Loven, der afløser lov nr. 272 af 14. juni 1951 om handelshøjskoler, tilsigter i første række gennem en principiel revision af de hidtil gældende bestemmelser at ajourføre lovgrundlaget for handelshøjskolernes virksomhed i overensstemmelse med den udvikling, der har fundet sted inden for dette uddannelsesområde i tiden siden 1951.
Kapitel 1 omhandler handelshøjskoler.
§ 1 fastslår, at handelshøjskolerne i København og Århus nu har status som højere læreanstalter. Det bestemmes endvidere, at de nævnte handelshøjskoler skal være selvejende institutioner.
At de to handelshøjskoler nu gøres til højere læreanstalter, er en følge af den stedfundne udvikling på såvel det undervisningsmæssige som det forskningsmæssige område, som har medført, at de gradvis er blevet inddraget i samarbejdet mellem universitetet og de højere læreanstalter her i landet.
Mens handelshøjskolen i Århus også hidtil har været en selvejende institution, vil bestemmelsen medføre, at handelshøjskolen i København, der hidtil har været ejet og drevet af Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse, udskilles som en selvstændig, selvejende institution.
Ifølge § 3 kan der ved kgl. anordning gives en handelshøjskole ret til at tildele den erhvervsøkonomiske og den erhvervssproglige doktorgrad.
En handelshøjskoles organer er ifølge § 4 et styrelsesråd, et undervisningsråd og et rektorembede.
Ud fra ønsket om på den ene side at placere ansvaret for forsknings- og undervisningsarbejdet hos højskolens akademiske organer og på den anden side at bevare et snævert samarbejde med erhvervslivet er der herved gennemført en principiel kompetencefordeling mellem styrelsesrådet, repræsenterende erhvervslivet, og undervisningsrådet, repræsenterende professorer og studieledere. Styrelsesrådet skal således forvalte de handelshøjskolen betroede midler og i det hele følge højskolens virksomhed og udvikling, mens undervisningsrådet har ansvaret for den på højskolen stedfindende undervisningsvirksomhed og andre akademiske forhold på skolen.
Under behandlingen indsattes i § 4 en bestemmelse, hvorefter de studerende ved handelshøjskolen repræsenteres af de studerendes råd.
Ifølge § 5 udnævnes rektor af kongen for et tidsrum på højst 5 år efter indstilling af handelshøjskolens undervisningsråd. Indstillingen skal være tiltrådt af styrelsesrådet. Rektor skal være professor ved handelshøjskolen.
Til prorektor vælger undervisningsrådet én af handelshøjskolens professorer for en 2-årig periode.
Kapitel 2 omhandler handelshøjskoleafdelinger.
Loven muliggør opretholdelse af de eksisterende handelshøjskoleafdelinger samt oprettelse af nye.
For at skabe så stor sikkerhed som muligt for den undervisningsmæssige kvalitet ved disse handelshøj skoleafdelinger er der imidlertid — i § 7, stk. 2 — opstillet en række betingelser for deres godkendelse. Der skal således være tilstrækkeligt behov for en sådan undervisning, institutionen skal disponere over studieledere og lærerkræfter med de fornødne kvalifikationer, og den enkelte handelshøjskoleafdeling skal tilrettelægge sin undervisning i overensstemmelse med undervisningsplaner, godkendt af en af de to handelshøjskoler. Der forudsættes herved et nært samarbejde mellem den pågældende handelshøjskoleafdeling og vedkommende handelshøjskole.
Også for disse handelshøjskoleafdelinger er det bestemt, at de skal være selvejende institutioner.
Kapitel 3. Almindelige bestemmelser.
Ifølge § 9 afholdes udgifterne til driften af handelshøjskolerne og handelshøjskoleafdelingerne fuldt ud af statskassen.
Statskassen kan endvidere yde handelshøjskoler rente- og afdragsfrie lån til opførelse, ombygning eller køb af bygninger samt tilskud til indretning af lejede lokaler.
Udstyr o. lign. til brug for handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger stilles til rådighed af staten.
Ved disse bestemmelser bringes det økonomiske grundlag for handelshøjskolerne på linje med, hvad der gælder for teknika og den videregående undervisning på erhvervsskoler, der er organiseret som selvejende institutioner.
Loven er i øvrigt i vidt omfang udformet som en rammelov, der henskyder fastsættelsen af en række nærmere bestemmelser til undervisningsministeren. Herom henvises til lovforslagets bemærkninger og de som bilag hertil optrykte udkast til kgl. anordninger.
Loven trådte — ifølge 9 13 — i kraft den 1. august 1965.
Den gælder — ifølge 914 — ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslaget fik en velvillig behandling i folketinget, idet det mødte tilslutning fra alle partier.
Det erkendtes fra alle sider, at det var nødvendigt at søge også handelshøjskoleuddannelsen indpasset i hele uddannelsessystemet, således som udviklingen havde formet sig.
En række enkeltheder i forbindelse med lovforslaget ønskedes dog nærmere drøftet i et udvalg.
Med en mindre ændring, som er omtalt i det foregående, vedtoges lovforslaget enstemmigt ved 3. behandling.