Ved loven foretoges nogle mindre ændringer i lov nr. 95 af 29. marts 1957 om bestyrelsen af de offentlige veje. Loven var foranlediget af den samtidig vedtagne lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

I vejbestyrelseslovens § 28, stk. 4, bestemtes det tidligere som almindelig regel, at en erstatningssøgende selv måtte afholde de med en overtaksationsforretning forbundne omkostninger, hvis han ikke fik erstatningen forhøjet ved overtaksationen. I ganske særlige tilfælde kunne han dog alligevel fritages herfor. I den nye lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom er det bestemt, at ethvert erstatningsspørgsmål skal kunne undergives to administrative kommissionsprøvelser, og at den erstatningssøgende ikke i noget tilfælde skal kunne komme til at bidrage til dækning af udgifterne ved kommissionernes virksomhed.

Ved ændringsloven ophæves vej bestyrelseslovens § 28, stk. 4, og der er således på dette punkt tilvejebragt overensstemmelse mellem de 2 loves regler.

Ændringsloven indeholder tillige enkelte redaktionelle ændringer, der er en direkte følge af, at lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom nu har afløst forordning af 5. marts 1845 om grundafståelser m. m. i anledning af jernbaneanlæg.

Loven er i overensstemmelse med ekspropriationskommissionens indstilling i kommissionens betænkning af 1963, se ovenfor. I sin fremsættelsestale oplyste ministeren for offentlige arbejder, at kommissionen endnu ikke har foretaget nogen almindelig gennemgang af vej bestyrelseslo ven, men dog har foreslået, at der i vejbestyrelsesloven straks foretages ændring af § 28, stk. 4.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Efter udvalgsbehandling sammen med dette lovforslag vedtoges det uændrede lovforslag ved 3. behandling enstemmigt.