Ved folketingsbeslutningen giver folketinget tilslutning til Danmarks ratifikation af de af den internationale arbejdskonference i Genève i året 1964 vedtagne forslag til ændringer i Den internationale Arbejdsorganisations statut (angående indførelse af et nyt stk. 6 i artikel 1 og angående ophævelse af artikel 35 og indførelse af et nyt stk. 9 i artikel 19).

I alt blev der på arbejdskonferencen i 1964 vedtaget 3 forslag til ændring i Den internationale Arbejdsorganisations statutter. 2 af de vedtagne forslag vedrører de foranstaltninger, som ILO kan træffe med hensyn til et lands fortsatte medlemskab af organisationen.

Behandlingen og vedtagelsen af disse 2 forslag ved arbejdskonferencen havde forbindelse med ILOs ønske om at imødegå virkningerne af den sydafrikanske republiks apartheidpolitik.

Det ene af forslagene, som vil kunne tiltrædes af Danmark i henhold til nærværende folketingsbeslutning, er en rent teknisk revision af ILOs statutter, der tilsigter at bringe ILOs medlemspolitik på linie med den af FN gennemførte. Der åbnes adgang for arbejdsorganisationens generalkonference til at udelukke fra medlemskab af arbejdsorganisationen ethvert medlem, som af De Forenede Nationers generalforsamling er blevet udelukket fra medlemskab af FN.

Det andet af ændringsforslagene vedrørende adgang til medlemskab er holdt uden for folketingsbeslutningen, da dets gennemførelse ville åbne mulighed for, at ILO kunne suspendere et land fra deltagelse i organisationens arbejde, uden at FN selv havde taget skridt til suspension, såfremt FN blot havde konstateret, at vedkommende land havde gennemført en racediskriminerende politik, såsom apartheid. En sådan videregående statutændring har regeringen — ligesom regeringerne i de andre skandinaviske lande — været betænkelig ved at gå ind for, og de danske regeringsdelegerede ved konferencen stemte da heller ikke for denne vedtagelse.

Det tredje af de forslag til statutændring, som blev vedtaget på ILOs generalkonference, er medtaget i folketingsbeslutningen. Det vedrører medlemslandenes forpligtelser ved gennemførelsen af ratificerede konventioner, for så vidt angår ikke-selvstyrende områder, som de er ansvarlige for.

For Danmarks vedkommende har statutændringen betydning for forholdet til Færøerne og Grønland. Der er ved vedtagelsen af ændringen søgt gennemført en videregående forpligtelse i forhold til tidligere med hensyn til udstrækkelsen af konventioners bestemmelser til alle et medlemslands områder. Dette er bl. a. gennemført for at imødekomme et udtalt ønske fra mange medlemsstaters side om endelig afskaffelse af kolonisystemet.

For så vidt angår ikke-selvstyrende områder, skal det land, der er ansvarligt for deres internationale forhold, så vidt muligt søge at gennemføre bestemmelserne i nye ILO-konventioner i alle områder, som er knyttet til dette medlemsland. I disse ord „så vidt muligt" ligger dog et forbehold, som tillader lokale forhold at være algørende for, om en konvention skal søges gjort anvendelig i alle en stats områder. En strikt gennemførelse alle vegne ville forringe mulighederne for ratifikation i en lang række tilfælde, idet herefter kun konventioner, som omhandler forhold, der er ensartede i alle en stats områder, ville kunne ratificeres.

Efter hvad arbejdsministeren oplyste i sin fremsættelsestale, var det rent praktiske hensyn, der havde motiveret de to ændringers optagelse i et samlet forslag til beslutning uanset deres indbyrdes helt forskellige karakter.

Forslaget til folketingsbeslutning fik en velvillig modtagelse i folketinget og gennemførtes uden udvalgsbehandling. Det vedtoges uændret og enstemmigt.