Loven går ud på, at retsplejeloven for Færøerne af 16. marts 1960 fra 1. april 1966 afløses af en ny færøsk retsplejelov, hvorved en række ændringer i den almindelige retsplejelov, som er kommet til efter loven af 1960, udvides til også at gælde for Færøerne.

Loven tager sit udgangspunkt i den seneste bekendtgørelse af den almindelige retsplejelov, lovbekendtgørelse nr. 286 af 1. juli 1963, og omfatter ikke de ændringer af den almindelige retsplejelov, der er foretaget efter denne lovbekendtgørelse.

I lovens § 1 er opregnet en række afvigelser fra den almindelige retsplejelov, som i hovedsagen svarer til de i § 1 i loven fra 1960 opregnede. Der er dog foretaget en række ændringer af redaktionel karakter, bl. a. under hensyn til ændringer i den færøske lovgivning. Ved bestemmelsen i § 1, nr. 2, er der åbnet adgang for landsretten til i videre omfang at afholde retsmøder på Færøerne, og i tilknytning hertil er der ved bestemmelsen i § 1, nr. 25, åbnet adgang til at give landfogden (politimesteren) en almindelig beskikkelse til at udføre tiltale for landsretten.

Blandt afvigelserne fra den almindelige retsplejelov er fortsat, at domsmænd ikke medvirker ved behandlingen af straffesager. Det oplyses i bemærkningerne til lovforslaget, at justitsministeriet har rejst spørgsmålet om domsmandsinstitutionens indførelse over for det færøske hjemmestyre, men at hjemmestyret ikke har tilendebragt sine overvejelser herom.

Lovforslaget har været forelagt det færøske hjemmestyre, der har givet tilslutning til dets gennemførelse.

Ved 1. behandling i folketinget mødte lovforslaget tilslutning fra alle sider, idet man samtidigt betonede ønsket om en så vidtgående overensstemmelse som muligt mellem retsreglerne på Færøerne og i resten af landet. Efter en kort udvalgsbehandling vedtoges lovforslaget ved 3. behandling uden ændringer enstemmigt.