Loven træder med virkning fra 1. juli 1965 i stedet for den hidtil gældende lov nr. 150 af 11. maj 1954 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer.

Af fiskerikommissionen af 27. juni 1961 blev nedsat en underkommission angående afsætningsforhold og propaganda samt kvalitetsproblemer, og nærværende lov fremtræder som et resultat af underkommissionens arbejde med henblik på en revision af den gældende kvalitetslov og — bortset fra visse ændringer væsentligst af systematisk og redaktionel art — i den skikkelse, hvori den er tiltrådt af fiskerikommissionen.

Ved udformningen af loven er der i første række tilstræbt en ajourføring af de bestemmelser og definitioner i den gældende kvalitetslov, der som følge af udviklingen inden for teknik og metodik var blevet utidssvarende, men tillige har man søgt at bringe bestemmelserne i overensstemmelse med den øvrige lovgivning på de punkter, hvor denne har tangeret kvalitetslovens område.

Herudover har principielle overvejelser ført til, at man har ment at burde udskille sådant lovstof, som det på grundlag af erfaringerne under den hidtil gældende lov har vist sig uhensigtsmæssigt at lovgive om. Der tænkes herved især på, sådanne detaljerede bestemmelser, som det med ret korte mellemrum vil være nødvendigt at ændre i takt med udviklingen inden for fiskeriet, handelen og produktionen, og hvor derfor en bemyndigelse for ministeren til administrativt at udfærdige de fornødne detailbestemmelser må foretrækkes.

I overensstemmelse hermed har man i forhold til den hidtil gældende lov udskilt de mere detaljerede bestemmelser om fiskens behandling om bord og i land, transport, lokaleindretning samt bestemmelser om fiskevarers emballering og mærkning. Derimod har man bibeholdt og udbygget 1954-lovens bestemmelser af mere generel karakter. Ved indplaceringen af de nye bestemmelser i loven er følgende systematik benyttet:

Kapitel 1. Lovens område.

Kapitel 2. Kvalitetskrav m. v.

A. Fisk og fiskevarer af dårlig beskaffenhed.

B. Klageadgang.

C. Udbydelse til salg af fisk og fiskevarer.

D. Tilsætningsstoffer.

E. Opbevaring og transport af fisk og fiskevarer.

F. Lokaler, redskaber og personer.

Kapitel 3. Anmeldelse, godkendelse og autorisation.

A. Engroshandel med ferske eller frosne fisk og fiskevarer.

B. Detailhandel med ferske og frosne fisk og fiskevarer, der er bestemt til menneskeføde.

C. Autorisation.

Kapitel 4. Import og eksport.

Kapitel 5. Foder til fisk.

Kapitel 6. Lovens administration.

A. Tilsynet.

B. Ankenævn.

C. Dispensation.

D. Kvalitetsudvalg.

Kapitel 7. Statistiske anmeldelser.

Kapitel 8. Straffebestemmelser.

Kapitel 9. Ikrafttræden.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte fiskeriministeren:

„Den nugældende lov nr. 150 af 11. maj 1954 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer er en videreførelse af den første lov, der på dette område blev gennemført i 1950. Der foreligger således en del års erfaringer til bedømmelse af værdien af denne lovgivning, som i begyndelsen gav anledning til en vis skepsis fra fiskerierhvervets side. Det er glædeligt at konstatere, at der i dag inden for alle kredse af erhvervet er tilfredshed med denne lovgivning, som ikke blot tjener et hygiejnisk og sundhedsmæssigt formål, men også i høj grad virker i afsætningsfremmende øjemed. Den energiske danske fiskerstand har kunnet opvise stigende fangster, der stort set har kunnet afsættes til lønnende priser, og de initiativrige producenter har forstået at udnytte råvarerne til fremstilling af fiskeriprodukter', der er efterspurgt fra næsten alle dele af verden. Eksportørerne har også med stor dygtighed draget fordel af det gode omdømme, som dansk fisk i almindelighed har fået på afsætningsmarkederne. Den indsats, der er gjort af fiskerierhvervets forskellige grene, må også ses som årsag til, at det danske fiskerierhverv i modsætning til de fleste andre landes fiskerierhverv hidtil har kunnet klare sig uden direkte statsstøtte.

Den stærke udvikling, som det danske fiskerierhverv har gennemgået, kan også ses gennem den stigning, der har været i eksporten.

Udførslen har siden 1954 vist en stigning fra 226 mill. kr. til 725 mill. kr. i 1964. De saltede, røgede og konserverede fiskevarer har i denne periode sammen med fiskemel og -olie forholdsmæssigt udgjort nogenlunde den samme andel af den totale eksport, nemlig godt 20 pct., men især filetindustrien har taget et betydeligt opsving, og udførslen af filet af de forskellige fiskearter er steget fra ca. 10 pct. til knap 30 pct. af den totale eksport. Der er ingen tvivl om, at lovgivningen på dette område, som tager sigte på at fremme kvaliteten af fisk og fiskevarer, lige fra fiskerne får fangsten om bord og på dens vej gennem alle omsætningsled såvel i produktionen som i eksport- og detailhandelen, har bidraget stærkt til, at dansk fisk på de forskellige afsætningsområder har kunnet hævde sig og har opnået et særdeles godt ry for kvaliteten.

Netop den kraftige udvikling, der er sket, bevirker, at den gældende lov ikke på alle punkter er tidssvarende, og det er på denne baggrund, at den af regeringen i 1961 nedsatte fiskerikommission, bl. a. fik til opgave at fremkomme med forslag til en revision af kvalitetsloven. Det foreliggende lovforslag er da også et resultat af fiskerikommissionens arbejde, og det blev i fiskerikommissionen forsøgt at ajourføre og udbygge den eksisterende lov efter de hidtil fulgte retningslinjer. Resultatet blev imidlertid et meget omfattende og til dels uoverskueligt lovforslag som følge af de mange detailbestemmelser, det herefter blev nødvendigt at optage, og da man måtte konstatere, at en række af disse bestemmelser allerede under arbejdet i fiskerikommissionen ikke kunne følge med i udviklingen, opgav fiskerikommissionen denne tanke og satte sig for at udarbejde et lovforslag, hvori kun grundstammen af gældende bestemmelser på dette område er optaget, med henblik på gennem administrative forskrifter at kunne udfylde loven og samtidig ajourføre disse bestemmelser i takt med udviklingen. Eksempelvis skal nævnes, at de i den eksisterende lov indeholdte temperaturkrav gennem adskillige år har vist sig helt utilstrækkelige.

På grund af den ændrede opbygning af det foreliggende lovforslag må dette nødvendigvis indeholde visse bemyndigelser for fiskeriministeren til inden for lovens område at fastsætte de mere detaljerede bestemmelser. Der er dog anledning til at fremhæve, at disse bemyndigelser i realiteten ikke er videregående end i den nugældende lov, og det foreliggende forslag sikrer samtidig kvalitetsudvalget og de heri værende erhvervsrepræsentanter en afgørende medindflydelse på udformningen af de administrative forskrifter. Som følge af den tidligere nævnte stigende betydning, som filetindustrien har fået, er erhvervsorganisationernes repræsentation i kvalitetsudvalget foreslået udvidet med en repræsentant for filetindustrien.

Udviklingen inden for det grønlandske fiskerierhverv har bl. a. medført, at der også for denne landsdels vedkommende er etableret en fast fiskerikontrol, og den pågældende udvikling er baggrunden for, at forslagets bestemmelser med ganske få undtagelser er tænkt at skulle gælde som helhed i Grønland."

Lovforslaget mødte i folketinget almindelig tilslutning, omend der var enkeltheder, som ønskedes overvejet nærmere.

Det udvalg, hvortil sagen henvistes, indstillede i sin enstemmige betænkning lovforslaget til vedtagelse med nogle få ændringer, som ikke var af principiel karakter, og som i tinget vedtoges uden afstemning.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.