Ved loven stilles i overensstemmelse med reglerne i lov om opførelse af arbejderboliger på landet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 223 af 25. maj 1960 (jfr. årbog 1963-64, side 184), de fornødne midler til rådighed for finansåret 1965-66 til gennemførelse af den i den nævnte lov omhandlede udlånsvirksomhed m. v.

Uanset et stærkt voksende antal ansøgninger og uanset de forhøjede lånesatser er på grund af statens samlede finansielle situation rådighedsbeløbene i lovens § 1 ansat til samme beløb som i den tidligere udlånslov.

Derimod er der under hensyn til den skete stigning i jordpriserne og byggeomkostningerne ved loven foretaget en forhøjelse af de enkelte lånesatser. Således er lånesatsen til køb af byggegrund, 2.500 kr., i særlige tilfælde 3.500 kr., forhøjet til 3.000 kr., i særlige tilfælde 4.000 kr., og den almindelige lånesats til opførelse af bygninger, 38.000 kr., er forhøjet til 41.000 kr.

I lovforslaget var det foreslået, at rentesatserne skulle overføres uforandret fra den tidligere udlånslov. Dette ændredes imidlertid efter folketingets udvalgsbehandling af lovforslaget, idet landbrugsministeren i udvalgets betænkning stillede forslag om, at rentesatsen for lån efter loven forhøiedes fra 2 pct. halvårlig til 3 pct. halvårlig. Samtidig foresloges de hertil svarende forhøjelser af de i lovforslaget anførte amortisationsprocenter. Endelig foresloges det, at renten af lån til arbejderboliger, opført for landmandens regning i henhold til tidligere udlånslove, ved ejerskifte skal forhøjes til 3 pct. halvårlig, Ministerens ændringsforslag vedtoges ved 2. behandling uden afstemning.

Lovens øvrige bestemmelser svarer til bestemmelserne i den tidligere udlånslov.

Lovforslaget blev ved 1. behandling i folketinget med enkelte forbehold anbefalet af ordførerne for socialdemokratiet, venstre, det radikale venstre og socialistisk folkeparti. Peter Larsen (V) mente dog, at det kunne være rimeligt, om man i udvalget overvejede en forhøjelse af rentesatsen. I øvrigt var det et spørgsmål, om man ikke burde komme ind på en ordning med privat prioritering i disse boliger forud for statslånet. Så ville flere kunne få fordelene ved de billige statslån. Juul Madsen (KF) fandt, at denne lovgivning var ude af takt med udviklingen. Begunstigelsen til en enkelt gruppe var blevet for stor. Han kunne ønske, at rådighedsbeløbet for lån af statskassen fordeltes på en sådan måde, at der blev flere penge til rådighed til opførelse af boliger for landmandens regning. Med hensyn til rentefoden og spørgsmålet om optagelse af en privat prioritet forud for statslånet udtalte han sig på linje med Peter Larsen. Svend Haugaard (RV) beklagede, at der ikke var foreslået en forøgelse af rådighedsbeløbet svarende til stigningen i satserne for de enkelte lån. Han havde bemærket, at der var stor forskel på byggeomkostningerne i de forskellige egne af landet, og han foreslog, at der i loven skabtes større mulighed for at tage hensyn hertil ved fastsættelsen af lånebeløbene. Også Morten Lange (SF) ønskede, at man i udvalget overvejede en forøgelse af rådighedsbeløbene. Han beskæftigede sig i øvrigt med spørgsmålet om boligernes placering og mente, at der ikke altid var taget tilstrækkeligt hensyn til, at boligerne blev placeret så hensigtsmæssigt som muligt. Erik Østergaard (Uafh) henviste til, at landbrugets vanskeligheder ved at fremskaffe arbejdskraft var blevet væsentligt større, hvorfor en lovgivning som den omhandlede kunne have sin berettigelse. Det var dog en betingelse, at der i lovforslaget foretoges ændringer, som sikrede, at rentebegunstigelsen bortfaldt for landarbejdere, der skiftede erhverv.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, i hvis betænkning der af et mindretal, bestående af venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget, stilledes forslag om, at der inden for rådighedsbeløbet for lån af statskassen overførtes 1 mill. kr. fra lån i henhold til arbejderboliglovens kap. IV, boliger for arbejderens regning, til lån i henhold til lovens kap. VI, boliger for landmandens regning. Udvalgets betænkning indeholdt i øvrigt bl. a. følgende bemærkninger:

„Der ér i udvalget enighed om, at det henstilles til landbrugsministeren, at kvalifikationskravet om nødvendigt frafaldes ved ejerskifte af arbejderboliger, hvortil lån er ydet i henhold til lov om opførelse af arbejderboliger på landet, kap. IV, såfremt ejendommen handles mellem forældre og børn. Det bør dog være en forudsætning for gennemførelsen af sådanne handler, at ejerskiftet samtidig medfører en forhøjelse af renten.

.......

Flertallet (socialdemokratiets og det radikale venstres og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til gennemførelsen af det af mindretallet stillede ændringsforslag, men indstiller ændringsforslaget til forkastelse. Flertallet henstiller til ministeren at tage under overvejelse at søge lånesummen til opførelse af arbejderboliger for landmandens regning forøget med 1 mill. kr. i forbindelse med gennemførelsen af udlånsloven for finansåret 1966-67."

Efter at mindretallets ændringsforslag var forkastet ved lovforslagets 2. behandling, vedtoges lovforslaget med de ovenfor omtalte af landbrugsministeren foreslåede ændringer vedrørende lånenes forrentning ved 3. behandling enstemmigt med 93 stemmer, mens 35 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.