Luk

Luk
Luk

Luk

B 2 Folketingsbeslutning angående et af den internationale arbejdskonference i Genève i 1958 vedtaget udkast til konvention angående søfolks nationale identitetspapirer.

Af: Handelsminister Lars P. Jensen (S)
Samling: 1965-66
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Ved folketingsbeslutningen giver folketinget tilslutning til, at det af den internationale arbejdskonference i Genève i 1958 vedtagne udkast til konvention angående søfolks nationale identitetspapirer ratificeres.

På den i Genève i foråret 1958 afholdte 41. internationale arbejdskonference vedtoges et som bilag til forslaget til folketingsbeslutning aftrykt udkast til konvention angående søfolks nationale identitetspapirer. Konventionens hovedformål er at lette sølolks adgang til landlov i fremmede havne samt deres rejser til og fra skibe, i hvilke de skal tiltræde eller fratræde tjenesten.

Da det af hensyn til den nordiske pasunion er nødvendigt, at en tiltrædelse af konventionen sker samtidig for alle de nordiske landes vedkommende, har spørgsmålet om disse landes ratifikation af konventionen været genstand for indgående behandling såvel i de nordiske søfartsadministrationer som af de nordiske fremmedpolitimyndigheder, og der var inden forslagets fremsættelse opnået principiel enighed mellem de pågældende myndigheder om alle spørgsmål vedrørende den praktiske gennemførelse af konventionens bestemmelser. Konventionen skulle derfor nu kunne ratificeres af de nordiske lande, hvad den svenske regering for sit vedkommende allerede i 1961 havde fået riksdagens tilslutning til.

Det tilføjes, at konventionen var trådt i kraft, idet Brasilien, Ghana, Grækenland, Guatemala, Honduras, Irland, Italien, Malta, Mexico, Storbritannien, Tanganyika og Tunis havde ratificeret den.

Forslaget til folketingsbeslutning blev i folketinget — sammen med et par lovforslag vedrørende søfarten — undergivet en kort udvalgsbehandling. Det vedtoges uændret og enstemmigt.
Partiernes ordførere
Hans Pihl (S), Conrad Kofoed (V), J. Hindkjær Pedersen (KF), Holger Vivike (SF), Svend Haugaard (RV) og Johan Asmussen (U)