Loven indeholder reglerne om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten for skatteåret 1965-66. Reglerne svarer til dem, der var gældende for skatteåret 1964-65 i henhold til udskrivningsloven for skatteåret 1964-65, lov nr. 83 af 20. marts 1964 (årbog 1963-64, side 113).
Der er dog sket den ændring, at afrunding af skalaindkomsten inden skattens beregning sker nedad til nærmeste med 100 delelige kronebeløb og ikke som hidtil til det nærmeste med 50 delelige kronebeløb.
Endvidere er satserne for børnetilskud forhøjet med 150 kr. pr. barn, således at de udgør for 1 barn 630 kr., for 2 børn 1.260 kr., for 3 børn 1.890 kr., for 4 børn 2.520 kr. og for hvert barn ud over 4 børn 680 kr.
For personer, der ikke er sambeskattet med en ægtefælle, forhøjes børnetilskuddet med 350 kr. pr. barn (hidtil 300 kr.).
Endelig er kommunernes vederlag for opkrævning af personskatterne til staten samt invalide- og folkepensionsbidrag forhøjet fra 14 til 17 kr. pr. skatteyder.
Det fremsatte lovforslag afveg navnlig fra det vedtagne derved, at den foreslåede forhøjelse af børnetilskuddene androg 100 kr. pr. barn, samt ved at der i et særligt kapitel var indsat bestemmelser om et persontilskud til skatteydere med skalaindkomster på 16.000 kr. og derunder. Persontilskuddene skulle andrage 120 kr. for forsørgere og 60 kr. for ikke-forsørgere, når skalaindkomsten ikke nåede op over 15.000 kr., og halvt så meget, når skalaindkomsten var over 15.000 kr., men ikke over 16.000 kr. Persontilskuddene skulle udbetales efter tilsvarende regler som børnetilskuddene, d. v. s. at de så vidt muligt skulle modregnes i skatten og kun skulle udbetales kontant i det omfang, de oversteg den pålignede skat.
Formålet med de foreslåede forhøjelser af børnetilskuddene samt med persontilskuddet var først og fremmest at give familier med børn og personer med begrænset skatteevne en vis kompensation for den stigning i leveomkostningerne, som skyldtes de samtidig fremsatte forslag om øgede forbrugsafgifter på varer og ydelser, der indgår i det daglige forbrug. Tilskudsbestemmelserne var dog udformet således, at familier med lave indtægter og hjemmeværende børn gennem persontilskuddet og forhøjelsen af børnetilskuddet ville modtage et tilskudsbeløb, der i almindelighed oversteg stigningen i forbrugsbeskatningen.
Efter 1. behandling, som foretoges sammen med 1. behandling af lovforslagene om skatte- og afgiftsforhøjelser, henvistes lovforslaget til det udvalg, der var nedsat angående det i november fremsatte udskrivningslovforslag.
I udvalgsbetænkningen stillede finansministeren ændringsforslag om forhøjelse af kommunernes opkrævningsvederlag, om yderligere forhøjelse af børnetilskuddene samt om, at afsnittet om persontilskud skulle udgå. I betænkningen udtaltes, at ændringsforslagene vedrørende børnetilskud og persontilskud byggede på den forudsætning, at der fra 1. januar 1966 kan gennemføres en merværdiafgift på 10 pct. Gennem den foreslåede forhøjelse af børnetilskuddet tilsigtedes for familier med børn en kompensation for den øgede afgiftsbelastning fra 1. januar 1966.
Ændringsforslaget om at udtage bestemmelserne om persontilskud fra lovforslaget skulle ses i forbindelse med, at det var hensigten at foreslå en forhøjelse på ca. 2 pct. af folke- og invalidepensioner m. v. med virkning fra 1. april 1965 og en yderligere forhøjelse på 4 pct. med virkning fra 1. januar 1966.
Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) kunne tilslutte sig de af finansministeren stillede ændringsforslag og indstillede lovforslaget til vedtagelse med disse ændringer.
Et andet mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) havde ikke kunnet tage stilling til ændringsforslaget vedrørende børnetilskuddene, der var tænkt som en kompensation for afgiftsforhøjelser, som regeringen agtede at gennemføre, men som mindretallet ikke ved betænkningens afgivelse var gjort bekendt med.
Mindretallet kunne stemme for de øvrige af finansministeren stillede ændringsforslag, men ikke medvirke til lovforslagets vedtagelse.
Et tredje mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget) kunne tilslutte sig de af finansministeren stillede ændringsforslag og lovforslaget som helhed, men kunne ikke dele ministerens begrundelser.
Et fjerde mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) kunne i det væsentlige tiltræde lovforslaget, men mente, at der måtte sikres en rimelig social kompensation for stigningerne i forbrugsafgifterne, og at denne bedst kunne ydes gennem en mærkbar forhøjelse af børnetilskuddene. Den af finansministeren foreslåede forhøjelse forekom for beskeden, hvorfor der stilledes ændringsforslag om en yderligere forhøjelse på 50 kr. pr. barn. Mindretallet ønskede i øvrigt ordningen med børnetilskud, som er en social foranstaltning, fjernet fra skattelovgivningen, så at børnetilskuddene ikke modregnes i skat, men udbetales direkte til forsørgerne.
Ved 2. behandling vedtoges de af finansministeren stillede ændringsforslag, mens det af det fjerde mindretal stillede ændringsforslag forkastedes.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 99 stemmer, idet 80 medlemmer (V, KF, Uafh og 2 grønlandske medlemmer samt Westerby [u.p.]) undlod at stemme.