Loven går ud på, at statens tilskud til ovennævnte fond med virkning fra 1. april 1966 skal bevilges på de årlige finanslove i stedet for som hidtil at være fastsat i lov nr. 215 af 7. juni 1952 om oprettelse af Statens almindelige Videnskabsfond med senere ændringer. Yderligere bestemmes det, at hvad der af en bevilling ikke måtte blive brugt i det enkelte år, henlægges til senere anvendelse i samme øjemed.

En tilsvarende ordning gennemførtes samtidig for Rask-Ørsted Fondet (se nærmest foregående sag) og var i forvejen gældende for Statens teknisk-videnskabelige fond, jfr. § 5 i lov nr. 243 af 10. juni 1960.

Ved lov nr. 215 af 7. juni 1952 om oprettelse af Statens almindelige Videnskabsfond blev fondets årlige rådighedssum fastsat til 2 mill. kr. Ved lov nr. 146 af 23. maj 1958 blev rådighedssummen forhøjet til 2,5 mill. kr., ved lov nr. 171 af 29. april 1960 forhøjet til 3,5 mill. kr. og ved lov nr. 204 af 16. juni 1962 til 6 mill. kr. Ved de forøgede bevillinger tilsigtede man at tilpasse rådighedssummen til løn- og prisudviklingen og at stimulere yderligere forskningsvirksomhed. Samtidig blev der ved den sidst gennemførte forhøjelse givet mulighed for at reservere 1 mill. kr. årlig som et særskilt beløb til store apparaturanskaffelser.

Mens antallet af ansøgninger i årene 1962-63 til 1964-65 var jævnt stigende, konstaterede man efter indkaldelsen af ansøgninger for finansåret 1965-66 et stærkt forøget behov for støtte af fondet. Ved hovedfordelingen 1965-66 forelå 490 ansøgninger til et samlet beløb af ca. 10,1 mill. kr., hvoraf 308 blev helt eller delvis imødekommet med bevillinger på i alt ca. 4.740.000 kr. Et beløb på 1.260.000 kr. reserveredes til imødegåelse af løn- og prisstigninger samt omsætningsafgift på apparatur m. v. Efter opnåelsen af den nedenfor omtalte ekstraordinære bevilling på 3,2 mill. kr. uddeltes der i september 1965 yderligere ca. 2,6 mill. kr. til 108 ansøgere, omfattende dels de ved hoveduddelingen udskudte, men absolut kvalificerede ansøgninger, dels ansøgninger indkommet i perioden indtil 1. september 1965. I perioden fra 15. september til 1. december 1965 indkom yderligere 45 ansøgninger om i alt ca. 700.000 kr., og der var ved forhåndstilsagn herudover disponeret over 304.130 kr. af bevillingen for det næste år.

Efter hvad det oplyses i bemærkningerne til lovforslaget, var de 5 kommissioner — den naturvidenskabelige, den lægevidenskabelige, den humanistiske, den samfundsvidenskabelige og den veterinær- og jordbrugsvidenskabelige — efter anmodning fra bestyrelsen fremkommet med et skøn over behovet for midler i de nærmest følgende år inden for hver kommissions område.

Man havde ved afgivelsen af dette skøn måttet tage i betragtning, at der siden sidste forhøjelse var sket mærkbare lønstigninger samt væsentlige prisstigninger på apparatur, hvortil kommer indførelsen af omsætningsafgiften. Herved er fondsmidlernes købekraft blevet væsentligt reduceret. Endvidere vokser de højere læreanstalters stab af videnskabelige medarbejdere i disse år med en sådan hast, at betydelige midler er nødvendige, såfremt fondet skal kunne følge med i den stadige ekspansion af forskningen og det stigende behov for anskaffelse af apparatur.

Hvad specielt behovet for kostbart apparatur angår skal nævnes, at videnskabsfondet ved udgangen af november 1965 har bevilget i alt ca. 4.490.000 kr. til sådanne anskaffelser; siden 1963 har fondet indført den praksis, at særligt store og kostbare anlæg fortsat tilhører fondet og kun stilles til ansøgerens rådighed, så længe det kan godtgøres, at de udnyttes på rimelig måde. En følge heraf er, at det er fondets opgave at vedligeholde og modernisere det nævnte apparatur, hvortil der gennemsnitlig vil medgå årligt ca. 15 pct. af anskaffelsesværdien. I slutningen af 1965 ejede fondet sådanne anlæg til en samlet værdi af ca. 2,6 mill. kr.

Endelig må det fremhæves, at der fremtidig vil ske en væsentlig reduktion i støtten fra amerikanske fonds, som har ydet betydelige beløb til dansk forskning i de sidste år; der påregnes herved et tab for dansk grundvidenskabelig forskning på 0,6 mill. kr. årlig.

I juni 1965 tiltrådte finansudvalget, at der på forventet efterbevilling ekstraordinært blev tildelt Statens almindelige Videnskabsfond et yderligere rådighedsbeløb på 3,2 mill. kr.

I et andragende af 11. oktober 1965 anmodede fondets bestyrelse under henvisning til de stedfundne udgiftsstigninger om, at rådighedsbeløbet på 6 mill. kr. måtte blive forhøjet med 7,65 mill. kr., d. v. s. en forøgelse på ca. 125 pct. af det i 1962 fastsatte beløb eller, hvis den ovenfor omtalte ekstraordinære bevilling tages i betragtning, en forøgelse på knap 50 pct.

Andragendet fremkom, efter at undervisningsministeriet havde udarbejdet sit bidrag til finanslovforslaget for 1966-67, på hvilket rådighedsbeløbet på de 6 mill. kr. søges forøget dels med det i 1965-66 ekstraordinært ydede beløb, 3,2 mill. kr., dels med yderligere 300.000 kr. til i alt 9,5 mill. kr.

„Undervisningsministeriet er imidlertid", udtales det i bemærkningerne til lovforslaget, „af den opfattelse, at et rådighedsbeløb af den angivne størrelsesorden under hensyn til den stedfindende stærke ekspansion af den videnskabelige forskning, den forøgede anvendelse af kostbart apparatur og den forventede pris- og lønudvikling afgjort ikke vil være tilstrækkeligt selv over en kortere årrække. Det findes derfor ikke hensigtsmæssigt, at rådighedsbeløbet fastsættes i loven om Statens almindelige Videnskabsfond. Under hensyn hertil foreslås det, at størrelsen af rådighedsbeløbet også for Statens almindelige Videnskabsfonds vedkommende fremtidig udelukkende fastsættes på de årlige finanslove."

Lovforslaget gennemførtes i folketinget uden udvalgsbehandling. Det vedtoges uændret og enstemmigt.