I lov nr. 81 af 16. marts 1963 om indseende med priser (årbog 1962-63, side 286) blev optaget en bestemmelse om, at forslag til revision af loven skulle fremsættes for folketinget inden 1. april 1965, en bestemmelse, der må ses i forbindelse med, at lovens § 2, stk. 3, er knyttet til lov nr. 69 af 13. marts 1963 om forlængelse af kollektive overenskomster.

I overensstemmelse hermed fremsattes nærværende lovforslag, der i hovedsagen svarede til 1963-loven, men dog på enkelte punkter afveg fra denne.

Særlig skal nævnes, at det i § 3, stk. 2, var foreslået at give monopoltilsynet hjemmel til ligesom ved skiltning med pris også ved annoncering at påbyde, at prisangivelsen ved salg af varer, for hvilke købesummen betales i afdrag, skal omfatte kontantprisen og den fulde afbetalingspris med angivelse af afbetalingsvilkårene (mindste udbetaling, rater og betalingsterminer).

Af handelsministerens fremsættelsestale anføres:

„Lovgivningen om indseende med priser går tilbage til 1956.

Den blev ved lovforslag af 4. oktober 1962 optaget til revision og fik sin nuværende udformning som en del af helhedsløsningen i 1963.

Efter lovens § 7, stk. 2, skal forslag til revision fremsættes for folketinget inden 1. april 1965.

Denne revisionsbestemmelse må ses på baggrund af, at loven om indseende med priser i § 2, stk. 3, bestemmer, at der, medmindre særlige forhold gør sig gældende, ikke i de af monopoltilsynet i henhold til loven fastsatte priser vil kunne indregnes lønomkostninger med større beløb end de den 25. februar 1963 gældende lønninger med tillæg af dyrtidsreguleringer pr. 1. marts 1963 og de i lov af 13. marts 1963 om forlængelse af kollektive overenskomster tilladte forhøjelser.

Denne begrænsning i adgangen til at indregne lønstigninger i priserne kom også til at gælde på de monopolprisbestemte områder, idet indseendeloven fastslår, at denne lovs regler for fastsættelse af priser og avancer finder tilsvarende anvendelse ved monopoltilsynets fastsættelse og godkendelse af priser i henhold til monopolloven.

Disse særlige bestemmelser for monopoltilsynets fastsættelse og godkendelse af priser vil ved bortfaldet af loven af 13. marts 1963 være uanvendelige. I stedet foreslås det, at monopollovens regler herom i fuld udstrækning kommer til anvendelse i loven om indseende med priser. Dette indebærer ikke, at enhver løn- og omkostningsstigning skal kunne kræves godkendt af monopoltilsynet. Der må som hidtil tages hensyn til, at effektivitetsforbedringer medfører besparelser i produktionen og forhandlingen af varerne.

De øvrige bestemmelser i lov om indseende med priser foreslås med visse ændringer og tilføjelser opretholdt."

Om den foreslåede nye bestemmelse vedrørende afbetalingssalg udtalte ministeren:

„Bestemmelsen tager sigte på, at det kan være påkrævet, at der gives sådanne regler i forbindelse med fastsættelse af bestemmelser om prisskiltning. Når det drejer sig om sådanne afbetalingssalg, hvor jeg har forstået, at der — også inden for erhvervslivet — er bred tilslutning til gennemførelse af en sanering af skiltningen med af betalingsvilkårene, finder jeg det nødvendigt, at reglerne herom følges op af bestemmelser om prisangivelsen ved annoncering. Det er derimod ikke meningen hermed, at monopoltilsynet i almindelighed skal kunne blande sig i prisannonceringen."

Ved lovforslagets 1. behandling anbefaledes det til gennemførelse af Viola Nørløv (S). Baunsgaard (RV) og Aksel Larsen (SF) så også med velvilje på det, selv om der var punkter, hvor sidstnævnte ikke anså de foreslåede bestemmelser for fuldtud fyldestgørende. De øvrige ordførere, der havde stemt imod 1963-loven, ønskede derimod, at den skulle bortfalde.

Jens Peter Jensen (Sorø amt) tog således afstand fra lovforslaget som helhed, selv om han havde en vis sympati for den foreslåede bestemmelse om afbetalingssalg ud fra den betragtning, at hans parti gerne ville medvirke til at fremme oplysning til forbrugerne om, hvor dyre afbetalingskøb er. „Vi mener, at sådanne oplysninger kan virke opsparingsfremmende, fordi adskillige måske vil udsætte et forbrug, indtil de har råd til at købe og betale kontant. Der ligger altså en fornuftig tankegang bag den højtærede ministers forslag på dette område.

Dette forslag eller disse tanker kan imidlertid udmærket nyde fremme, selv om loven om indseende med priser falder bort. Vi kan i udvalget overveje, om ikke dette forslag kan indføjes i monopolloven eller i loven om køb på afbetaling eller måske et helt tredje sted. Det er jo kun et spørgsmål om teknik eller om god vilje." Tilsvarende synspunkter gjordes gældende af Knud Thomsen (KF), der mente, at konkurrencen inden for detailhandelen stort set var effektiv og selvregulerende. Fra hans partis side måtte man „tage klar afstand fra enhver bemyndigelse til at etablere prisstop, maksimalpriser og maksimalavancer, og jeg vil stille det spørgsmål, om et prisstop, så længe en undersøgelse foregår, i og for sig ikke er inderlig overflødigt. Prisstop, maksimalpriser og maksimalavancer er midler, der både kan og sikkert også bør tages i brug, når økonomiske ulykker kommer til os udefra, uden at vi er i stand til at afværge dem, men det er ikke midler, der skal bruges over for erhvervslivet under normale forhold."

Rimstad (Uafh) var ligeledes betænkelig ved opretholdelse af prisloven og tog — i modsætning til venstres og det konservative folkepartis ordfører — afstand fra ændringen vedrørende afbetalingssalg. Det kunne efter hans opfattelse ikke være rigtigt i så høj grad at optræde som barnepige for befolkningen.

Det udvalg, som lovforslaget henvistes til, afgav ikke betænkning.