelse af en forenings låneområde mod en anden forenings protest ikke kan gennemføres administrativt, men kun ved en lovændring.
Hypotekforeningerne har hidtil været afskåret fra at yde industrilån. § 20, stk. 3, giver de enkelte hypotekforeninger mulighed for i deres statutter at optage bestemmelser om at yde lån også i industrielle ejendomme.
I det oprindelige lovforslag — § 24, stk. 1 — var det foreslået at nedsætte den maksimale løbetid for hypotekforeningslånene fra 50 til 40 år. Det var under hensyn til udviklingen inden for byggeriet fundet naturligt at tilstræbe en noget hurtigere afvikling af prioritetsgælden, ligesom en forøgelse af opsparingen var tilsigtet. Det var hensigten at søge lignende begrænsninger gennemført for kreditforeningslån og for lån, som ydes af boliglovens finansieringsinstitutter.
For at imødekomme ønsker om en samlet overvejelse af løbetiden for de forskellige former for realkreditlån gennemførtes under folketingets behandling en ændring, hvorved den hidtidige maksimale løbetid for hypotekforeningslån på 50 år opretholdes.
I § 24, stk. 3, er det bestemt, at boligministeren kan forlange, at obligationsserier med nominelle rentesatser på mere end 5 pct. skal standses. Efter de hidtidige regler kunne ministeren ikke blot standse sådanne serier, men han skulle på forhånd give sit samtykke til, at der udstedtes højrentede obligationer. Bedømmelsen og afgørelsen af dette spørgsmål — som af boligministeren betegnedes som meget vanskeligt — er herefter overladt til de direkte interesserede parter.
Loven trådte i kraft den 1. juli 1964.
Boligministeren udtalte i sin fremsættelsestale sympati for de synspunkter, der var givet udtryk for af flertallet i det ovennævnte forberedende udvalg. Han havde gerne set, at rationaliseringsforslaget var ført endnu videre gennem en sammenlægning af hypotekforeningerne til 2 landsomfattende foreninger. Den afgrænsning, som alle foreningerne havde tilsluttet sig med undtagelse af Ny jydsk Land-Hypotekforening, betegnede ministeren som et rimeligt kompromis, der holdt vejen åben for en yderligere rationalisering.
De fleste af lovforslagets bestemmelser gav ikke anledning til særlig meningsudveksling under forhandlingerne i folketinget, idet de var af ajourførende og forenklende karakter. Der var stort set også tilslutning til en rationalisering af hypotekforeningernes virksomhed gennem sammenlægning og ændring af udlånsområderne, men delte meninger om, hvor stærkt rationaliseringen skulle fremskyndes. En til folketingsudvalget fra Ny jydslc Land-Hypotekforening rettet henvendelse, som tilsigtede at bevare status quo med hensyn til de i Jylland hjemmehørende hypotekforeningers udlånsadgang, gav anledning til nogen debat i folketinget. Det samme gjorde forslaget om at nedsætte den maksimale løbetid for hypotekforeningslån fra 50 til 40 år, et forslag, som — bortset fra det radikale venstre — ingen af partierne havde særlig sympati for. Forslaget bortfaldt som nævnt efter vedtagelsen af et i betænkningen stillet ændringsforslag.
I den af udvalget afgivne betænkning indstillede hele udvalget lovforslaget til vedtagelse med en række af boligministeren stillede ændringsforslag, som vedtoges ved 2. behandling.
Venstres medlemmer af udvalget udtalte i betænkningen følgende:
„ Venstres medlemmer af udvalget, der i øvrigt kan tilslutte sig lovforslaget, kan gå ind for de af Ny jydsk Land-Hypotekforening over for udvalget fremførte ønsker om i Jylland at bevare status quo med hensyn til de her hjemmehørende hypotekforeningers udlånsadgang, således at den nævnte forening fortsat udelukkende har Jylland som udlånsområde, medens tilsvarende Østifternes Land-Hypotekforenings og Husmandshypotekforeningen for Danmarks område efter sammenslutningen begrænses til østifterne og Husmandshypotekforeningens reducerede låneområde i Jylland.
Da en sådan ændring formentlig ville forudsætte fornyede forhandlinger mellem de interesserede parter, har venstres medlemmer afstået fra at stille ændringsforslag herom og vil i øvrigt nærmere redegøre for sin stilling ved lovforslagets 2. behandling."
Socialistisk folkepartis medlem af udvalget kunne, efter at forslaget om nedsættelse af løbetiden var trukket tilbage, give tilslutning til lovforslaget.
Unden for betænkningen stillede de uafhængige ændringsforslag, som gik ud på at imødekomme de af Ny jydsk Land-Hypotekforening fremsatte ønsker. Ændringsforslagene forkastedes.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 135 stemmer mod 6 (Uafh).