Som ordfører for forespørgerne gjorde Lembourn (KF) gældende, at det var „helt afgørende, at man fremover sætter meget stærkt ind på at opbygge et selvstændigt u-landskorps under styrelsen for teknisk samarbejde med u-landene, og at man bag ved dette u-landskorps skaber et repræsentantskab, hvor samtlige interesserede ungdomsorganisationer kan være med sammen med Mellemfolkeligt Samvirke, som jo hidtil har båret langt den væsentligste del af u-landsarbejdet. For at få tilstrækkelig mange gjort interesserede og for at nå frem til det, som OECDs generalsekretær i et foredrag her i landet for nylig talte om: en u-landsværnepligt, det vil sige en pligt for alle unge til at give mindst 2 år af deres liv i u-landsarbejdet, tror jeg, det er nødvendigt, at alle ungdomsorganisationer er med i det, så den kontaktflade, der skal til, kan blive så bred som muligt. Jeg tror også, det er nødvendigt, at et sådant u-landskorps har sin egen organisation, og at de unge selv er med i administrationsapparatet, således at nogle af dem efter at have været ude træder ind i administrationen og arbejder der en periode, tilfører den nye ideer og bestandig forandrer den i overensstemmelse med den vældige hast, der er i forandringerne i u-landene, og så atter forlader den, så den bevarer sin åndelige smidighed og sin vitalitet."

Efter ordførerens opfattelse ville det være af stor værdi, om man fik et samarbejde i stand med Norge og Sverige på dette felt.

Hvis opgaven kunne løses på nordisk basis, ville der være mulighed for en mere effektiv indsats, end landene hver for sig kan gøre.

Udenrigsministeren var enig med forespørgerne om betydningen af det problem, man står over for, og om nødvendigheden af at gøre en øget indsats på u-landsområdet, hvad han selv ved tidligere lejligheder havde peget på. Ministeren var derimod ikke enig med forespørgerne om „vægten af de forskellige ingredienser, hvoraf u-landshjælpen skal bestå. Man burde i virkeligheden for at kunne få en rigtig drøftelse af dette tage de forskellige sider af vort u-landsarbejde op". Angående det selvstændige u-landskorps, som forespørgerne slog til lyd for, udtalte ministeren:

„Ja men vi har allerede et selvstændigt dansk u-landskorps; det er oprettet af en organisation under Dansk Ungdoms U-landshjælp, og det administreres af Mellemfolkeligt Samvirke. Dette u-landskorps har efter vor opfattelse virket godt. Det søger nu en bredere rekrutteringsmulighed, og jeg tror, det vil være det rigtige at få skabt en sådan bredere rekrutteringsmulighed. Derfor tror jeg ikke, det kan være hensigtsmæssigt at prøve at opbygge et nyt korps, der vil virke konkurrerende med det eksisterende — og begge skal jo leve af statsmidler. I stedet bør vi bygge på det eksisterendes grundlag og søge at forbedre og udvide dette korps, så vidt vi nu har magt og evne til det."

Under den efterfølgende debat deltog foruden de nævnte følgende medlemmer: Nina Andersen (S), Per Federspiel (V), Else-Merete Ross (RV), Morten Lange (SF), Bækgaard (Uafh) og Diderichsen (uden for partierne).