Loven svarer ganske til et i det foregående folketingsår fremsat lovforslag. Der henvises herom til omtalen i årbog 1962-63, side 399 ff. Lovforslaget henvistes i 1962-63 til et udvalg, der ikke nåede at afgive betænkning inden samlingens slutning.

Loven har følgende ordlyd:

Socialministeren bemyndiges til indtil 1. april 1968 som lån af statskassen at stille 15 mill. kr., med tillæg af løn- og prisstigninger efter oktober 1962, til rådighed for bestyrelsen for statens åndssvageforsorg til påbegyndelse af en udvidelse og ombygning af institutionerne ved forsorgscentret for Sydøstjylland m. v. (Brejning).

Baggrunden for loven er, at forholdene på centralinstitutionen i Brejning er af en sådan karakter, at forbedring af de bygningsmæssige forhold må anses for stærkt påkrævet. Bestyrelsen for statens åndssvageforsorg har på grundlag af planlægningsudvalgets betænkning foreslået nybygninger og ombygninger ved centralinstitutionen til et samlet beløb af ca. 50 mill. kr. strækkende sig over en byggeperiode på 10 år. At loven er begrænset til en bevilling på 15 mill.kr., skyldes, at de stramme rammer for den offentlige byggevirksomhed kun giver mulighed for en påbegyndelse af de mest påtrængende byggearbejder.

Loven må i øvrigt ses om et led i den udbygning af åndssvageforsorgen, som er tilsigtet med loven af 5. juni 1959 om forsorgen for åndssvage og andre svagt begavede.

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle sider.

I den af udvalget afgivne betænkning siges bl. a.:

„Den udvikling, der i disse år sker med uventet stor hast inden for forsorgsarbejdet, synes allerede nu at vise, at det i et vist omfang bliver nødvendigt at få et ikke ubetydeligt antal små institutioner, dog stadig væk med centrale modtage- og behandlingsinstitutioner som midtpunkt. Den påbegyndte betydelige udbygning af den eksterne forsorg med etablering af børnehaver, eksternatskoler, beskæftigelsesskoler, beskyttede virksomheder m. v. og det moderne industrisamfunds større arbejdsmuligheder for de åndssvage, parret med den stadig større forståelse i befolkningen af åndssvageforsorgens arbejde, muliggør en større integrering af de åndssvage i samfundet, således at der dels må forventes et mindre behov for egentlige opholdspladser på institution, dels kan regnes med større mulighed for at indpasse mindre institutioner i det lokale områdes almindelige samfundsliv.

Der er i udvalget enighed om, at lovforslaget, hvori søges hjemmel til afholdelse af 15 mill. kr. til etablering af en behandlingsafdeling og 240 pladser i nye tidssvarende afdelinger, intet foregriber i denne udvikling, idet behovet for disse bygninger såvel nu som i fremtiden er uafviseligt."

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling uændret og enstemmigt.