Luk

Luk
Luk

Luk

L 158 Forslag til lov om ændring i lov om hypotekforeninger.

(Hypotekforeningernes lånegrænse).

Af: Boligminister Kaj Andresen (S)
Samling: 1964-65
Status: Bortfaldet
I hypotekforeningslovens § 20, stk. 1, er det fastsat, at et lån med tillæg af foranstående behæftelser ikke må overstige 3/4 af den vurdering, der er lagt til grund for lånet.

Lovforslaget gik ud på at nedsætte denne grænse med 5 pct. til 70 pct.

Lovforslaget fremsattes samtidig med og var en konsekvens af det nævnte forslag til lov om ændringer i lov om boligbyggeri, som i sin oprindelige form indeholdt forslag til tilsvarende nedsættelser af de i loven fastsatte lånegrænser.

Disse bestemmelser udgik imidlertid under lovforslagets behandling, og der var herefter ikke grundlag for gennemførelse af nærværende lovforslag. Det omfattedes derfor ikke af udvalgets betænkning.
Partiernes ordførere
Axel Ivan Pedersen (S), Finn Poulsen (V), Aage Hastrup (KF), Kai Moltke (SF), Else-Merete Ross (RV), Johan Asmussen (U) og I. A. Rimstad (U)