Ved loven gennemførtes forhøjelser af posttaksterne for breve (med 61,7 mill. kr.), brevkort (med 3,6 mill. kr.), tryksager og vareprøver (med 12,3 mill. kr.), pakker (med 11,7 mill. kr.), anbefalingsgebyr (med 1,6 mill. kr.), postanvisninger (med 0,3 mill. kr.) og postopkrævninger og postindkasseringer (med 1,1 mill. kr.), i alt forhøjelser anslået til 92,3 mill. kr. Administrativt gennemførtes endvidere forhøjelse af en del takster ved ændring af „Bekendtgørelse om benyttelse af postvæsenet". Disse forhøjelser ansloges til 11,7 mill. kr. årligt, så at den samlede forhøjelse androg ca. 104 mill. kr. Takstforhøjelserne gennemførtes med virkning fra den 15. maj 1965.

I de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget ved dets fremsættelse, motiveredes forhøjelserne på følgende måde: Med de gældende takster måtte det påregnes, at tjenestegrenen post i finansåret 1965-66 ville vise et betydeligt underskud. De pr. 1. januar 1965 ydede overenskornsttillæg til tjenestemænd ville for tjenestegrenen post betyde en udgiftsstigning på ca. 34 mill. kr., men herudover måtte påregnes yderligere væsentlige merudgifter til lønstigninger, postbefordring m. v. Da det ikke fandtes forretningsmæssigt rigtigt at gøre tjenestegrenen post isoleret betragtet til en forretning med et betydeligt underskud, anså man det for rimeligt at forhøje posttaksterne.

Der blev ikke foreslået den samme procentvise forhøjelse for alle takster, idet lovforslaget indeholdt forholdsvis størst forhøjelse af taksterne for de forsendelsesarter, der er mest tabgivende og mest arbejdskrævende såsom pakker, ekspresforsendelser, søndagsbreve og anbefalede forsendelser.

Ved fremsættelsen af lovforslaget oplyste ministeren i øvrigt:

„Uden at foregribe for meget af begivenhedernes gang og komme ind på spørgsmålet enhedstelevæsen vil det vist være realistisk allerede nu at tage i betragtning, at der i forbindelse med en eventuel oprettelse af et enhedstelevæsen her i landet kan blive tale om en adskillelse af post- og telegrafvæsenets tjenestegrene, og at det økonomiske udgangspunkt for et postvæsen, der skal stå på egne ben, hellere bør være et regnskab med indtægter og udgifter, der hviler i sig selv, end et regnskab, der fra begyndelsen udviser et større underskud ...

Den foreslåede forhøjelse af portoen for pakker er ud fra et forretningsmæssigt synspunkt nødvendig. Det bemærkes, at pakkebesørgelsen lægger beslag på megen manuel arbejdskraft og meget materiel, herunder jernbanevogne samt biler til omdelingen, der på grund af den tiltagende trafik i byerne bliver stadig vanskeligere og mere tidkrævende. Også ved posthusbyggeriet må der tilskrives de i forhold til brevforsendelser meget pladskrævende pakker store anlægsudgifter. Der kan i forbindelse med et forslag om forhøjelse af pakkeportoen i øvrigt være grund til at bemærke, at der i forbindelse med den hurtigt fremadskridende motorisering inden for omdelingstjenesten i landdistriktet gradvis videreføres en betydelig forbedring af pakkebesørgelsen i landdistriktet, idet landbefolkningen på de motoriserede ruter får postpakkerne bragt til døren, medens de tidligere selv skulle hente i hvert fald pakker over 1 kg på posthuset ...

Jeg kan tilføje, at det ikke er tanken at foretage forhøjelser af afgifterne vedrørende den af post- og telegrafvæsenet udførte teletjeneste ud over, hvad der i givet fald måtte blive påkrævet af hensyn til en koordinering med de koncessionerede selskabers takster, for så vidt der viser sig grundlag for at gennemføre en forhøjelse af disse. Det vil dog under alle omstændigheder kun komme til at dreje sig om et beløb af forholdsvis ringe størrelse for post- og telegrafvæsenets vedkommende, formentlig nogle få millioner kr."

Lovforslaget blev i folketinget behandlet sammen med den nedenfor omtalte sag vedrørende lov om ændringer i statsbaneloven.

Under 1. behandlingen koncentreredes drøftelserne navnlig omkring den oprindeligt foreslåede takstforhøjelse for udbringning af aviser. Holmberg (V) fandt, at spørgsmålet herom måtte overvejes grundigt, navnlig på baggrund af de store indtægter, aviserne indbragte postvæsenet. Ninn-Hansen (KF) rejste spørgsmålet, om det var muligt at gennemføre de foreslåede forhøjelser uden betydelig risiko for at fremme bladdøden. Også Else-Merete Ross (RV) mente, at det som sædvanligt ville være svært at få avisportoen forhøjet. Heller ikke Arne Larsen (SF) havde synderlig stor sympati for den forøgede avisporto. Navnlig de mindre blade, hvis økonomi ikke var baseret på store annonceindtægter, ville få meget svært ved at overleve udgiftsstigningerne. Endelig udtalte Rimstad, (Uafh), at hans parti ikke kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse, og at avisportoen i hvert fald burde holdes uden for forhøjelserne.

I det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, indstillede et flertal (S og RV) lovforslaget til vedtagelse med de af flertallet foreslåede ændringer, der dels vedrørte bortfald af de foreslåede takstforhøjelser for aviser, dels omfattede en ændring af de øvrige foreslåede takstændringer. Et mindretal (V og KF) tiltrådte ændringsforslaget om bortfald af avisportoforhøjelsen, men ville i øvrigt ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse. Et andet mindretal (SF) udtalte, at det ikke kunne tiltræde de stillede ændringsforslag, men ville have foretrukket det af ministeren oprindeligt fremsatte lovforslag, dog således at avisportoforhøjelsen halveredes. I øvrigt udtalte dette mindretal, at man fandt det forkasteligt, at der som led i den almindelige nedskæring af statsudgifterne skulle foretages yderligere besparelser på postvæsenets anlægsprogram på ca. 12 mill. kr., hvilket f. eks. yderligere ville forhale tidspunktet for en rationalisering af posttjenestegrenen. Det måtte med beklagelse konstateres, at de store takstforhøjelser ikke skulle tjene til en modernisering af postvæsenet, hvilket hurtigt ville have givet en forbedret driftsøkonomi, men skulle indgå i statskassen til dækning af en række andre, posttjenestegrenen uvedkommende udgifter.

Den fornyede udvalgsbehandling efter 2. behandling medførte ingen ændringer i indstillingen til lovforslaget, som ved 3. behandling vedtoges med 88 stemmer (S og RV) mod 15 (SF og Uafh), mens 76 medlemmer (V, KF, Holger Eriksen [S], Knud Hertling og Nikolaj Rosing [Grønl.]) undlod at stemme.