Lovforslaget var udarbejdet af næringslovskommissionen (se ovenfor under nr. 26) til afløsning af den gældende næringslovs §§ 78-80.
Dispachørens opgave er at foretage havariberegninger og udfærdige en dispache, d. v. s. opgørelse, hvorved tab, skade og omkostninger, der skyldes groshavari, fordeles på skib, ladning og fragt. Den største del af arbejdet består i beregning af assuranceerstatning i søforsikring, jfr. herved § 83 i Dansk Søforsikrings Konvention af 2. april 1934.
Der er her i landet for tiden kun 6 dispachører. Når man alligevel har fundet det rigtigst at optage reglerne for deres beskikkelse og virksomhed i en særlig lov, skyldes det, at disse regler ikke på naturlig måde ville kunne indpasses i en næringslov af karakter som det herom fremsatte lovforslag.
Dispachørerhvervets særlige karakter i forbindelse med, at det kun kan beskæftige få personer, er begrundelsen for, at det i nærværende lovforslags § 10 er bestemt, at dispachører ikke kan afslå at udføre forretninger, der efter lov og sædvane hører under dispachørhvervet. Tilsvarende bestemmelser har tidligere været fastsat administrativt i en bekendtgørelse af 31. august 1935 om statsautoriserede dispachørers virksomhed, pligter og ansvar.
Om lovforslaget gælder i det hele taget, at dets bestemmelser hovedsagelig svarer til de hidtil gældende næringsretlige bestemmelser for dispachører, idet forslaget dog i lighed med det samtidig fremsatte revisorlovforslag (jfr. ovenfor under nr. 29) og den for nylig gennemførte landinspektørlov indeholder særlige bestemmelser om administrativ frakendelse af beskikkelse for en tid fra 1-5 år eller indtil videre. Særligt under hensyn til dispachørernes ansvarsfulde hverv og til den myndighedsudøvelse, der i søloven er tillagt disse, har man fundet det rigtigt med en sådan disciplinær bestemmelse, som kan finde anvendelse, hvis vedkommende dispachør har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed og de udviste forhold giver grund til at antage, at han ikke fremtidig vil udøve virksomheden på forsvarlig måde.
Yderligere skal bemærkes, at de tilsvarende forslag vedrørende revisorer, mæglere, ejendomsmæglere og translatører giver de personer, der opfylder betingelserne herfor, ret til at blive beskikket af handelsministeren, men at det af næringslovskommissionens betænkning fremgår, at dispachørkommissionen havde foreslået, at dispachører ligesom i Norge og Sverige og ligesom her i landet før den nuværende næringslov skulle udnævnes af kongen. Det er i denne henseende fremhævet, at det har en ikke ringe betydning i forhold til udlandet, at danske dispachører kan benytte betegnelsen „Royal Danish Average Adjuster". Man mener, at dette vil gøre det lettere for redere og assurandører at få udenlandske parters tilladelse til opgørelse af dispacher her i landet, og at det ville kunne hjælpe til at få her udstedte dispacher anerkendt i udlandet.
Dette ønske har man dog ikke ment at kunne imødekomme, da det ud fra principielle synspunkter vedrørende forvaltningsretlig kompetence synes mindre heldigt, at dispachører beskikkes af kongen. De synspunkter, der fremføres til støtte for kongelig udnævnelse, ville antagelig med samme vægt kunne fremføres af andre erhvervsgrupper, og derfor har man også af hensyn til konsekvenserne fundet det betænkeligt at give dispachørerne en særstilling i udnævnelsesmæssig henseende.
Lovforslaget behandledes i folketinget i forbindelse med en række andre næringsretlige lovforslag og blev sammen med disse henvist til et udvalg. Dette gjorde i folketinget et forberedende arbejde, som der vil kunne bygges videre på, efter at lovforslaget er blevet genfremsat i 1965-66.