Ved lov nr. 164 af 7. juni 1958 blev undervisningsministeren bemyndiget til på rigshospitalets grund at lade opføre en nybygning til brug for visse af hospitalets nuværende og fremtidige afdelinger og til at lade gennemføre de nødvendige bygningsarbejder til en modernisering og udvidelse af hospitalets bestående bygninger. Udgifterne hertil skulle bevilges på de årlige finans- og tillægsbevillingslove.
Ved lov nr. 209 af 31. marts 1963 blev bemyndigelsen nærmere præciseret til at omfatte anvendelsen af 355 mill. kr. indtil 1. april 1978, beregnet på grundlag af byggepriserne i marts 1962, heri indbefattet allerede givne bevillinger, men ikke bevillinger til løst inventar, hospitalsudstyr og videnskabeligt apparatur. Bevillingerne til disse formål skulle gives ved de årlige finans- og tillægsbevillingslove eller ved særlig lov, hvilket også skulle gælde bevillinger til byggearbejder m. v. på Københavns militærhospital, som med virkning fra 1. april 1963 blev sammenlagt med rigshospitalet.
Da de 355 mill. kr., beregnet efter 1962-priserne, har vist sig utilstrækkelige, forhøjes bevillingen ved nærværende lov til 406 mill. kr., ligeledes beregnet efter 1962-priserne, og således at der stadig regnes med særlige bevillinger til løst inventar, hospitalsudstyr og videnskabeligt apparatur.
Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte undervisningsministeren bl. a.:
„Det kan måske undre, at der så kort tid efter den seneste lovs vedtagelse fremkommer et forslag om ændring af rammebevillingen. Men allerede ved forelæggelsen af forslaget, som førte til loven af 1963, var der taget forbehold om, at ændringer og omlægninger af planerne under byggeperioden kunne blive nødvendige, ligesom nye byggeopgaver under eller efter den planlagte byggeperiode i givet fald måtte kunne tages op under hensyn til lægevidenskabens udvikling og udviklingen på hospitalsbyggeriets område. Det må her tages i betragtning, at der er tale om ombygning og udbygning af et hospital, der skal holdes i drift, og at byggeriet ikke mindst derfor er yderst vanskeligt og nødvendigvis må komme til at strække sig over en længere årrække.
De 51 mill. kr., hvormed bevillingen søges forhøjet, fordeler sig efter forslaget på 3 poster, nemlig ca. 36,5 mill. kr. til ændret planløsning, ca. 8 mill. kr. til elektriske afskærmningsforstaltninger og ca. 7 mill. kr. til tunnelforbindelse til militærhospitalet m. v. Denne merudgift er fremkaldt dels af en mere rationel planløsning, dels af udviklingen på det lægevidenskabelige område og endelig af sammenlægningen af rigshospitalet og militærhospitalet, hvilken sammenlægning endnu ikke havde fundet sted på tidspunktet for vedtagelsen af 1963-loven.
Jeg har den opfattelse, at man for den omtalte merudgift vil opnå så åbenbare fordele, at jeg har fundet det uforsvarligt ikke at fremme byggeudvalgets ændrede planløsning, hvorfor jeg fremsætter nærværende lovforslag.
Flere forhold har været medvirkende til, at man fra byggeudvalgets og teknikernes side er kommet ind på tanken om ændret planløsning.
For det første et meget stærkt ønske fra lægerådets side om placering af en gynækologisk afdeling i forbindelse med fødeafdelingerne og en ortopædisk-kirurgisk afdeling i forbindelse med de øvrige kirurgiske afdelinger, der særlig har betydning ved behandlingen af svært trafikskadede patienter. Begge disse afdelinger var tidligere tænkt etableret på rigshospitalet, Tagensvej (det tidligere militærhospital). Ved denne ændring vil der opnås betydelige fordele ved patientbehandlingen.
For det andet er der — selv i den korte tid, der er gået, siden den seneste plan blev udarbejdet — inden for en række lægevidenskabelige områder sket en så væsentlig udvikling, at en udvidelse af projektet må gennemføres, således at disse nye områder vil kunne tages med ind i det nye hospital.
Byggeudvalgets nye plan går i hovedtræk ud på, at der foruden det store centralkompleks i hospitalets midte, hvor der skaffes plads også til en ortopædisk-kirurgisk afdeling, opføres en hermed parallel bygning for fødeafdelingerne, børneafdelingen og den gynækologiske afdeling i stedet for det tidligere planlagte tredelte bygningskompleks, der kun skulle rumme fødeafdelingerne og børneafdelingen, og at disse to bygninger forbindes med en lavere mellembygning, som blandt andet skal indeholde lokaler for en række nye formål og desuden en række funktioner, der efter den hidtidige plan var tænkt henlagt til henholdsvis centralkompleksets tagetage og til randbebyggelsen, der består af en række af de ældre, utidssvarende bygninger, som vil kunne fjernes.
Ud over at tilgodese de forskellige formål, som i første række har ført til, at en ændret planløsning blev overvejet, indebærer forslaget efter min opfattelse, at der opnås en langt mere hensigtsmæssig planløsning af det nye rigshospital, end man tidligere har ment det muligt at opnå. Da man for en del år siden begyndte at overveje moderniseringen af rigshospitalet, var man af den opfattelse, at de omtalte ældre bygninger i randbebyggelsen var af ret god bygningsmæssig kvalitet og efter en ombygning kunne anvendes til hospitalsformål. Denne forudsætning vanskeliggjorde i nogen grad udarbejdelsen af hospitalets planløsning. Det har imidlertid nu vist sig, at disse ældre bygninger selv efter en omfattende og meget kostbar ombygning ikke vil opfylde de krav til standard og hensigtsmæssig udformning, som man i dag må stille til et moderne hospital.
Den løsning, der nu er foreslået, vil betyde en væsentlig koncentration ikke mindst ved patientbehandlingen, og dette indebærer driftsbesparelser, som måske — på længere sigt — vil opveje de forøgede anlægsudgifter.
Den foreslåede projektændring, som medfører en merudgift på ca. 36,5 mill. kr., vedrører kun arbejder, der i fremtiden skal udføres. Allerede udførte byggearbejder berøres naturligvis ikke.
Med hensyn til de elektriske afskærmningsforanstaltninger, der anslås at ville koste ca. 8 mill. kr., tillader jeg mig at henvise til bemærkningerne til forslaget til loven af 1963, hvori det var anført, at dette spørgsmål ikke på daværende tidspunkt var teknisk afklaret, og at dets løsning kunne fremkalde merudgifter ud over beløbsrammen på 355 mill. kr. At der nu søges afsat et beløb hertil, efter at sagen er gennemarbejdet, betyder således ikke nogen egentlig ændring i det oprindelige projekt.
Hvad endelig angår det beløb på ca. 7 mill. kr., der søges om til tunnelforbindelse m. v. til militærhospitalsafdelingen, bemærkes, at dette hospital som tidligere nævnt først blev sammenlagt med rigshospitalet, efter at de planer, der lå til grund for loven af 1963, var udarbejdet.
For at opnå en rationel samdrift af de 2 hospitalsafdelinger er det nødvendigt bl. a. under hensyn til den kommende motorvej, at der etableres en tunnelforbindelse mellem afdelingerne, ligesom visse andre mindre koordineringsarbejder må foretages.
De fordele, man tilsigter ved nærværende forslag, vil i vidt omfang ikke senere kunne opnås, fordi videreførelsen af centralkomplekset efter den hidtidige plan stiller sig hindrende i vejen herfor.
Jeg er af den opfattelse, at byggeudvalgets plan er udformet med en sådan fremsynethed, at hospitalet til sin tid vil kunne opfylde sit formål både med hensyn til en effektiv patientbehandling og med hensyn til uddannelse og forskning.
Ved fremsættelsen af dette forslag er jeg gået ud fra, at fremtidige ændringer i den nu foreliggende planløsning for rigshospitalets udbygning kun gennemføres ved besparelser på andre områder, medmindre en udvikling inden for lægevidenskaben skulle nødvendiggøre egentlige ændringer, hvortil udgifterne ikke kan afholdes inden for beløbsrammen.
Jeg gør udtrykkelig opmærksom på, at den nu foreslåede beløbsramme på 406 mill. kr. kun omfatter rigshospitalets udbygning og ikke en ændring eller udbygning af de institutter, patologisk-anatomisk institut og retsmedicinsk institut, der, beliggende på Københavns universitets grund, støder umiddelbart op til rigshospitalets areal."
Lovforslaget gennemførtes uændret. Det vedtoges enstemmigt.