Forslaget til folketingsbeslutning gik ud på at opfordre ministeren for kulturelle anliggender til at fremsætte forslag til lov om ændring i lov om film og biografer, således at bevillingssystemet ophæves.

Som begrundelse for forslaget anførte Hanne Budtz (KF) ved fremsættelsen som ordfører for forslagsstillerne:

„I samlingerne 1955-56 og 1956-57 fremsatte venstre og det konservative folkeparti forslag til folketingsbeslutning med det formål at få biografdrift til at overgå til fri næring i stedet for at overlade dette erhverv til bevillingshavere.

Det lykkedes ikke at få gennemført forslagene; senere har folketinget gennemført lov om film og biografer i 1964, som afløste den tidligere biograflov. Udvalget, der behandlede lovforslaget, besluttede den gang at udskyde spørgsmålet om eventuel ændring af formen for biografnæring til senere for at fremskynde vedtagelsen af bl. a. filmsfonden.

For nylig har vi gennem pressen erfaret, at den højtærede minister for kulturelle anliggender ville fremsætte forslag i folketinget til ophævelse af bevillingssystemet.

Da dette forslag endnu ikke foreligger fra ministeren, ønsker jeg på forslagsstillernes vegne at medvirke til fremskyndelse af behandlingen af sagen.

Det er selvfølgeligt, at visse særlige overgangsbestemmelser må træffes, og det bemærkes, at det således er forslagsstillernes ønske, at der i forbindelse med overgang til fri næring på biografvæsenets område ikke sker noget indgreb i den særlige stilling, som nuværende bevillingshavere i lejede lokaler har, og det samme gælder de særlige enkepensionsregler. "

Ved forslagets første behandling påpegede ministeren for kulturelle anliggender en række problemer, som stod i forbindelse med det rejste spørgsmål, og han oplyste, at der som tidligere bebudet var ved at blive nedsat et udvalg med den opgave at foretage en bedømmelse af reglerne om biografbevillinger i lov nr. 155 af 27. maj 1964 om film og biografer og herunder undersøge mulighederne for en overgang fra bevillingssystemet til en form for friere biografnæring. Udvalget er tillige blevet anmodet om at udarbejde et udkast til sådanne ændringer i den ovennævnte lov, som man måtte finde nødvendige, såfremt en friere biografnæring skulle indføres.

I tilslutning hertil udtalte ministeren:

„I december 1965 anmodede jeg de 4 biografteaterforeninger, Filmudlejerne, Filmproducenterne, Filminstruktørerne, Film- & Forlystelsesfunktionærernes Forbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Den Danske Købstadforening, Hovedstadskommunernes Samråd, Filmsfonden og Biografrådet til at udpege medlemmer til dette udvalg. Udvalget skulle så også suppleres med repræsentanter for handelsministeriet og kulturministeriet. Jeg ville finde det naturligt, at der ikke af folketinget træffes nogen afgørende beslutning i denne sag, før materialet fra dette nævnte udvalg foreligger."

Fra partiordførernes side blev der givet udtryk for tilfredshed med, at ministeren nu havde truffet beslutning om en udredning af sagen.

Det udvalg, som nedsattes angående forslaget til folketingsbeslutning, afgav ikke betænkning, men udtaler i en beretning:

„Udvalget har holdt 3 møder og har herunder haft samråd med ministeren for kulturelle anliggender, som endvidere skriftligt har besvaret en række spørgsmål fra udvalget.

Ministeren har over for udvalget oplyst, at et sagkyndigt udvalg nu har påbegyndt sit arbejde, idet man efter en generaldebat om selve bevillingssystemet har indhentet udtalelser fra en række lande om regler for biografnæringen samt om filmproduktion, filmsudlejning m. m. Det sagkyndige udvalg ventes at kunne afslutte sit arbejde september-oktober 1966. Folketingsudvalget har efter disse oplysninger besluttet at afvente resultatet af det sagkyndige udvalgs arbejde."